Annonce
Indland

Ni gode råd: Sådan tackler du det, hvis en nær pårørende er dement

Her er 9 gode råd til, hvordan du bedst tackler den totale ændring af personlighed, personer med demens gennemgår.

1. Du må flytte dig

Demenssygdomme som Alzheimers er blevet en folkesygdom. Det kan være svært for mange pårørende, når demente ikke længere kan huske, hvem de er. Illustration: Colourbox

Den demente ændrer sig hele tiden, og det kan gå hurtigt. Det ene øjeblik er der kontakt som i gamle dage. Det næste ved den syge ikke, hvem du er, eller forstår ikke det, han/hun forstod i går. Det kan du ikke ændre på, så derfor er det vigtigt, at du som pårørende kan ændre din adfærd, så det matcher personen med demens.

2. Undgå at irettesætte

Hvis du korrigerer eller taler ned til den demente, kan det føles som at få en lussing. Så lad de små ting ligge. Det er ikke vigtigt, om den syge mener, det er tirsdag, når det er fredag. Undgå diskussioner.

3. Svar i stedet for at spørge

Når korttidshukommelsen forsvinder, kan du hjælpe ved at give svaret i stedet for stille et spørgsmål. Fortæl, at I fik drømmekage til eftermiddagskaffen i stedet for at spørge: Hvad fik du til kaffen? Så er det lettere at tale videre ud fra det.

4. Sig hvem du er

Sig, hvem du er

Du bliver nødt til at give slip på, at det er vigtigt for dig, at den demente ved, hvem du er - selv om det kan være trist, hvis han/hun ikke kan huske det. Fokuser i stedet på den syge og mærk, at han eller hun er glad for at se dig og inderst inde godt ved, der er en tilknytning. Det er en god ide at begynde med at sige til den demente, hvem du er. Jeg er din datter, for eksempel.

5.De gode gamle dage

Det er som regel godt at snakke om det, der ligger længere tilbage. Demensramte vender tit tilbage til det, de har oplevet i tidligere tider, så det er godt at kende til deres livshistorie. Selv om den syge er 70 år, kan hun godt snakke om sin mor eller sin farfar, som om de levede. Og der kommer ikke noget godt ud af at sige: Din mor døde jo i 2009.

6. Snak om det

Fortæl venner og familie om den nye situation med demensen og fortæl dem, hvad I har brug for, og hvilke hensyn, de skal tage, når I er sammen. Mange er nemlig usikre på, hvordan de skal være over for jer, fordi de ikke ved, hvordan det er at leve med en demenssygdom.

7. Sig ja til hjælp

På et eller andet tidspunkt får du brug for hjælp, både fra fagfolk og fra andre. Lær dig selv at sige ja tak til hjælp, og overvej løbende, hvilken støtte, I har brug for, så du ikke står alene med opgaven.

8: Husk dig selv

Det er vigtigt at holde fast i, at du har dit eget liv. Prøv at skabe dig selv et frirum i hverdagen og hold fast i dine interesser. Det er vigtigt at have tid til også at være sammen med andre.

9: Kend din grænse

Der er en grænse for, hvad du kan magte magte. Oplever du træthed, hovedpine og søvnforstyrrelser, kan det være tegn på stress og depression, fordi din grænse er nået. Søg hjælp hos din læge, en psykolog eller kommunens demenskoordinator. Lyt til dine børn og den øvrige familie, når de er bekymrede for dig. Overvej, om en plejebolig er en mulighed, inden det bliver den sidste udvej, fordi du ikke har flere kræfter.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Ligestillingsministeren skylder stadig svar

Det glæder mig, at mit indlæg (4. november, red.) om regeringens sløvsind på ligestillingsområdet nåede frem til rette vedkommende. Ligestillingsministerens modsvar (8. november, red.) lader dog noget tilbage at ønske, så jeg håber, han læser med endnu en gang. Mogens Jensen forstår mig helt rigtigt, når han tager mig til indtægt for, at ligestillingen ikke halter i Danmark. Faktisk er Danmark det næstmest lige land i EU, kun, overgået af Sverige, ifølge en ny undersøgelse fra EU’s ligestillingsinstitut. Senest har Megafon også bedt danskerne tage stilling til, om kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt. Når 43 procent af de adspurgte erklærer sig enige i det udsagn, fortæller det mig, at danskerne generelt oplever en høj grad af lighed. Det kan Mogens Jensen jo tage med, før han taler ligestillingen længere ned, end virkeligheden tillader. Selv om det generelt går godt med ligestillingen i Danmark, mener jeg stadig, der er plads til forbedring. Det ville Mogens Jensen også vide, hvis han læste, hvad jeg skrev. Meget belejligt undlader ministeren fuldstændig at forholde sig til mine tre eksempler på steder, hvor ligestillingen er udfordret. Ligestillingsministeren skylder stadig et svar på, hvad han vil gøre for at hjælpe de mange kvinder i visse etniske minoritetsmiljøer, som lever i social kontrol uden frihed til at bestemme selv. Når Mogens Jensen undlader at forholde sig til en af vor tids største ligestillingsudfordringer, er det så, fordi han ikke har nogen svar på at løse problemstillingen? I så fald vil jeg opfordre ham til at komme i gang med arbejdet. Jeg mangler også Mogens Jensens svar på, hvordan han vil hjælpe de prostituerede, som ikke ønsker at forlade miljøet, men som i stedet ønsker rettigheder svarende til deres pligter. Hykleriet skriger jo til himlen, når socialdemokraterne med den ene hånd tager imod skattebetaling fra de prostituerede og med den anden hånd peger stigmatiserende på dem. På trods af uenigheden vil jeg rose Mogens Jensen for at afsætte midler til en undersøgelse af internetfora, hvor navnlig unge mænd opildner hinanden til diskrimination og seksuelle krænkelser mod kvinder. Det hører ingen steder hjemme, og det vil jeg gerne rose ministeren for at reagere på. Når det er sagt, savner jeg stadig Socialdemokraternes reflekterede bud på at løse nogle af vor tids største ligestillingsudfordringer. Det gælder ikke mindst i landets ghettoområder, hvor ligestilling langt fra er normen. Jeg er med på, at socialdemokraterne tror, de kan løse problemerne ved at bruge flere penge, men er det virkelig Mogens Jensens alvor at løse de store sociale udfordringer med et kursus og en kampagne til 600.000 kroner? Endelig vil jeg gerne opfordre ministeren til at tale ligestillingen op i stedet for ned. Det er muligt, at ligestillingen halter i Mogens Jensens hoved, men det generelle billede viser Danmark som et af verdens bedste lande, når det kommer til rettigheder og muligheder for alle mennesker.

Kultur

To gange L.O.C. på hjemmebane

Annonce