Annonce
Navne

Niko Grünfeld - 40 år

Den grønne farve fra naturen har altid været en inspirationskilde og en tiltrækning for Niko Grünfeld, Valby, der er Alternativets østjyske spidskandidat til folketinget.

Han trådte sin barnesko i Dybbøl, hvor man ofte fandt ham i skoven med sin hest, på havet eller på fodboldbanen.

Annonce

Som 18-årig tog han på en fjeld- og naturhøjskole med fokus på at opleve og være i naturen. Herefter flyttede den fodboldglade unge mand til Randers for at læse på Sportsakademiet. Undervejs var han et smut i England, hvor han var ansat i fodboldklubben Swindon Town som pr-koordinator. Efterfølgende vendte Niko Grünfeld tilbage til Aarhus, til AGF, som pr- og forretningskonsulent med fokus på at udvikle det lokale samarbejde med erhvervslivet og sponsorerne.

Efter tre år i AGF Fodbold kom han til Kaospiloterne, hvor han både underviste de studerende i ledelse og coaching og løftede opgaver for konsulentafdelingen. I denne periode færdiggjorde han en HD i organisation og ledelse på Handelshøjskolen i Aarhus. Han tog ligeledes et to-årigt uddannelsesforløb i coaching fra skolen The Coaching Training Institute i USA og er i dag certificeret coach.

I 2006 stiftede han konsulent- og uddannelsesvirksomheden What is pink? Navnet har givet anledning til mange spørgsmål på vejen, og det er netop kernen i navnet. At stille spørgsmål til livet og få folk til at reflektere. Han er desuden mindfulness-lærer og underviser læger, sygeplejersker m.fl. og patientgrupper i nærværstræning og den vanskelige samtale.

I 2008 flyttede han både sin nystiftede familie og virksomhed til Valby. Familien tæller nu tre sønner ogkæresten Marie.

Niko Grünfeld stiftede i 2013 sammen med bl.a. Uffe Elbæk partiet Alternativet og har lige siden været medlem af hovedbestyrelsen og er nu spidskandidat i Østjylland.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Balanceplan - vi skal værne om de svageste

90 millioner kroner. Så meget står socialområdet til at skulle spare i den balanceplan, som rådmand Kristian Würtz (S) har fremlagt for byrådets partier. Det er besparelser, der vil gå umådeligt hårdt ud over vores svageste borgere. I skrivende stund foregår der politiske forhandlinger om planen. Jeg håber inderligt, at byrådets partier når til fornuft og i fællesskab finder frem til en løsning, så det ikke går så voldsomt ud over de af vores medborgere, der har det allersværest. For at give et eksempel står kommunens botilbud til at skulle spare 13 millioner kroner på driften, hvis balanceplanen gennemføres. Og det er vel at mærke i en sektor, der i forvejen er urimeligt hårdt presset. Vi risikerer, at det får fatale konsekvenser for vores medborgere med mentale lidelser eller fysiske handicap. For slet ikke at tale om personalet, der hver dag kæmper for at få enderne til at hænge sammen. Vilkårene for at udføre deres arbejde bliver kun svækket, hvis vi skærer ned på et tidspunkt, hvor der snarere er brug for flere investeringer frem for færre. Hvad med en fælles løsning? I en kommune som Aarhus bør det være en førsteprioritet, at vi værner om vores socialt udsatte borgere, hvad enten det er borgere med et fysisk handicap, en psykisk lidelse, misbrugsproblemer eller noget helt fjerde. Vores sociale sikkerhedsnet, som vi normalt sætter en dyd i at værne om, kommer simpelthen til at slå revner, hvis balanceplanen gennemføres med alle de besparelser, som er fremlagt. Men selvfølgelig nytter det ikke at fremsætte en klagesang uden at være villig til at finde pengene. For budgetterne på socialområdet er presset. Det skyldes betydelige merudgifter i hele den sociale sektor, fordi flere af vores medborgere har haft brug for hjælp, end forvaltningen havde forudset. Desværre er det en tendens i vores samfund, der vidner om, at flere og flere mennesker har brug for en hjælpende hånd i tilværelsen. Det er en stærkt bekymrende udvikling, som vi bliver nødt til at tage hånd om politisk. Derfor kunne det klæde byrådets partier at tage udviklingen på socialområdet alvorligt. Der er brug for, at alle hjælper til, så Aarhus Kommune ikke ender i socialpolitisk armod. Derfor opfordrer jeg politikerne til at gå til forhandlingerne med reelle forslag til, hvor pengene skal findes. For eksempel ville det være forbilledligt, hvis alle magistratsafdelinger bidrog til at sænke sparekravet på socialområdet. Det er en uvant adfærd, men ikke desto mindre nødvendigt, taget den krisesituation, vi befinder os i på det sociale område, i betragtning. Det ville klæde systemet at handle solidarisk frem for at holde fast i en silotankegang – særligt når det er vores svageste borgere, der står for skud. Jeg håber, politikerne er villige til at lytte til budskaberne fra tirsdagens demonstration, hvor flere af byens sociale og faglige organisationer i fællesskab forsøgte at gøre dem opmærksom på, at der er behov for en værdig balance i planen.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Aarhus For abonnenter

Eksperter om Michelin-uddeling: Aarhus bør være særligt skuffet

Annonce