x
Annonce
Aarhus

Nogle skal betale: Når samfundssindet har en pris

Der er ingen adgang til Sletterhage Fyr, intet åbent ishus og ingen mulighed for at hygge sig i madpakkehuset, før coronakrisen er ovre, har Hans Christian Minke besluttet. Foto: Jens Thaysen
Det er forholdsvis nemt at vise samfundssind, når man bare skal vaske hænder, holde afstand, hjælpe naboen med indkøb og passe sit arbejde hjemmefra. Det er langt sværere, når man har en virksomhed, der skal drives i coronatider.

AARHUS: Vi kan mærke foråret i hvert eneste lille vindpust, der suser hen over fortov og hjemlig parcel, anemonerne er pludselig tæt på at tæppedække skovbunden, skaderne holder bryllupsfest i haven, og fuglesangen fylder hver eneste morgenstund. Det er nu, at vi skal ud og mærke livet. Det er nu, at vi skal holde konfirmations- og bryllupsfester, tage på strandtur, købe sommertøj, samle familien til påskefrokost og spise softice med krymmel på toppen.

Men i stedet er vi gået indenfor, har smækket pengepungen i, venter og afventer.

Det mærker man rundt om i de århusianske virksomheder. Men man tager det med samfundssind.

Henrik Kokborg driver enmandsvirksomheden Integrationsinfo i Odder, og han kan se frem til nogle måneder uden indtægt. Alle de foredrag, alle de kurser, som han plejer at brødføde sig selv og familien med, er aflyst.

Men Henrik fortvivler ikke:

- I virkeligheden tænker jeg, at samfundssind er en af hjørnestenene i vores danske kultur. Hele vores demokrati og vældfærdssystem bygger på, at alle deltager og bidrager til fællesskabet igennem skattesystemet, frivillige foreninger, samfundsdebatter osv. Samfundets velfærdssystem er jo vores fælles sikkerhedsnet, og det skelner ikke, om vi er rig eller fattig. Derfor oplever jeg, at danskerne har en udpræget samfundskollektivistisk tankegang, der sætter samfundet over individet. For os danskere er det så naturligt at udvise samfundssind, at vi end ikke tænker over det, men det bliver bare langt tydeligere under en krise som denne.

Henrik Kokborg har rejst meget, og han har noteret sig:

- Ikke alle steder i verden oplever jeg, at samfundssindet står så stærkt som i Danmark. Især har samfundssindet ringe vilkår i de lande, som ikke har et stærkt demokrati, og som ikke har formået at opbygge et retfærdigt velfærdssystem for dets indbyggere. I de lande fungerer familien stadig som det primære sikkerhedsnet, og derfor har indbyggerne en udpræget familiekollektivistisk tankegang, der sætter familien før samfundet.

Annonce

Jeg sidder her i en solstribe på terrassen og skriver. Mine børn sidder indenfor og tegner og hyggesnakker. Vi har lige spist frokost. Vi mangler ikke noget. Ikke lige nu. Og når vi ikke mangler, så kan vi give.

Kirsten Therkelsen, advokat

Blomster til naboen

Poul Dalsgaard, direktør for Classic Race Aarhus, har også rejst meget, og han, om nogen, elsker sit land og sin by. Han imødeser udviklingen med sindsro:

- Når der skal træffes store og svære beslutninger på et lands og et folks vegne, så appelleres der til samfundssind. At man har samfundet på sinde. Vi er lidt skeptiske som folkefærd, men på meget kort tid omstiller vi os og affinder os med en ny samfundsorden, hvor vi selv, hver især, må træde et skridt tilbage for fællesskabet. Samfundssind tror jeg egentlig, at vi danskere altid har haft. Jeg ser det som direktør for Classic Race Aarhus, hvor tusindvis af frivillige i årevis har ofret deres tid, deres energi og sågar deres ferier på at løfte i flok. Vi kan også noget sammen i Danmark, når det brænder på. Vi er enige om at have hinanden på sinde. Der er virkelig meget at hente i et fællesskab. Især næstekærlighed, som jo er det smukkeste, der findes. Og som med lidt god vilje rimer på samfundssind.

Kirsten Therkelsen er århusiansk advokat og har rykket kontoret hjem til privaten. Her sidder hun nu med børn og bunker af arbejde, men hun fortvivler ikke det mindste:

- Jeg tror, at samfundssindet – lige nu og altid – handler om at se den verden, vi lever i. Lige nu. I dette øjeblik. Jeg sidder her i en solstribe på terrassen og skriver. Mine børn sidder indenfor og tegner og hyggesnakker. Vi har lige spist frokost. Vi mangler ikke noget. Ikke lige nu. Og når vi ikke mangler, så kan vi give. Herhjemme begynder vi dagen med en lille brainstorming over, hvad VI kan gøre for vores land – for dem, som ikke er så heldige som os. For vi er heldige. Vi har hinanden. Vi er stadig raske, og vi mangler ikke noget vigtigt. Vi har plukket blomster i haven og givet dem til de ældre naboer, der ikke må eller kan komme ud. Vi køber ind for dem, som ikke selv kan. Vi giver selvfølgelig en hånd til dem, der har købt større ind, end de fysisk kan magte, og kører dem hjem med deres varer. Som advokat giver jeg gratis råd til de klienter, der er usikre på deres situation lige nu. Er corona en force majeure-situation? I nogle tilfælde er det – i andre ikke. Det er en ny situation for os alle, og vi har brug for nogen at sparre med, få ideer med, være kreative med, finde løsninger med. Jeg elsker den del af mit arbejde, siger hun og fortsætter:

- Jeg oplever fagligt set, at modparter rækker hånden frem og finder løsninger, fordi retssager og konkurser ikke gavner nogen. Det er egentlig ikke noget nyt, at konflikter og økonomisk kollaps kun fordyrer tilværelsen for begge parter. Men nu, hvor coronaen er blevet en fælles fjende, som uforskyldt rammer alle, da ser jeg en bredere samarbejdsvilje. Det gør mig glad. Og det gør mig glad, at uanset, hvorhen jeg vender mit blik, så ser jeg alle brancher tænke nyt. Samfundssind handler for mig om ikke længere at spørge, hvad fællesskabet kan gøre for mig, men hvad jeg kan gøre for fællesskabet.

Ingen is foreløbig

Hvad man selv kan gøre for fællesskabet, var et tema i en berømmet tale af den nu afdøde amerikanske præsident John F. Kennedy, og hans ord er også faldet ind i tankerne hos Hans Christian Minke, der driver ishus ved Sletterhage Fyr.

Hans plejer at åbne ishuset med forårets komme, og sidste år omsatte han for 118.000 kroner alene i påsken – penge, som skal holde ham kørende igennem den stille vinter. Men Hans har gjort op med sig selv:

- Jeg har haft en voldsom indre debat, om jeg skulle åbne ishuset, så de mange børne- og hundeluftere ved fyret kunne få en is. Men jeg har valgt, at det ikke sker, selvom jeg opfatter min butik som takeaway og derfor ikke er truet af nedlukning. I al beskedenhed tror jeg, at vi kan få flere til fyret ved at åbne ishuset, men det ønsker vi ikke sker. Vi har også aflåst madpakkehuset, så der ikke samler sig grupper derinde, siger ismand Hans, der nu tålmodigt venter på bedre tider.

- Vi kan noget sammen i Danmark, når det brænder på. Vi er enige om at have hinanden på sinde. Der er virkelig meget at hente i et fællesskab. Især næstekærlighed, som jo er det smukkeste, der findes. Og som med lidt god vilje rimer på samfundssind, siger Poul Dalsgaard, direktør for Classic Race Aarhus. Foto: Axel Schütt

Husk at holde løfterne

Hos Stubbs Gastronomi i Sabro har Thomas og Agnete Stubbs handlet resolut og ud fra fællesskabets interesser:

- Vi har valgt at lukke helt ned for alle aktiviteter. Selvom vi godt kunne holde forretningen kørende, er det ikke forsvarligt. Man kan sagtens have virus uden symptomer og dermed smitte mange, inklusiv ældre og svage. Den risiko vil vi ikke tage. Vi skal handle nu, inden det bliver for sent. Vi har alle et ansvar! Det er, hvad ordet samfundssind betyder for os, fortæller Agnete Stubbs.

Charlotte Clausen er århusiansk chefkonsulent i ejendomsbranchen, og hun bekymrer sig for iværksætterne i sit netværk.

- Jeg har set små erhvervsdrivende sprælle for livet, da coronakrisen satte ind, og de har knoklet løs for at finde alternative veje for at sikre sig en indtægt. Lige nu er vi på et stadium, hvor folk bare skal rette ind og gøre, som de får besked på, og det er selvfølgelig samfundssind. Men det rigtige samfundssind vil vise sig, når vi skal til at have gang i hjulene igen. Holder kunderne og politikerne, hvad de lover, om for eksempel at støtte restauranter og cafeer, spørger hun.

I Odder afventer Henrik Kokborg også bedre tider. Men han ligger ikke på sofaen imens:

- Mit samfundssind er stadig intakt. Jeg har stor tillid til, at staten gør, hvad den kan, for at hjælpe mig. Men jeg er også meget bevidst om, at mine otte år som selvstændig snart kan være slut. Jeg har lige tilmeldt mig regionens jobbank og tilbudt min hjælp på sygehuse, institutioner og lignende, hvis de kommer til at mangle hænder på grund af coronaen, så jo, mit samfundssind er stadig helt intakt.

- Mit samfundssind er stadig intakt. Jeg har stor tillid til, at staten gør, hvad den kan, for at hjælpe mig. Men jeg er også meget bevidst om, at mine otte år som selvstændig snart kan være slut, siger Henrik Kokborg, der er selvstændig erhvervsdrivende. Foto: Kim Haugaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kæmpe tak til undervisere og ”forældre-tutorer” for den store indsats

Vores børn og unges trivsel og læring er vigtig. Også selvom vores hverdag er vendt på hovedet. Og vi endnu ikke ved, hvor længe nedlukningen kommer til at vare. Det er imponerende at se den enorme indsats, som de danske gymnasie- og skolelærere lægger for dagen i øjeblikket. Hvordan de engagerer børn og unge. Hvordan de skaber en så normal hverdag, som det overhovedet er muligt. I en unormal tid. På vores lokale gymnasium har lærerne været klar fra første dag. Med virtuel undervisning, virtuelt gruppearbejde og travle skoledage. Med undervisere, der er i hopla. Hvor der er plads til sjov. Alt imens de unge bliver udfordret af ny viden. Det er bare flot. Det samme hører jeg fra flere forældre til børn i fri- og folkeskoler. Der er fuld damp på. Lærerne knokler for at sikre, at børnenes hverdag kører. Selvfølgelig er der skønhedsfejl, plads til forbedring. Men fremfor alt er det utrolig positivt at se, hvordan teknologien bliver brugt. Hvordan alle kaster sig over de nye udfordringer. Men jeg taler også med forældre, der mildt sagt er presset af at være hjælpelærere mange timer hver dag. Samtidig med at de selv skal passe fuldtidsarbejde med opgaver, der skal løses. Virtuelle møder med kollegaer og kunder, der skal holdes. At den nye hverdag kan være svær at få til at gå op. Og det er der vel sådan set ikke noget at sige til. Alle løfter ekstra opgaver i denne tid. Vi må hjælpes ad. Vi må være klar til at trykke på PYT-knappen, de gange hvor vi eller andre ikke kommer i mål, som vi kunne ønske os. Det tror jeg såmænd også, at lærerne i den anden ende er klar over. Men lige nu, midt i den globale sundhedskrise, bør vi trods alt glæde os over, at mange skoler og gymnasier lykkes med at engagere børn, unge og forældre – i et stærkt og nødvendigt samarbejde. Det er sammenhold.

Aarhus

Så klappede fælden: Serie-svindler fanget efter forvirrende løgne i Aarhus

Aarhus

Øllet kunne alligevel blive billigere: Lørdag er de gyldne dråber gratis på Aarhus-værtshus

Annonce