Annonce
Indland

Nomas vildtmenu med egern og andehjerne får seks stjerner

Nomas chef, Rene Redzepi, og hans medarbejdere får topkarakter i Berlingske-anmeldelse af vildtmenu. Foto er fra kort tid før, at Noma i år åbnede på en ny adresse tæt på Christiania i København.

Et godt bud på et af de måltider, som har berørt mig dybest gennem tiderne, skriver anmelder om ny Noma-menu.

Noma nærmer sig afslutningen på sit første år på en ny adresse i København, og Berlingskes madanmelder Søren Frank bøjer sig igen i støvet for spisestedets kulinariske tryllerier.

I en anmeldelse i fredagens avis får Noma de maksimale seks stjerner.

I modsætning til tidligere har Noma fra i år inddelt året i tre sæsoner. Den første er havet, sommermånederne er helliget vegetariske retter, og efteråret er vildtsæson.

Søren Frank har før været ude med topkarakterer til konceptets første to etaper.

Og Nomas vildtmenu er også et pletskud, fastslår han under overskriften "Nomas dobbelte indmadsgilde går lige i hypofysen".

Første servering er en suppe lavet på egern.

Dernæst går "rensdyrgildet" i gang. Først med en tatar lavet på dyrets hjerte.

- Så fulgte rensdyrets hjerne, røget og stegt i smør og herefter pakket med trøffel- og svampecreme i først et karamelliseret mælkeskind og siden et kæmpe tallerkensmækkerblad. Vi kunne ikke andet end overgive os totalt til denne, i min verden, ultimativt hedonistiske sandwich og sige: Mums!, skriver han.

Den efterfølgende rensdyrtunge med myrer og chili glider også ned, selv om anmelderen springer de friske granskud over, fordi de er lige en tand for parfumerede.

Et mellemspil bestående af lidt lettere retter er lagt ind, før der tages hul på "andegildet".

Første servering er brystet af en vildand "tilberedt i grillhytten over birkebark og glaseret i kvæde".

- Så fulgte skovmenuens mest instagrammede ret: Ind kom et helt andehoved kogt med krydderier og derefter stegt i smør inklusive næb og hele pibetøjet.

Hjerneskallen er fjernet, så selve hjernen ligger blottet ifølge anmelderens beskrivelse.

- Selv om det ikke var mere end to små godbidder, var det unægteligt en sjov oplevelse, nærmest som at sidde og grave i hjernen på Anders And, og for mig aftenens højdepunkt, skriver Søren Frank.

Han konkluderer, at menuen med 20 retter til 2400 kroner og vinmenuen til 1350 kroner "er et godt bud på et af de måltider overhovedet, som har berørt mig dybest gennem tiderne".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce