Annonce
Udland

Nordatlantiske slægtninge fejrer løsrivelsen fra Danmark

Halldor Kolbeins/Ritzau Scanpix
75 års uafhængighed af kolonimagten Danmark fejres med balloner, bal og flagmarch, fortæller islandsk lektor.

Den 17. juni er Islands nationaldag, og i år markerer datoen samtidig 75-årsdagen for løsrivelsen fra Danmark i 1944.

Men den nationaldag, som de i alt knap 340.000 islændinge mandag kan fejre, er en dag, som på mange måder har ændret sig siden begyndelsen.

Det forklarer islandske Gottskálk Jensson, lektor ved Københavns Universitet, som de seneste ti år har boet i Danmark.

- At Island blev til en republik, var jo en drøm, som man havde haft i lang tid. Selvstændighed for Island er en enormt vigtig sag, siger Jensson, som flere gange om året besøger Island.

- Men den tunge, nationalistiske stemning, som var der i begyndelsen, er der ikke længere.

- I dag er der festligheder for børn og bal om aftenen. Familier kalder dagen for ballondagen, og selvfølgelig marcherer man også med flag. Men det er i høj grad børnenes og de unges dag.

I 1800-tallet var den islandske nationalistiske bevægelse ledet af Jón Sigurðsson.

Nationaldagen er placeret på samme dag som Sigurðssons fødselsdag.

De senere år har man dog forsøgt at ændre den alvorstunge tilgang til dagen, mener lektoren.

- Opgøret med nationalismen tog for alvor fart i 1980'erne, og i dag er nationalismen trådt i baggrunden. Det skyldes nok både det opgør, man har taget, og at man ikke fornemmer nogen trussel mod islandsk selvstændighed længere.

- Dagen bliver i dag ikke brugt på samme måde til at markere holdninger, forklarer Gottskálk Jensson.

De første skridt til selvstændighed blev taget allerede i 1918, da Island fik status som suveræn stat - dog fortsat i personalunion med Danmark.

Og i 1944 besluttede Island at ophæve personalunionen og udråbe republikken Island.

Historiker og museumsleder Søren Mentz, der har skrevet flere bøger om sagaøen, mener fortsat, at dagen har en vis betydning i Island.

- Unge nationer har en større historiebevidsthed, og man husker sine mærkedage mere intenst, end man gør i Danmark, siger han.

Og Gottskálk Jensson anerkender da også dagens betydning for landet.

Han mener fortsat, at der er mange bånd mellem Danmark og Island og et godt forhold de to lande imellem.

Men for unge islændinge er det knap så definerende som tidligere, påpeger han.

- Island ser sig selv som et selvstændigt rige i en stor verden. Islandske studerende rejser til USA, Canada, England, Skotland, Frankrig og Tyskland, så Island har et meget mere indviklet forhold til omverdenen i dag end før selvstændigheden, siger den islandske lektor.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Annonce