Annonce
Østjylland

Norddjurs er klar: Venter kun på letbanens grønne lys

Kort før jul kunne de første passagerer i Aarhus endelig hoppe på letbanen. Men letbanens ankomst til Norddjurs Kommune og Grenaa lader tilsyneladende vente så meget på sig, at man fra kommunal side har tilladt sig at udsætte etableringen af Hessel Station lidt. Foto: Axel Schütt

Norddjurs Kommune er allerede klar til at tage imod Aarhus Letbane. Men de nye stationsfaciliteter må tilsyneladende vente lidt på at blive taget i brug, for ingen ved, hvornår letbanetogene i det hele taget kommer til at køre til Djursland.

NORDDJURS: Når Region Midtjylland og Aarhus Kommune på et tidspunkt beslutter sig for at tage letbanesporet til Grenaa i brug, vil Norddjurs Kommune stå klar til at tage imod.

Sådan lyder meldingen fra udvikler i miljø- og kulturforvaltningen i Norddjurs Kommune Mads Holm-Petersen, der glæder sig til den dag, hvor der endelig bliver givet grønt lys for letbanekørsel på det gamle jernbanespor mellem Grenaa og Aarhus.

- Vi glæder os vanvittigt meget til, at Trafikstyrelsen, Region Midtjylland, Aarhus Kommune og Aarhus Letbane i fællesskab kan blive enige om at køre ud til os. For så kan vores borgere for alvor få mulighed for at udnytte de faciliteter, som vi efterhånden har fået etableret, siger Mads Holm-Petersen.

Annonce

Ingen gæt på startdato

Tilbage i august 2016 blev Grenaabanen og Odderbanen, der tilsammen er kendt som Aarhus Nærbane, lukket ned for at blive ombygget til letbanetogdrift.

Et år senere - i september 2017 - meldte Aarhus Letbane så ud, at man ville være klar til at køre med letbanetog til og fra Grenaa i løbet af foråret 2018. Men lige nu ser det ud til, at den tidsplan kommer til at skride.

Hvor meget er der imidlertid ingen, der tør spå om. For ingen ved det, siger Mads Holm-Petersen.

- Det bliver efter marts, for det kan fysisk ikke lade sig gøre før da. Men bortset fra det, så er det et kæmpe spørgsmål, som jeg overhovedet ikke kan prøve at besvare. Det ville i så fald være et rent gæt, og så er dit gæt jo lige så godt som mit, siger han.

Flere ombygninger i hus

I forbindelse med letbanens komme har Norddjurs Kommune i de seneste år haft ansvaret for at gennemføre en række ombygninger og nyetableringer flere steder i kommunen.

Blandt andet påbegyndte man i 2016 en gennemgribende renovering af stationsbygningen på Trustrup Station, som - bortset fra en planlagt udvidelse af det tilhørende parkeringsareal, der skal realiseres inden for de næste seks måneder - nu står helt klar.

Inden for de nærmeste dage vil man desuden åbne dørene for nye og forbedrede ventefaciliteter for den kommende letbanes brugere på Grenaa Station, og så mangler man faktisk bare den igangværende nyetablering af Hessel Station i den sydvestlige udkant af Grenaa.

Hessel Station kommer først

Beslutningen om at etablere Hessel Station blev truffet i Norddjurs Kommune i 2016. Men så sent som i marts 2017 forventede ingen, at stationen ville blive færdig, inden det første letbanetog kørte mellem Grenaa og Aarhus.

Men forsinkelserne hos Aarhus Letbane har betydet, at etableringen af Hessel Station ser ud til at blive afsluttet, inden letbanetogene kører. Og det på trods af, at Norddjurs Kommune faktisk slet ikke har haft travlt med at få stationen bygget færdig.

- Det stod ret hurtigt klart, at letbanen ikke ville ankomme til Norddjurs før tid, og derfor har vi undladt af fremskynde projektet. Det giver ikke rigtig nogen mening at haste ting igennem, når nu vi ved, at letbanen ikke kører. Og eftersom vi med sikkerhed ved, at den ikke kører inden for de næste fjorten dage, så har vi blandt andet udsat arbejdet på Hessel Station en anelse, siger Mads Holm-Petersen.

Han slår fast, at man forventer, at både perron, parkeringsarealer, cykelskure, ventefaciliteter og toiletter på Hessel Station kommer til at stå helt færdige i løbet af marts.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd inspiceret efter at kvinder faldt i havnen: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

112

Forundret formand for Vejlby-Risskov Hallen: Er uforvarende blevet en del af svindelsag i Forsvaret

Annonce