Annonce
Aarhus

Norddjurs-politiker: Letbanen kan få mange flere passagerer

Mads Nikolajsen, medlem af Midtrafiks bestyrelse,er overbevist om, at letbanen sagtens kan forbedre sine passagerindtægter. For eksempel mener han, at borgerne i Grenaa ikke helt har opdaget letbanens eksistens. Foto: Annelene Petersen
Mads Nikolajsen, der er bestyrelsesmedlem i Midttrafik, vil have selskabet til at slå på tromme for banens muligheder på Djursland, hvor den slet ikke udnyttes, som den kunne.

AARHUS: Det kan godt være, at driften af Aarhus Letbane er blevet dyrere end forventet.

Alligevel er Mads Nikolajsen, medlem af Midttrafiks bestyrelse og letbanerådet, ganske optimistisk.

Han er overbevist om, at letbanen kan få mange flere passagerer. Og dermed tjene mange flere penge end forventet.

Mads Nikolajsen bor og arbejder i Grenaa – og er medlem af byrådet i Norddjurs Kommune.

- Jeg kan i hvert fald se, at i Grenaa har man ikke opdaget letbanen endnu. Det har man derimod i Trustrup, hvor rigtig mange stiger på toget, siger Mads Nicolajsen.

Han tror heller ikke, at folk i byer som Auning og Allingåbro har opdaget, at de kan køre til Hornslet, stille bilen og tage letbanen ind til Aarhus.

Annonce

Underskud på kollektiv trafik

En analyse af økonomien i den kollektive trafik i Aarhus viser et underskud på 73 millioner kr. om året. Det stiger til 80 millioner kr. fra 2016.

Analysen peger især på letbanen som årsag til underskuddet. Det skyldes merudgifter til driften samt faldende indtægter fra passagerer.

En handleplan foreslår, at arbejdet med en ny trafikplan udsættes til 2023, så letbanen får mere tid til at komme i normal drift.

Fra 2013 skal der spares buskørsel for 185 millioner kr. om året. Det svarer til en nedskæring af buskørslen med 40 procent. Eller ni hele buslinjer.

Stort potentiale

Han finder det derfor oplagt, hvis Midttrafik optrapper indsatsen for at få folk til at tage toget.

- Vi politikere, der beskæftiger os med trafik, skal være meget optaget af indtægtssiden, og der er der altså et stort potentiale på Djursland, hvor mange mennesker ikke har opdaget letbanen, siger Mads Nikolajsen.

Han har netop købt en sammenklappelig cykel, som er fast følgesvend, når han tager letbanen fra Grenaa til Aarhus.

- Det er en mulighed, vi nok skal gøre mere reklame for. For på den indre strækning må man ikke have almindelige cykler med i myldretiden. Sammenklappelige cykler regnes som tasker og må derfor godt komme med i myldretiden.

Når Mads Nikolajsen skal til bestyrelsesmøde i Midttrafik, står han af på Viby Station og klapper sin cykel ud.

Togskift ikke attraktivt

- På Viby Station har jeg også bemærket, at letbanen har meget få passagerer, siger Mads Nikolajsen.

Han peger på en årsag: Grenaabanen kører lige nu ikke længere end til Aarhus H. Det var ikke den oprindelige plan, men en løsning for at undgå forsinkelser.

Den betyder bare, at skal man videre, må man skifte fra Linje 1 til Linje 2 mod Mårslet og Odder.

- Det er aldrig attraktivt at skifte tog. Derfor glæder jeg mig til den dag, Grenaabanen kan fortsætte til Mårslet, siger Mads Nikolajsen.

Han glæder sig også til den dag, der foreligger passagertal.

- For så kan vi se, hvor vi skal målrette indsatsen for at få flere passagerer, siger Mads Nikolajsen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Aarhus

Voldsmand løb i armene på politiet

Annonce