Annonce
Erhverv

Nordea bekræfter krav på 900 millioner fra Skattestyrelsen

Ints Kalnins/Reuters
Banken Nordea afviser, at den har bidraget til uretmæssige refusioner af udbytteskat.

Skattestyrelsen har rettet et krav på omkring 900 millioner kroner mod banken Nordea. Det oplyser banken i en mail.

- Vi kan bekræfte, at Skattestyrelsen har meddelt Nordea, at styrelsen vil stævne Nordea med krav om betaling af cirka 900 millioner kroner i forbindelse med den såkaldte Hoopp-sag, siger chefjurist i Nordea Danmark Anders Holkmann Olsen i mailen.

- Vi tager denne sag meget alvorligt, og det er vores vurdering, at vi har overholdt vores forpligtelser og ikke har et ansvar i sagen.

Hoopp er en canadisk pensionskasse.

- I Nordea vil vi ikke medvirke til skatteunddragelse. Vi har løbende samarbejdet med myndighederne og stillet information om sagen til rådighed, og vi fortsætter naturligvis dialogen med myndighederne, skriver Anders Holkmann Olsen.

Nordea understreger, at der er tale om et krav rejst i forbindelse med den såkaldte blanketordning. Derudover ønsker Nordea ikke at sige yderligere om sagen.

De 900 millioner kroner er dermed en del af de milliarder af kroner, som Skattestyrelsen allerede er på jagt efter.

I alt mener Skattestyrelsen, at den danske statskasse er blevet snydt for 12,7 milliarder kroner gennem blanketordningen. De penge forsøger staten nu at få hjem ved forskellige domstole.

Men Skattestyrelsen kunne mandag også fortælle, at man har gennemgået det, der kaldes bankordningen eller regnearksordningen. Her har man fundet nye beløb, der tilsyneladende er blevet udbetalt til folk, der har svindlet staten.

Ifølge DR og Børsen kan op til 940 millioner kroner være blevet udbetalt uretmæssigt gennem bankordningen - oveni de 12,7 milliarder kroner gennem blanketordningen.

Mandag kunne Skattestyrelsen også oplyse, at den har fået løfte om at få adgang til 5,5 millioner nye dokumenter inden årets udgang.

De nye dokumenter har ikke ændret på, hvor meget styrelsen forventer at skulle betale i advokatregninger for at få de tabte milliarder tilbage.

Styrelsen forventer, at få mellem 5,5 og 6 milliarder kroner tilbage. Indtil videre har et forlig bragt 1,6 milliarder kroner i kassen. Udgifterne forventes at blive på 2,4 milliarder kroner.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Aarhus

Voldsmand løb i armene på politiet

Annonce