Annonce
Aarhus

Nordea-fonden støtter leg på plejehjem med millionbeløb

Esra Alici Pedersen (midtfor på bagerste række) fik idéen til legestuer med babyer på plejehjem under sin egen barsel. De gamle kunne få glæde af de små, var hendes tanke. Foto: Andreas Bang
Foreningen Samværd får 3,6 millioner kroner af Nordea-fonden til at rulle succesfuldt projekt med at bygge bro mellem generationerne ud i andre danske kommuner.

AARHUS: Siden 2017 har foreningen Samværd arrangeret legestuer på omkring 10 plejehjem i Aarhus. I disse legestuer har tre generationer kunne mødes på ugentlig basis for at tilbringe kvalitetstid sammen.

Rytmik, musik, bevægelse, leg og samtale har været mantraet for de hyggelige stunder, og nu har det succesfulde koncept - også kaldet for Leg på Plejehjem - fået støtte i millionstørrelsen. Helt konkret vil Nordea-fonden støtte med 3,6 millioner kroner over de næste to år, hvilket vækker glæde hos formand og stifter af Samværd, Esra Alici Pedersen.

- At vi har fået denne store støtte fra Nordea-fonden er af afgørende betydning for projektets og foreningen Samværds fremadrettede arbejde med at skabe meningsfulde fællesskaber på tværs af generationer. Det er vi helt vildt glade for, at vi nu får mulighed for at arbejde endnu mere målrettet på, lyder det fra Esra Alici Pedersen i en pressemeddelelse.

De mange millioner fra Nordea-fonden skal konkret gå til at udvikle og udbrede konceptet til andre danske kommuner.

Annonce

At vi har fået denne store støtte fra Nordea-fonden er af afgørende betydning for projektets og foreningen Samværds fremadrettede arbejde med at skabe meningsfulde fællesskaber på tværs af generationer. Det er vi helt vildt glade for, at vi nu får mulighed for at arbejde endnu mere målrettet på.

- Formand og stifter af Samværd, Esra Alici Pedersen.

Brobygning mellem generationer

Konceptets store succes skyldes blandt andet, at man på en hyggelig og sjov måde har formået at bygge bro mellem ikke kun to, men hele tre generationer. Legen på plejehjemmene har været med til at øge livskvaliteten hos deltagerne samt skabe fællesskaber mellem samfundsgrupper, som ellers ikke just tilbringer meget tid sammen.

- Det er utrolig glædeligt, at Nordea-fonden har valgt at støtte og dermed anerkende vores arbejde med at bygge bro på tværs af generationer. Støtten forpligter og motiverer på bedste vis til at arbejde endnu hårdere for projektets udbredelse, udtaler Esra Alici Pedersen.

Og hos Nordea-fonden er man heller ikke i tvivl om, at pengene er givet godt ud, for de mener nemlig, at Samværds Leg på Plejehjem-projekt er alfa omega for et velfungerende lokalsamfund.

- Leg på Plejehjem har vist sig som en nem og naturlig måde for lokalsamfundet at styrke fællesskabet på, og derfor er vi glade for foreningen Samværd, så endnu flere kan komme hinanden lidt mere ved. Det er godt for den mentale sundhed på tværs af flere generationer, lyder det fra direktør i Nordea-fonden, Henrik Lehmann Andersen.

Musik og sang spiller en stor rolle ved de ugentlige legeaftaler. Foto: Liv Høybyg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Her er sigtelserne i terrorsag

Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Ulovlige overhalinger og al for høj fart: 19-årig mistede kørekortet efter hasarderet kørsel på ringvejen

Alarm 112

20 personer anholdt i islamistisk terrorsag i Danmark

Annonce