Annonce
Erhverv

Nordea indfører negative renter for privatkunder

Nordea følger i hælene på en stribe andre banker og indfører negative renter for private bankkunder med store opsparinger. (Arkivfoto) Bob Strong/Reuters
Fra 1. februar vil Nordea-kunder med over 750.000 kroner på bogen skulle betale en negativ rente.

Finans: Nordea følger i hælene på en stribe andre banker og indfører negative renter for private bankkunder med store opsparinger.

Banken vil fra 1. februar lægge en negativ rente på minus 0,75 procent for indeståender over 750.000 kroner.

Det oplyser banken i en pressemeddelelse.

- Vi har i lang tid oplevet ikke bare et usædvanligt lavt, men også negativt renteniveau - og vi må indstille os på, at det vil fortsætte flere år endnu, siger Mads Skovlund, bankdirektør med ansvar for privatkunder i Nordea Danmark.

- Derfor indfører vi negative renter for de af vores privatkunder, der har mere end 750.000 kroner stående på deres bankkonto, siger han i pressemeddelelsen.

Tiltaget betyder, at man risikerer at skulle betale for at have pengene stående hos Nordea.

Hvis man har en million kroner stående, bliver den årlige udgift på 1875 kroner.

Nordeas beslutning gælder alle konti undtagen børneopsparinger, børnebørnskonti og pensionskonti. Det samme gælder midlertidige konti, som for eksempel bruges i forbindelse med boligkøb.

Jyske Bank var den første store danske bank, der for nogle måneder siden besluttede at indføre negative renter.

Siden har en stribe andre varslet lignende tiltag. Det gælder blandt andet Sydbank, Spar Nord, Alm. Brand og Ringkjøbing Landbobank.

Bankers renteniveau er delvist styret af, hvad renten er hos Nationalbanken, der er bankernes bank.

Renten hos Nationalbanken er minus 0,75 procent, hvilket betyder, at bankerne de seneste år i princippet har tabt penge på at passe på kundernes penge, fordi de er forpligtet til at have overskydende penge stående hos Nationalbanken.

Nationalbanken har haft negative renter siden 2014, men først i år har flere banker besluttet at sende regningen videre til de private kunder.

Nationalbankens rente følger i hovedtræk renteniveauet hos Den Europæiske Centralbank, ECB, på grund af fastkurspolitikken mellem kronen og euroen.

ECB har også negative renter i øjeblikket, hvilket også har været gældende de seneste fem år. /ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Personlige stridigheder årsag til uro i Aarhus V: Flere aftner med ballade og knivstikkeri

Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce