Den progressive metalrock er en sjælden gæst i Aarhus, men torsdag aften viste tre af genrens udøvere, hvorfor musikken fascinerer så mange.
ANMELDELSE: Det handler om balance. Evnen til at sammensætte de tekniske kompetencer med så megen melodi og progression, at ønsket om at udstille sine evner ikke svømmer fuldstændig over i guitarlir og specielle taktarter.
Progressiv metal er ikke for alle og enhver. Det sætter sig ikke på nethinden i første forsøg, formentlig heller ikke i det tiende. Ofte tager det lang tid at dykke ned i pladerne. Men når man først kommer derned, så giver de lange og komplicerede numre masser af mening.
Torsdag aften kunne Atlas åbne dørene til en trio af vellyd, da Astrosaur, Agent Fresco og Leprous rullede ind i den jyske hovedstad og leverede et brag af en koncert foran en tilskuerskare, der tydeligvis var bekendt med det meste af materialet.
Måske ikke førstnævnte, men debutanterne fra Astrosaur brugte ikke mange sekunder på at se sig tilbage og leverede højenergisk salve af grooves og guitarriffs, der fik de fleste hoveder i salen til at nikke. Det instrumentale havde masser af saft og kraft, men formåede ikke altid at bevare balancen mellem det fascinerende og formidable og det enerverende. Derfor fik de heller ikke helt så godt fat, som aftenens to andre bands, der understregede, at de ekstra år på bagen har bygget nogle ekstra lag på sangskriningen. Ikke mindst nordmændene fra Leprous, der med al tydelighed var aftenens største oplevelse.
For selvom islændingene fra Agent Fresco var en oplevelse i sig selv med deres sange, der vekslede mellem det nøgne og sårbare og de hårde breaks, hvor hele salen nærmest blev løftet af gruppens imponerende energi, så var der tydelig forskel på kvaliteten af sangene undervejs i settet. Når de ramte ørehængerne som "Dark Water" og "Wait For Me", sad det hele lige i skabet med en præcision, som ikke kunne andet end imponere. Til gengæld kunne det godt tenderer til det monotone til tider, når de tekniske evner fik mere plads end melodien og det genkendelige i bandets kompositioner. Gruppens to fremtrædende medlemmer, sanger Arnor Dan Arnarson og trommeslager Hrafnkell Orn Gudjonsson, gjorde dog deres til, at opmærksomheden aldrig forsvandt fra gruppens optræden, som satte en stor streg under, at man sagtens kan komme ud over scenekanten, selvom man spiller musik på et meget højt teknisk niveau.
En evne, som aftenens hovedband Leprous mestrede fra allerførste nummer og kørte igennem til det sidste i en koncert, der var gennemført til sidste detalje og viste et band, der over årene er blevet stærkere og stærkere sangsmede. Bedst illustreret på deres seneste udgivelse "Malina" fra i år, hvor flere af aftenens sange også kom fra.
Med sanger Einar Solberg i den dirigerende rolle, spillede kvintetten med et overskud og en indlevelse, der gik lige gennem marv og ben og ind til hjertekulen med sine sange, der på fornemste vis tager det bedste fra heavy og den progressive rock fra 1970erne og tilsætter det et moderne touch, der gør nordmændene til en af de bedste udøvere på scenen lige nu.
En pragtpræstation, der bragte smilet frem på de fleste tilskuere denne aften og satte en stor fed streg under, at Aarhus sagtens kan magte flere koncerter af denne form. Det er ellers ikke noget, man er forvænt med i det jyske, hvor de progressive metalbands sjældent tjekker ind.
Leprous, Agent Fresco og Astrasaur
Atlas, torsdag aften
