Annonce
Kultur

Nordmænd i oprør over gammel hytte, der udstilles i Aarhus

Kunstneren Marianne Heske i hytten i fjeldet i Norge. Privatfoto

Nasjonalmuseets danske direktør med århusiansk baggrund ville hellere købe udenlandsk end et nationalt værk, men så slog et andet museum til. Snart kan vi se hytten på Aros.

AARHUS: En kvinde med fortid i Aarhus er årsag til en vældig diskussion om en ældgammel norsk bjælkehytte.

Den er aktuel for Aarhus, fordi hytten er med på en udstilling, der åbner 1. december på kunstmuseet Aros.

Karin Hindsbo, uddannet kunsthistoriker fra Aarhus Universitet og leder af Kunsthal Aarhus i tre år, 2009-2011, er nu direktør for Nasjonalmuseet i Oslo, og hun har fået voldsom kritik, fordi hun har brugt millioner af kroner på at købe udenlandsk kunst til museet, men ikke vil købe en ikonisk bjælkehytte, der i 400 år stod i Tafjord i Nordnorge.

Hytten blev i 1980 pillet ned af den norske installationskunstner Marianne Heske, som udstillede den på Centre Pompidou i Paris. Det skete under stor opmærksomhed.

Værket regnes i dag for Norges vigtigste installationsværk. Det har titlen "Gjerdeløa".

Annonce

Udstillingen "Far From Home" åbner lørdag 1. december på Aros Aarhus Kunstmuseum. Den består af værker fra museets egen samling samt lån udefra, heriblandt norske Marianne Heskes "Gjerdeløa", en 400-årig gammel fjeldhytte og en afstøbning af den."Far From Home" vil kunne ses i cirka to år.

Kæmpeskulpturen Boy vil være en del af udstillingen.

Hytten har fået en kopi af kunstharpiks, og den kommer også til Aarhus. Privatfoto

Tilbud: To millioner kroner

Marianne Heske tilbød i 2013 Nasjonalmuseet i Oslo værket for to millioner kroner. I år har museet sagt nej tak til tilbuddet. For kritikerne var problemet, at museet i mellemtiden har købt mange udenlandske værker for millioner.

Kritikken går på, at museet burde prioritere norsk kunst frem for for eksempel russisk konceptkunst.

Karin Hindsbo har forsvaret sig med, at museet bør have en bred repræsentation.

Når "Gjerdeløa" bliver udstillet på Aros, ville det århusianske museum have haft mulighed for at købe værket, hvis det ikke var fordi sagen har taget en drejning i de seneste dage.

Nu har det fondsejede Sørlandets Museum i Kristiansand købt værket. Her var Karin Hindsbo i øvrigt direktør 2012-2013, inden hun afløste den nuværende Aros-direktør, Erlend Høyersten, som direktør for KODE Kunstmuseerne i Bergen 2014-2017.

Tanken om, at Aros ville få mulighed for at købe værket, fik Sørlandets Museum til at skride til handling, så værket bliver i Norge.

Karin Hindsbo var leder af Kunsthal Aarhus, før hun kom til Norge, hvor hun nu er direktør for Nasjonalmuseet. Arkivfoto: Jens Thaysen.

Sidste del af trilogi

Nu må Erlend Høyersten nøjes med at vise værket på udstillingen "Far From Home", hvor det skal være med.

Den udstilling er tredje del af en trilogi, hvor første del var "Out of the Darkness" og anden del "No Man is an Island - The Satanic Verses".

- Hvor de to første var henholdsvis globale og europæiske, bliver denne mere individuel. Den handler om forestillingen om et hjem. Hvor er mit hjem? Det spørgsmål stiller de fleste sig vist på et tidspunkt. Er det der, hvor man vokser op, der hvor man bor, eller der hvor ens forældre bor, eller et helt andet sted? Er det geografisk eller mentalt? Nogle har mobile hjem og flytter sig fra sted til sted, siger Erlend Høyersten.

Udstillingen vil ligesom de to foregående vise mange ting fra Aros' egen samling og værker, der er lånt andre steder, for eksempel den norske hytte. Om den siger han, at den i 400 år har virket som beskyttelse for mennesker og dyr i fjeldet, et basic beskyttelsesrum.

- Hytten i træ er et flot værk, og så er der lavet en kopi i kunstharpiks ved siden af, så det fylder godt, siger Erlend Høyersten.

Hytten udstillet på Centre Pompidou i Paris. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Båd kæntret på Brabrand Sø: To forfrosne og afkølede personer reddet op af det iskolde søvand

AGF

Tilskuere til AGF-kamp veksles til julegaver

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

112

Personlige stridigheder årsag til uro i Aarhus V: Flere aftener med ballade og knivstikkeri

Aarhus

Pullert, hegn og politibil påkørt: Politiet jagtede spirituspåvirket bilist langs med åen

Annonce