Annonce
Udland

Norge vil sætte 22. juli-angreb på skoleskemaet

Ntb Scanpix/Reuters
Mandag er det otte år siden, Anders Breivik gik til angreb. Nye generationer skal huske 22. juli, lyder det.

Det er vigtigt, at også fremtidens generationer lærer om det angreb, der den 22. juli 2011 ramte og rystede Norge.

Sådan lyder budskabet søndag ved et "minde og lære"-arrangement i bygningen Høyblokka ved Oslos regeringskvarter.

Her blev det markeret, at det mandag er præcis otte år siden, at Anders Breivik bombede regeringskvarteret i Oslo og gik til angreb mod Arbeiderpartiets Ungdomsforbund (AUF), der holdt sommerlejr på øen Utøya.

I alt 77 mennesker mistede livet ved angrebene.

Det er nemlig vigtigt, at Norge husker angrebet og lærer om det.

Det siger den norske uddannelses- og integrationsminister, Jan Tore Sanner, i forbindelse med søndagens arrangement.

- Det siger sig selv, at den 22. juli skal være en del af skolen. Nutidens og fremtidige generationer skal lære, siger han til den norske avis VG.

Han bakkes op af AUF's formand, Ina Libak.

- Nu er det otte år siden, men også om 80 år skal vi lære af det. De valg, vi træffer nu, har betydning for, hvordan vi kommer til at huske det i fremtiden, siger AUF-formanden til VG.

Ifølge hende nævnes det blandt andet sjældent, at der var tale om et højreekstremt politisk terrorangreb.

Trine Anker, der er forsker og professor ved Den Norske Skole for Teologi, Religion og Samfund, har gennem rundspørger på videregående uddannelser kortlagt skolernes håndtering af 22. juli.

Her står det klart, at mange skoler markerede angrebet og hjalp til under sorgprocessen i den efterfølgende tid.

- Men der har ikke været meget om ideologien bag, siger hun til VG.

Ifølge uddannelses- og integrationsminister, Jan Tore Sanner, vil nyt undervisningsmateriale hjælpe de norske undervisere.

- Det får vi nu. Jeg tror, at det bidrager til, at det bliver lettere. Jeg tror, at lærerne har brug for værktøjer til at kunne stille de rigtige spørgsmål, siger den norske minister til VG.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Prøve afkræfter mistanke: Dansk mand indlagt i Aarhus er ikke smittet med coronavirus

Leder

Kære Kina: Forstå det nu - vores ytringsfrihed kan ikke trues til tavshed

En satiretegning igen. Fra Jyllands-Posten igen. Og fordømmelser igen. Hvis ikke vi allerede vidste det her i Danmark, så er der lande og regeringer, der ikke ser på ytringsfrihed, som vi gør her i landet. Ytringsfriheden er en grundlovssikret ret, som gør, at vi kan udtrykke vores meninger og holdninger gennem bogstaver, ord, streger og tegninger om alt, hvad vi måtte mene noget om. Det være sig religion, sport, mad, dans og livet i helhed. Vi skal ikke spørge nogen om lov, før vi sætter bogstaver sammen til ord og holdninger, eller før vi får streger og farver til at udtrykke en holdning. Det er vores ret i Danmark at ytre os. Og den står nedfældet i grundlovens §77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Og hvorfor nu denne påmindelse om vores rettigheder? Fordi vores rettigheder ikke deles af alle andre lande og regeringer, hvilket Kina nu for fuld udblæsning minder os om med kravet om en offentlig undskyldning fra Jyllands-Posten og dens tegner, Niels Bo Bojesen, der i en tegning af det kinesiske flag har udskiftet den ene store stjerne og de fire små med gule coronavirusser som en tegnet kommentar til den verdensomspændende sygdomstrussel, der lige nu er højaktuel. Det er meget svært med danske øjne at se tegningen som en kritisk kommentar til Kina, men med kinesiske regeringsøjne er det lige præcist, hvad tegningen udtrykker; kritik af Kina og dermed åbenbart også en ydmygelse. Den slags er svært for Kina at acceptere - og svært for os at forstå. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal ytre os om eksempelvis coronavirussens udgangspunkt i netop Kina. Jyllands-Posten - og vi danskere - skal ikke bøje sig for pres fra hverken Kina eller andre lande. Jyllands-Posten skal stå fast på sin ret, og vi danskere skal bakke Jyllands-Posten op. Ingen tvivl om det. At det officielle Kina har lige så svært ved at forstå vores ytringsfrihed og vide rammer for at udtrykke holdninger gennem ord og streger, som vi danskere har ved at forstå deres følelse af æreskrænkelser og ydmygelser. Danmark og Kina rummer to vidt forskellige kulturer, hvilket flertallet af vi danskere godt kan se og forstå, men som det - set fra Danmark - tyder på, så har Kina meget svært ved at se, forstå og acceptere det forhold. Så hvad kan man gøre ved det? Man kan fortsætte med at tale sammen, at argumentere og fortsat gøre alt muligt for at få Kina til at indse, at i Danmark kommer vi ikke til at ændre på ytringsfriheden for at gøre andre lande og dets regeringer glade. Sådan fungerer ytringsfrihed ikke - ikke i Danmark og ikke i de andre lande, der benytter sig af samme form for demokrati, hvor borgerne frit kan tale og tegne.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce