Annonce
Udland

Norges kronprinsesse mødte den overgrebsdømte Epstein

Frank Rumpenhorst/Ritzau Scanpix
Kronprinsesse Mette-Marit mødte den dømte sexforbryder Jeffrey Epstein flere gange i USA og en gang i Oslo.

Norges kronprinsesse Mette-Marit beklager, at hun flere gange mødtes med den overgrebsdømte amerikanske milliardær Jeffrey Epstein - også efter at han var blevet dømt i 2008.

Det skriver den norske avis Dagens Næringsliv.

Kronprinsesse Mette-Marit, der mødte den dømte sexforbryder Jeffrey Epstein flere gange i USA og en gang i Oslo, har mandag udsendt en beklagelse af forløbet.

- Jeg burde have undersøgt Jeffrey Epsteins fortid nærmere, og jeg beklager, at jeg ikke gjorde det.

– Jeg ville aldrig have haft noget med Epstein at gøre, hvis jeg havde været klar over, hvor alvorlig kriminalitet han var dømt for, siger hun.

Kronprinsessen mødte Epstein ved flere lejligheder mellem 2011 og 2013. Ifølge avisen blev de introduceret til hinanden af fælles bekendte.

Epstein tilstod i 2008 at have betalt en mindreårig kvinde for seksuelle tjenester.

Han blev dømt til 13 måneders fængsel ved en omstridt retssag, hvor mange mener, at han slap med al for mild en dom.

I Storbritannien har prins Andrew bedt om at blive fritaget for officielle forpligtelser på ubestemt tid på grund af sin relation til Epstein-skandalen.

Prinsen, der er dronning Elizabeth II's anden søn, havde særlige forbindelser til Epstein. Han hængte sig i sin celle i Manhattan Correctional Center i august. Det skete, mens han afventede en ny omfattende retssag om menneskehandel og overgreb på mindreårige.

Anklagerne kunne have sendt ham i fængsel i op mod 45 år.

Epsteins selvmord har været omgærdet af flere konspirationsteorier, da han havde været på venskabelig fod med USA's præsident, Donald Trump, tidligere præsident Bill Clinton samt prins Andrew.

Den norske kronprinsesse bekræfter over for Dagens Næringsliv, at hun blev introduceret til Epstein af fælles bekendte i udlandet. De fleste møder skal have fundet sted i USA.

Et centralt vidne i sagen, Virginia Giuffre, har anklaget Epstein for at holde hende som sexslave.

Retsdokumenter frigivet i USA viser, at hun for flere år siden gav detaljerede beskrivelser, hvor hun hævder, at Epstein havde seksuel omgang med helt unge piger.

Hun har også forklaret, at hun ved tre lejligheder havde sex med prins Andrew, også mens hun var mindreårig. Dette har prinsen afvist i et tv-interview.

BBC offentliggør senere mandag et længere interview med Virginia Giuffre.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd ligger stille i Aarhus Havn: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

Annonce