Annonce
Udland

Norges regering nærmer sig løsning på strid om bompenge

Terje Bendiksby/Ritzau Scanpix
Erna Solberg har givet regeringspartierne weekenden til at tænke over endeligt udkast til forslag om bompenge.

Den norske statsminister, Erna Solberg fra partiet Høyre, har fredag aften fremlagt et sidste udkast til et forslag om bompenge.

- Samtalerne kan ikke fortsætte i det uendelige. Det er vi egentlig enige om.

- Jeg har fremlagt et udkast, som de tre partier må tage stilling til i løbet af weekenden, siger hun ved en pressekonference.

Lederne for de fire regeringspartier, Høyre, Fremskrittspartiet (FrP), Venstre og Kristelig Folkeparti, har siden juni holdt samtaler om at lette de norske bilisters udgifter til bompenge i de store byer.

Samtalerne blev udløst af en kritik af bompenge-systemet fra FrP.

Solberg har fredag givet de tre øvrige regeringspartier weekenden til at tage stilling til statsministerens endelige udkast.

Men allerede kort efter ser striden ud til at nærme sig en løsning.

FrP, der havde fremsat krav om at sænke betalingen af bompenge, er således klar til at acceptere Solbergs udkast.

Det meddeler partiets leder, Siv Jensen, fredag aften.

- FrP kan godt stille sig bag den aftale, som Erna Solberg har præsenteret her til aften. Det er en aftale, som skærer yderligere i bompengene, siger Siv Jensen til det norske nyhedsbureau NTB og flere andre norske medier.

Sent fredag aften kunne lederen af Venstre, Trine Skei Grande, også annoncere, at partiet bakker op om statsministerens forslag.

Dermed mangler kun Kristelig Folkepartis accept, før der er en aftale i hus.

Striden om bompenge har truet med at vælte den norske regering.

I løbet af fredagen holdt de fire regeringspartier hemmelige møder.

I det udkast, som Solberg fredag har fremlagt, vil hun blandt andet tilbyde kommunerne at øge det statslige bidrag fra 50 til 66 procent i byaftalerne.

Otte af de 16 ekstra procent skal reducere bompengeomkostninger, og otte skal gå til udbygge den kollektive trafik, lyder det.

På flere store vejprojekter vil regeringen også reducere bompengene.

Det er særligt FrP og Venstre, der har krydset klinger i diskussionen om bompenge. Statsminister Erna Solberg understreger, at fredagens udkast både er et kompromis og et ultimatum.

/ritzau/NTB

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce