Annonce
Udland

Norges turistindustri advarer mod krydstogtskibe

Norsk Telegrambyra As/Reuters
Det er ved at være for meget med krydstogtskibe i Norge. De ødelægger livskvaliteten for lokale, lyder det.

Masseturisme med krydstogtskibe vil svække Norges omdømme, og indbyggere i byer, der besøges af krydstogtturister, får et ringere liv.

Sådan lyder advarslen fra den store norske landsforening NHO Reiseliv, der varetager interesser for blandt andet virksomheder inden for netop turisme og fritidsliv.

- Vi har et problem med masseturisme enkelte steder på enkelte tider af året, og det er stort set knyttet til krydstogter, siger NHO's direktør, Kristin Krohn Devold, i norsk TV 2 søndag aften.

Hun mener, at masseturisme vil gøre norske byers omdømme dårligere. Hun frygter tilstande som i Venedig i Italien og Barcelona i Spanien.

Her er lokale blevet rigtig trætte af for mange turister, som fylder meget, slider på infrastruktur og forandrer lokalmiljøet.

Begrebet masseturisme beskriver destinationer, der til tider er pakket så tæt med turister, at de lokale får nedsat deres livskvalitet, mens turisterne får dårlige rejseoplevelser.

Desuden, siger NHO-direktøren, lægger krydstogtturister ikke nok penge i Norge.

- Andre, der er kommet kørende langvejs fra for at bo en uge på hotel, lægger mange penge. Men de kan næsten ikke komme frem på grund af krydstogtturisterne, siger Devold.

De seneste syv år er antallet af krydstogtturister, der går i land i norske havne, øget med næsten 1,5 millioner mennesker, eller godt 56 procent.

Ifølge Cruise Norway ventes det, at fire millioner krydstogtturister besøger Norge i år.

De mest populære havne for krydstogtturister er Bergen, Geiranger, Stavanger, Ålesund, Flåm, Romsdalsfjorden, Tromsø, Nordfjord, Nordkapp og Oslo.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

- Jeg har lært så meget af Sanne

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

112

Personlige stridigheder årsag til uro i Aarhus V: Flere aftener med ballade og knivstikkeri

Annonce