Annonce
Erhverv

Norsk forbrugsudlåner fordobler overskuddet i Danmark

Ints Kalnins/Reuters
Bank Norwegian, der udbyder forbrugslån i Danmark, har gyldne tider i landet, hvor udlånet er øget markant.

På trods af et øget fokus på kviklån og forbrugslån har Bank Norwegian, Norwegian-gruppens bank, oplevet betydelig fremgang i første halvår. Ikke mindst i Danmark, hvor appetitten på forbrugslån fortsat er stor.

Det viser regnskabet for Bank Norwegians første halvår, der netop er offentliggjort.

- De økonomiske udsigter i Norden er stabile. Bnp-vækst og beskæftigelse er favorable, mens renteudsigterne fortsat er afdæmpede.

- Ny regler og lovgivning for usikrede udlån (udlån uden sikkerhed i eksempelvis bolig eller andre aktiver, red.) er blevet implementeret i Norge, og der er øget fokus på sektoren i både Norden og Europa.

- Regler, der skal sikre kunderne, er blevet implementeret i flere lande med fokus på marketing, renteniveauer og udlån i forhold til indkomst, skriver Bank Norwegian om markedet i sit regnskab.

Bank Norwegian har dog - på trods af det større myndighedsfokus - øget både udlånet og overskuddet betydeligt i Danmark i første halvår ifølge regnskabet.

Ved udgangen af juni i år havde Bank Norwegian udlån i Danmark for 4,3 milliarder norske kroner - 3,2 milliarder danske kroner.

Det er en stigning på 773 millioner norske kroner sammenlignet med samme tidspunkt i 2018. Eller et hop på over 20 procent.

Det kan mærkes på indtjeningen. Bank Norwegian havde renteindtægter i Danmark på 280 millioner norske kroner i perioden mod 229 millioner kroner i første halvår 2018.

Flere af de penge er blevet til overskud. Resultatet efter skat i Danmark steg i første halvår til 97 millioner norske kroner fra 50 millioner norske kroner i første halvår sidste år.

For hele Bank Norwegian, der opererer i Norden, steg overskuddet til 958 millioner norske kroner i halvåret. Det samlede udlån til kunder steg med omkring tre milliarder norske kroner til 38,7 milliarder norske kroner.

Selskabet fortæller, at man nu fokuserer på at ekspandere til resten af Europa, hvor man har købt et irsk finansielt firma.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce