Annonce
Erhverv

Norske SAS-kunder afvises kompensation for pilotstrejke

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Både norske og svenske SAS-kunder har nu fået afvist at få kompensation for en pilotstrejke i foråret.

To SAS-kunder har i Norge fået afvist deres krav om kompensation for en pilotstrejke hos det skandinaviske luftfartsselskab tidligere i år.

Dermed er det sandsynligt, at heller ikke de resterende 160 SAS-kunder, som i Norge forsøger at få erstatning i sagen, kan se frem til kompensation.

Det skriver de norske medier Finansavisen og Flysmart24.

Pilotstrejken hos SAS varede fra 26. april til 3. maj i år. I den periode strejkede samtlige 1400 skandinaviske piloter i selskabet.

Strejken fandt sted, fordi piloterne var utilfredse med deres lønnings- og arbejdsvilkår i SAS.

På grund af strejken blev omkring 4000 afgange aflyst, samtidig med at cirka 370.000 rejsende blev påvirket.

SAS har hele tiden ment, at strejken skyldtes ekstraordinære omstændigheder, og at selskabet dermed ikke skal udbetale kompensation til de rejsende.

Den beslutning er Transportklagenemnda, der hører under det norske Luftfartstilsynet, altså enig i med tanke på de to afviste krav.

I august valgte også den svenske forbrugerombudsmand at afvise SAS-kunders krav om kompensation som følge af pilotstrejken i foråret.

Herhjemme mangler der stadig at falde afgørelse i en række klager over SAS vedrørende kompensation for pilotstrejken.

I august kunne Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fortælle, at der er anlagt sager ved domstolen om spørgsmålet.

- Styrelsen vil afvente udfaldet af sagerne ved domstolen og sætter derfor behandlingen af modtagne klager i bero, skrev styrelsen dengang.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel hos Finansavisen
Link til meddelelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce