Annonce
Aarhus

Håndspillet musik på hjemmebane: Northern Assembly rykker ind i Musikhuset

Sammen med Dina Dánialsdóttir udgør Andreas Bevan de bærende kræfter i bandet Northern Assembly. Med inspiration fra det nordiske - fra naturen og fra folkemusikken, tilsætter musikerne mange andre elementer som rytmer fra pop og rock, der også fornemmes i musikken. Benævnelsen neo-folk bruger bandet selv, Americana kalder andre genren. Foto: Flemming Krogh
Århusianske Northern Assembly er tilbage på hjemmebanen, hvor de spiller sange fra deres nye album. Med en blanding af folk, rock og pop kan det være svært at sætte bandet i bås - men den skandinaviske, enkle tradition er intakt.

AARHUS: Lys fra glødepærer, skillevægge i massivt træ og designerstole i massivt, ubehandlet egetræ med snoreflet.

Nordisk indretningstradition præger caféen i Åbyhøj, hvor Andreas Bevan, en ung mand med kasket og halvlangt hår, nyder stemningen.

Stedet tiltaler den århusianske musiker, der har engelsk baggrund, men taler flydende dansk, tilsat et skvæt engelsk accent.

Sammen med Dina Dánialsdóttir, der er halvt dansk halvt færøsk, udgør Andreas Bevan de to bærende kræfter i bandet Northern Assembly, hvor to andre århusianere, trommeslager Jens Hedegaard og bassist Jesper Smalbro, udgør resten af kvartetten.

Dina Dánialsdóttir skulle have været med på café på denne søvnige og grå hverdag, men hun drikker te derhjemme.

- Dina har lidt ondt i halsen, så hun plejer stemmebåndet derhjemme. Hun skal være 100 procent klar i morgen aften (lørdag, red.), undskylder Andreas Bevan, som understreger, at hans efternavn udtales med tryk på den sidste del af efternavnet.

- Jeg plejer at forklare danskere, at Bevan skal rime på ordet Heaven, siger den unge musiker, som oprindeligt læste til arkitekt i Aarhus, men endte med at blive musiker på fuld tid.

Annonce
Dina Dánialsdóttir og Andreas Bevan skriver sangene i fællesskab i Northern Assembly. Foto: Elisabeth Hejslet

Opvarmning for Krebs og Falch

Andreas Bevan og Dina Dánialsdóttir udgør et særligt makkerpar inden for dansk musik. De skriver sange til Northern Assembly sammen. Og optræder begge som forsangere.

I september udkom deres andet album, 'Closer Together'. Opfølgeren til 'Death Won’t You Marry Me?' Udtrykket ‘den svære toer’ kender Andreas Bevan udmærket til.

Selvom bandets første album ikke blev en landeplage, kom Northern Assembly ud til et stort publikum.

Folk i musikbranchen opdagede også de talentfulde musikere. ’Krebs & Falch’, makkerparret Poul Krebs og Michael Falch, og musiker Jacob Dinesen, som tiltrækker publikum overalt i landet, indbød Northern Assembly som opvarmningsband på deres turneer.

Fokuset var ikke at tjene mange penge, men at nå ud til mange af landets store spillesteder.

- På turneen med Jacob Dinesen var det kun Dina og jeg, som optrådte. Nu oplever vi, at landets koncertarrangører vil booke hele bandet for at høre, hvordan Northern Assembly lyder i et større set-up, forklarer Andreas Bevan.

Lille Sal i Musikhuset er næste skridt. Her skal bandet ikke blot opvarme for et større navn. Northern Assembly er hovednavnet.

De omkring 300 stole, forventer Andreas Bevan, bliver besat.

- Vi har efterhånden mange fans i Aarhus. Jeg forventer, de vil komme og opleve koncerten. Måske fornemmer publikum udviklingen i vores musik. Hvor det første album rummede såvel strygere som blæsere, er det nye album anderledes. Måske er det mindre storladent, hvor der i højere grad er kælet for detaljerne. Trommerne har vi meget fokus på. Det skal være beats, man kan bevæge sig til, lyder det fra Andreas Bevan.

Inviteret til Sydkorea

Ægtheden og mødet med publikum værdsætter musikerne i Northern Assembly. ‘Håndspillet musik’ er et udtryk, der går igen, når Andreas Bevan skal sætte ord på sin musik. Levende musikere på en scene med 'rigtige’ instrumenter.

Men når Andreas Bevan skal betegne Northern Assemblys genre, opstår der en mindre pause.

- Vi kalder det selv Neo-folk. Vi har et ben i folk-musikken, men bekender os til såvel rock som pop. Vi er ikke nemme at sætte i bås. Heldigvis, lyder det selvsikkert fra Andreas Bevan, som heller ikke er nem at placere.

Med sin engelske baggrund, en periode på 12 år i Norge, og en årrække i Danmark, er han rundet af det nordiske. Men måske i samme grad af noget internationalt.

Northern Assemblys andet album trækker også på andet end de nordiske aner. For et par år siden blev bandet inviteret til en nordisk kulturfestival i Seoul i Sydkorea. En tur som satte spor i bandets musik.

For vesterlændinge kan Sydkorea forekomme som et underligt men fascinerende land.

- Vi brugte meget tid på hotellet i Sydkorea. Det gav os et pusterum fra byens hektiske puls. Vi fik følelsen af, at vi måtte holde sammen. Stedet gav samtidig ny inspiration, og det var på et hotelværelse, vi begyndte at optage numre til det nye album, fortæller Andreas Bevan.

'Closer Together' endte med at blive titlen på album nummer to.

- Det nye album handler om, at vi står sammen i bandet. Men man kan også tolke titlen som et budskab om, at mennesker fra forskellige kulturer kan have glæde af hinanden, siger Andreas Bevan.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Casper Elgaard får comeback bag rettet

Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

Aarhus

Århusiansk syrienkriger anholdt ved ankomst til Danmark

Aarhus

Se billederne af et oplyst Bispetorvet: Et lys for hver hjemløs i Aarhus

Annonce