Annonce
Debat

Novice i bussen

Christina Fruergaard, Motionskoordinator, Aarhus Kommune

Min mand og jeg havde booket bord og skulle nyde en kæresteaften uden børn. Da det regnede, besluttede vi, at tage bussen ind til byen, hvor vi havde bestilt bord på en restaurant. Sidst jeg tog bussen, var for ca. 5½ år siden, hvor jeg manøvrerede rundt med tvillingebarnevognen for at komme lidt hjemmefra. Min mand og jeg tog en 100 meter spurt, da vi så bussen trille ind i buslommen - lidt sent er man vel altid på den som børnefamilie. Et stopskilt mødte os, da vi ville ind bag i bussen, så vi fulgte de 4 andre, der skulle med bussen frem til fordøren, hvor man går ind i bussen nu til dags.

Vi stod som moderne mennesker klar med både visakort og mobiltelefon, så vi hurtigt kunne købe billet og komme i ly for regnen. "Vi tager kun kontanter eller rejsekort, I må stå af, hæve penge og vente til næste bus," brummede buschaufføren, mens han lænede sig MEGET træt ind over sit kæmpe rat. Der skete mange ting i mit hoved ved den melding. Sætninger som: "Vi er sent på den og når ikke vores bordreservation", "hvor kan man hæve penge her i nærheden, bageren er jo lukket!!?", "jeg vil ikke ud i det regnvejr igen, mit hår kommer til at ligne en våd puddel, inden vi når restauranten". Da buschaufføren dertil tilføjede, at han "havde en busplan at følge, så... (indforstået, kan I hoppe af, så vi andre kan komme videre)," blev jeg lidt desperat. Da bussen var stopfuld, spurgte jeg de nærmeste 6 mennesker, om de havde kontanter, vi kunne låne og så overføre med mobilepay? Der var kun rysten på hovederne. Da det så aller sortest ud, og jeg var ved at acceptere mit nederlag og tanken om klaskede krøller + mulig afgivning af bordreservation, brød lyset frem bag i bussen. I lyskeglen stod Daniel, som jeg senere erfarede, at han hedder. Han arbejdede sig frem i bussen og spurgte, om han kunne hjælpe, samtidig med, at han trak 100 kr. frem fra sin pung.

"Saved by the bell". Jeg ved godt, at der er meget værre ting end det at vente på næste bus, men lige i øjeblikket var Daniel vores redningsmand, og verden begyndte lige så langsomt at dreje igen. Efter at have takket Daniel igen og igen og overført pengene til hans mobilepay, kunne min mand og jeg stille os ned i midtergangen og ånde lettet op. Selvom der var et par frie sæder, stod vi op, måske fordi vi ikke ville tage andres plads, nu da vi var novicer i bussen og havde "taget" lidt af de andres tid. Nu er Daniel på min top 10-liste over mennesker, der kan redde verden, i hvert fald min verden. Han fik også lige en ekstra tak og et klem på skulderen, da han senere stod af bussen.

Der skal ikke altid så meget til for at blive en andens redningsmand - nogle gange er det bare at række hånden ud. Til gengæld betyder det alverden, for den der modtager den udstrakte hånd.

Annonce

Jeg ved godt, at der er meget værre ting end det at vente på næste bus, men lige i øjeblikket, var Daniel vores redningsmand, og verden begyndte lige så langsomt at dreje igen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Påbud til kommunens sygepleje-indsats i en del af Aarhus: - Kritikken hører til noget af det værste, jeg har set

Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Aarhus

En stemning af første skoledag: 169 århusianere havde en fest med at blive danske statsborgere

Aarhus For abonnenter

Ombudsmand trækkes ind i sag om privatisering af veje i Aarhus: Er der sket lovbrud og fiflet med sandheden?

Annonce