Annonce
Debat

Novice i bussen

Christina Fruergaard, Motionskoordinator, Aarhus Kommune
Annonce

Min mand og jeg havde booket bord og skulle nyde en kæresteaften uden børn. Da det regnede, besluttede vi, at tage bussen ind til byen, hvor vi havde bestilt bord på en restaurant. Sidst jeg tog bussen, var for ca. 5½ år siden, hvor jeg manøvrerede rundt med tvillingebarnevognen for at komme lidt hjemmefra. Min mand og jeg tog en 100 meter spurt, da vi så bussen trille ind i buslommen - lidt sent er man vel altid på den som børnefamilie. Et stopskilt mødte os, da vi ville ind bag i bussen, så vi fulgte de 4 andre, der skulle med bussen frem til fordøren, hvor man går ind i bussen nu til dags.

Vi stod som moderne mennesker klar med både visakort og mobiltelefon, så vi hurtigt kunne købe billet og komme i ly for regnen. "Vi tager kun kontanter eller rejsekort, I må stå af, hæve penge og vente til næste bus," brummede buschaufføren, mens han lænede sig MEGET træt ind over sit kæmpe rat. Der skete mange ting i mit hoved ved den melding. Sætninger som: "Vi er sent på den og når ikke vores bordreservation", "hvor kan man hæve penge her i nærheden, bageren er jo lukket!!?", "jeg vil ikke ud i det regnvejr igen, mit hår kommer til at ligne en våd puddel, inden vi når restauranten". Da buschaufføren dertil tilføjede, at han "havde en busplan at følge, så... (indforstået, kan I hoppe af, så vi andre kan komme videre)," blev jeg lidt desperat. Da bussen var stopfuld, spurgte jeg de nærmeste 6 mennesker, om de havde kontanter, vi kunne låne og så overføre med mobilepay? Der var kun rysten på hovederne. Da det så aller sortest ud, og jeg var ved at acceptere mit nederlag og tanken om klaskede krøller + mulig afgivning af bordreservation, brød lyset frem bag i bussen. I lyskeglen stod Daniel, som jeg senere erfarede, at han hedder. Han arbejdede sig frem i bussen og spurgte, om han kunne hjælpe, samtidig med, at han trak 100 kr. frem fra sin pung.

"Saved by the bell". Jeg ved godt, at der er meget værre ting end det at vente på næste bus, men lige i øjeblikket var Daniel vores redningsmand, og verden begyndte lige så langsomt at dreje igen. Efter at have takket Daniel igen og igen og overført pengene til hans mobilepay, kunne min mand og jeg stille os ned i midtergangen og ånde lettet op. Selvom der var et par frie sæder, stod vi op, måske fordi vi ikke ville tage andres plads, nu da vi var novicer i bussen og havde "taget" lidt af de andres tid. Nu er Daniel på min top 10-liste over mennesker, der kan redde verden, i hvert fald min verden. Han fik også lige en ekstra tak og et klem på skulderen, da han senere stod af bussen.

Der skal ikke altid så meget til for at blive en andens redningsmand - nogle gange er det bare at række hånden ud. Til gengæld betyder det alverden, for den der modtager den udstrakte hånd.

Jeg ved godt, at der er meget værre ting end det at vente på næste bus, men lige i øjeblikket, var Daniel vores redningsmand, og verden begyndte lige så langsomt at dreje igen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland

Tyve stjal pengeskab fra skole

AGF

AGF-medaljer solgt for formue - og så smed sælger lige en spillertrøje oven i handlen

AGF

Ingen Benjamin længere: Hvidt har taget store skridt i AGF

Aarhus For abonnenter

Forråelse i ældreplejen: - Det er aldrig et spørgsmål om, at nogen er onde

Annonce