Annonce
Danmark

Nu er det afgjort: Her er de 14 danske kandidater, der er valgt til Europa-Parlamentet - og deres personlige stemmer

Efter europaparlamentsvalget søndag er det nu på plads, hvilke 14 danskere der har fået en plads i Europa-Parlamentet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Danmark har 14 pladser i Europa-Parlamentet. Nu er det på plads, hvilke 14 kandidater der har fået pladserne.

Nu er det på plads, hvilke 14 danskere der får en plads i Europa-Parlamentet.

Europa-Parlamentet består af 751 medlemmer. 14 medlemmer kommer fra Danmark. De 13 kommer til at indtage deres pladser den 2. juli, hvor det nye parlament mødes for første gang. Det 14. medlem får først sin plads, når Storbritannien har forladt EU.

Mandaterne fordeler sig således:

Venstre: 4

Socialdemokratiet: 3

SF: 2

Dansk Folkeparti: 1

Radikale Venstre: 2

Konservative: 1

Enhedslisten: 1

Her er de 14 kandidater, der efter europaparlamentsvalget søndag har sikret sig en plads i Parlamentet.

Listen er i tilfældig rækkefølge.

Annonce

Morten Løkkegaard, Venstre

Morten Løkkegaard, Venstre. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Venstres spidskandidat, Morten Løkkegaard, får lov at beholde sin plads i Europa-Parlamentet. Morten Løkkegaard blev den største stemmesluger ved dette års EP-valg.

Antal stemmer: 207.558

Pernille Weiss, Det Konservative Folkeparti

Pernille Weis, Det Konservative Folkeparti. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Uden den voldsomme politiske erfaring afløser Pernille Weiss den konservative eks-formand Bendt Bendtsen som partiets spidskandidat til Europa-Parlamentet. Hun får Det Konservative Folkepartis eneste plads i Europa-Parlamentet.

Antal stemmer: 80.104

Margrete Auken, SF

Margrete Auken, SF. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

74-årige Margrete Auken var SFs spidskandidat til EP-valget. Hun er nu klar til sin fjerde periode i Europa-Parlamentet.

Antal stemmer: 199.522

Søren Gade, Venstre

Søren Gade, Venstre. Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2017

Tidligere minister Søren Gade har klaret sig godt i Vest- og Nordjylland. Med 201.626 stemmer får han også en plads i Europa-Parlamentet. Det meste af mandag var han den EP-kandidat med flest personlige stemmer, men partikollegaen Morten Løkkegaard har overhalet, og Søren Gade er nu den af alle danske kandidater med næstflest stemmer.

Antal stemmer: 201.626

Peter Kofod, Dansk Folkeparti

Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Dansk Folkeparti gik tre mandater tilbage og får derfor kun en enkelt plads i Europa-Parlamentet. Pladsen går til partiets spidskandidat, Peter Kofod.

Antal stemmer: 119.408

Morten Helveg Petersen, Radikale Venstre

Morten Helveg Peteresen, Radikale Venstre. Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

De seneste fem år har Morten Helveg Petersen lagt sit virke i Bruxelles, som Radikale Venstres repræsentant i Europa-Parlamentet. Han er klar til yderligere fem år.

Antal stemmer: 97.667

Jeppe Kofod, Socialdemokratiet

Jeppe Kofod, Socialdemokratiet. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Jeppe Kofod er klar til sin anden periode i Europa-Parlamentet som spidskandidat for Socialdemokratiet. Ved valget til Europa Parlamentet for fem år siden trak han 170.739 personlige stemmer.

Antal stemmer: 188.757

Nikolaj Villumsen, Enhedslisten

Nikolaj Villumsen, Enhedslisten. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix

Det er første gang, at Enhedslisten stiller op til Europa-Parlamentet. Partiet har sikret sig ét mandat, og spidskandidat Nikolaj Villumsen bliver derfor partiet første kandidat i Europa-Parlamentet.

Antal stemmer: 50.567

Christel Schaldemose, Socialdemokratiet

Christel Schaldemose, Socialdemokratiet. Foto: Foto: Kasper Palsnov/Scanpix

Nummer to på stemmesedlen under Socialdemokratiet er Christel Schaldemose, der nu har sikret sig en plads i Europa-Parlamentet.

Antal stemmer: 65.179

Kira Marie Peter-Hansen, SF

Kira Marie Peter-Hansen, SF. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Den 21-årige SF'er Kira Marie Peter-Hansen får partiets andet mandat til Europa-Parlamentet. Det var ellers partiets politiske ordfører Karsten Hønge, der stod til at få det andet mandat, men Hønge har takket nej til en plads i Europa-Parlamentet, og det bliver derfor Kira Marie Peter-Hansen, der gør Margrete Auken selskab.

Antal stemmer: 15.765

Asger Christensen, Venstre

Asger Christensen, Venstre. Foto: Peter Leth-Larsen

Landmand Asger Christensen (V) fik et pænt valg til Europa-Parlamentet. Han gik frem i forhold til sidste valg og har nu sikret sig en plads i Europa-Parlamentet.

Antal stemmer: 31.303

Niels Fuglsang, Socialdemokratiet

Niels Fuglsang, Socialdemokratiet. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Århusianske Niels Fuglsang, der stillede op til Europa-Parlamentet for første gang, kom ind på Socialdemokratiets sidste mandat, hvor han slog Marianne Vind med 2048 stemmer.

Antal stemmer: 29.444

Karen Melchior, Radikale

Karen Melchior, Radikale Venstre. Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

38-årige Karen Melchior har ingen erfaring fra Europa-Parlamentet, men kan nu glæde sig over at gøre sin parti-kollega Morten Helveg Petersen selskab i Europa-Parlamentet.

Antal stemmer: 17.292

Linea Søgaard-Lidell, Venstre

Linea Søgaard-Lidell, Venstre.

Linea Søgaard-Lidell, som stillede op til Europa-Parlamentet for første gang, får turen til Bruxelles, når briterne forlader EU.

Antal stemmer: 24.145

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Kampen om Kongelunden

Hvor mange af Aarhus´ byrådspolitikere har fri adgang til AGF´s kampe? I og for sig et ret ukompliceret spørgsmål at få besvaret, ikke? Så jeg sendte i god tro en mail til kommunaldirektøren for Aarhus kommune. Der skete ikke det store. En kommunaldirektør har mange vigtige sager at tage sig af, så håbet var vel bare, at det lille ”?” var sendt nedad. Nå, ja! Nu skal man jo ikke komme med udokumenterede påstande, end ikke i en blog, der står for tastaturantens egen regning. Samme mail, men nu i ny retning: Kulturrådmanden og pressechefen. Her var der hul igennem. Pressechefen replicerede: ”Det er byrådsservice i Borgmesterens Afdeling, der kan svare på dette. Jeg tillader mig derfor at sende spørgsmålet videre til dem”. Den mail var fra d.4. november. Åbenbart er det en større sag for byrådsservice at servicere. Jeg troede i min indgroede naivitet, at man ”vidste sådan noget”. Men det gør man ikke, eller måske man ikke ønsker at oplyse om det! Jeg mener blot, byrådspolitikere får honorar for deres arbejde, inkl. en som bekendt ret favorabel orlovsordning. Så burde det ikke være god skik og brug, at alle ”frynsegoderne” også er offentligt kendte. Nu synes jeg jo ikke, at kulturrådmanden skal betale entré for at klippe snoren til åbningen af et nyt hus i den gamle by. Men der er vel andre ”gratis adgange”, som ikke så indlysende. Det er lykkedes mig én (og sikkert sidste) gang at få fedtet mig ind i VIP-loungen uden at slippe en slante, som det hed dengang AIA, var store i århusiansk fodbold. Og derinde, på ryggen af de gamle stadionhaller og med store panoramavinduer ud mod banen, åbner sig en ny verden, ukendt for den, der er vant til at snige sig ind gennem tælleapparaterne med sin selvfinansierede billet og reservationen til et af de solblegede, fesengrønne plasticsæder. Herinde i varmen er der bløde sæder, mad, snacks og drikkevarer. Rundt om bordene sidder i fortrolig snak adskillige kendte, nogle blot lokale koryfæer, andre med genkendelsesfaktor uden for kommunegrænsen. I min egen beklemte, ubekvemme ukendthed er udvejen at få hamstret en sodavand og hilse på serveringspersonalet, som er lige så ukendte, som jeg er. Men her sidder de altså. Forretningsfolk, sponsorer, popmusikere, gamle fodboldstjerner, klubbosserne, deres håndlangere og minsandten også nogle af byens betroede politikere. Gad vide, hvad de taler om? Dagens kamp? Måske, men ifølge en af mine døtres speciale om beslutningsprocesser i det offentlige regi foregår de ofte ved kaffemaskinen, uformelt, uforpligtende, uden for referat. Befinder jeg mig i en VIP-lobby, hvor trafikken går den modsatte vej? Hvor de indflydelsesrige og beslutningstagerne er inviteret ind på lobbyisternes slagmark på en fri ”transfer” eller? Et par timer inden AGF-Brøndby-kampen (på trods af løbebanen, eller måske mere på grund af en kompetent, no-nonsense-træner vandt AGF fortjent 2-1) mødte jeg bag stadion en af kvarterets beboere, som hilste venligt og lettere indigneret spurgte mig, hvad jeg syntes om stadion-planerne med væddeløbsbanens inddragelse etc. Opildnet af min lydhørhed skosede hun de sammenspiste, teflonbelagte, socialdemokratiske cand.scient.pol-drenge, som åbenbart er Aarhus´ nye herskende klasse. Hvis de vil have projektet gennemført, får de deres vilje! Men så slemt bliver det bare ikke. Når pengestærke, gavmilde givere kan give kommunen 500 millioner kroner til at ”løfte” hele området med Friheden, Stadion, Arenaen, JVB, skovene og Mindeparken, og vel at mærke uden at plastre til med boliger på væddeløbsbanen, så ånder alt idyl. Der er dog et andet men: AGF-direktør Jakob Nielsens ønskestadion koster alene 400 millioner kroner. Det giver jo ikke mange midler til et fuldblods atletikstadion, løsning af det evigt tilbagevendende trafikale kaos (der bliver endnu værre med Mols-linjens flytning) og så det helt indlysende behov, Aarhus har: Den store, indendørs multiarena, der kan matche Københavns royale arena og Hernings "Boksen", og som vil være en langt bedre investering for kommunen end et nyt stadion.

Aarhus

Tivoli Friheden vil bygge en ny scene

Annonce