Annonce
Aarhus

Nu er det nok: Borgmestre kræver startdato for stærkt forsinket letbane

- Vi har kastet håndklædet i ringen, lyder meldingen fra Beder-Malling-Ejstrup Fællesråd. Man er holdt op med at forsøge at finde ud af, hvornår togene begynder at køre. Bestyrelsesmedlem Jørgen Hesselbjerg ærgrer sig over de tomme skinner. Foto: Flemming Krogh

Ledelsen for Aarhus Letbane skal møde borgmestre fra Odder, Syddjurs og Norddjurs. De vil have en tidsplan for åbningen af letbanens strækninger udenfor Aarhus, men den kan letbanens topfolk næppe levere. Frustrationerne er store.

ØSTJYLLAND: Nu skal der en åbningsdato for letbanen til Odder og Grenaa på bordet.

Det budskab vil den ny ledelse for Aarhus Letbane få leveret med eftertryk ved møder med borgmestrene fra Odder, Syddjurs og Norddjurs kommuner.

Den ny ledelse med formand Steen Stavnsbo og direktør Michael Borre skal i næste uge på rundtur for at sige goddag til de tre borgmestre, men værterne forventer meget mere end et høflighedsvist fra Aarhus.

- Det er forfærdeligt frustrerende at være borgmester i en kommune, hvor borgerne bare venter og venter på en lovet letbane. Vi har brug for en tidsplan, så der er en fast dato at arbejde med. Jeg møder eksempelvis ejendomsmæglere, der er dybt frustrerede. De mangler svar, når køberne vil vide noget om letbanens åbning og kørsel i øvrigt, siger borgmester Ole Bollesen (S), Syddjurs Kommune.

Annonce

Aarhus Letbane

Samarbejdet om Aarhus Letbane består af kommunerne Aarhus, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs, Odder, Randers, Silkeborg, Skanderborg og Region Midtjylland og Midttrafik.

Første etape af letbanen bliver cirka 110 kilometer lang. Den nye strækning fra Aarhus H til Lystrup består af 12 kilometer letbanespor. Grenåbanen, som løber fra Aarhus H, udgør cirka 70 kilometer. Odderbanen udgør knap 30 kilometer. Letbanen får i alt 49 stationer. Grenåbanens og Odderbanens nuværende stationer bevares og hertil kommer 17 stationer på den nye strækning.

Der er planlagt nye standsningssteder i Thorsager og Hessel på Djursland.

Aktuelt er letbanen åbnet i Aarhus. På letbanesporene på Djursland og til Odder kører der ingen tog, og der er ikke annonceret startdatoer for trafikken på de to strækninger.

Helt tilbage fra 1884 har der kørt tog på Odderbanen, men da dieseltogene skulle erstattes med elektriske letbanetog, stoppede trafikken. Foto: Flemming Krogh
Billetautomaterne i Malling virker. Men der kommer ingen tog. Foto: Flemming Krogh

Flere udsættelser

Åbningen af Aarhus Letbane til Odder og på Djursland er blevet udsat i flere omgange.

Senest var det planlagt at åbne strækningen til Odder i slutningen af sidste år, men den tidsplan faldt også fra hinanden.

Aktuelt er Odderbanen bygget færdig. Banestrækningen mangler dog flere godkendelser fra Trafikstyrelsen.

På Djursland forventes banearbejdet at være afsluttet i april. På den strækning har Aarhus Letbane endnu ikke ansøgt om de godkendelser, der er nødvendige for at sætte gang i togdriften.

- Nu må vi have en realistisk tidsplan. Det anser jeg som en helt fundamental ting i et samarbejde mellem forskellige myndigheder og aktører. I bund og grund har vi bare en forventning om, at Aarhus Letbane får togene til at køre så hurtigt som overhovedet muligt, understreger borgmester Jan Petersen (S) fra Norddjurs Kommune.

Dybt frustrerende

Uffe Jensen (V), Odders borgmester, har tidligere sagt, at letbanen nok ville komme til at køre i foråret 2018. Det regner han ikke med længere.

- Man har ikke engang fået tilladelse til at lave testkørslerne på Odderbanen endnu. På den baggrund er det jo ikke engang sikkert, at togene kommer til at køre i 2018. Dog både tror og håber jeg, at strækningen åbner i år, siger han.

Forsinkelsen gør ondt i Odder.

- Folk har skrevet og sagt til mig, at de nu har måttet købe bil nummer to, fordi letbanen endnu ikke er åbnet. Sidste år flyttede 700 mennesker til Odder, og mange af dem har angivet letbanen som hovedårsagen. De er dybt frustrerede.

Uffe Jensen er også selv frustreret, siger han.

- Nu har der ligget skinner på stedet i 140 år. Der er ingen borgere i Odder Kommune, der kan forstå, hvorfor det skal tage så lang tid at få nye tog til at køre på strækningen. Jeg kan heller ikke, siger han.

Frustrationen er lige så stor i Beder-Malling-Ajstrup Fællesråd. Efter et mislykket forsøg på at kommunikere med letbanens gamle ledelse tør man nu slet ikke gætte på en åbningsdag.

- Man kan sige, at vi har kastet håndklædet i ringen, erkender rådets formand, Jørgen Friis Bak.

Ingen løsninger

Formand Steen Stavnsbo fra Aarhus Letbane har skarpt fokus på udfordringer med letbanekørsel til Odder og på Djursland.

- Alle er frustrerede over den aktuelle situation. Men jeg kommer ikke til møderne til borgmestrene med færdige løsninger i tasken. Det er desværre umuligt, siger Steen Stavnsbo.

Aarhus Letbanes formand peger på, at åbningstidspunkterne for letbanestrækningerne til Odder og Grenaa ikke kun afhænger af letbaneselskabet.

- Tidspunkterne afhænger også af Trafikstyrelsen, som har en afgørende rolle i forhold til forskellige godkendelser. Vi arbejder dagligt på at opnå den bedst mulige og mest effektive sagsgang, så processen kan gå så hurtigt som overhovedet muligt, forklarer Steen Stavnsbo.

Tog i 2018

Steen Stavnsbo overtog formandposten i Aarhus Letbane for halvanden måned siden.

Han er overrasket over den kompleksilitet, som sagsgangene omkring letbanen rummer.

- Letbanen er den første af sin slags i Danmark. Derfor virker det til, at spillereglerne i høj grad defineres under selve forløbet. På den baggrund er det meget vanskeligt at arbejde med et tidsperspektiv. Men med forbehold for især sagsbehandlingen i Trafikstyrelsen har jeg dog en berettiget forventning om, at der i 2018 kommer til at køre letbanetog til Odder og på Djursland, forklarer Steen Stavnsbo.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Ligestillingsministeren skylder stadig svar

Det glæder mig, at mit indlæg (4. november, red.) om regeringens sløvsind på ligestillingsområdet nåede frem til rette vedkommende. Ligestillingsministerens modsvar (8. november, red.) lader dog noget tilbage at ønske, så jeg håber, han læser med endnu en gang. Mogens Jensen forstår mig helt rigtigt, når han tager mig til indtægt for, at ligestillingen ikke halter i Danmark. Faktisk er Danmark det næstmest lige land i EU, kun, overgået af Sverige, ifølge en ny undersøgelse fra EU’s ligestillingsinstitut. Senest har Megafon også bedt danskerne tage stilling til, om kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt. Når 43 procent af de adspurgte erklærer sig enige i det udsagn, fortæller det mig, at danskerne generelt oplever en høj grad af lighed. Det kan Mogens Jensen jo tage med, før han taler ligestillingen længere ned, end virkeligheden tillader. Selv om det generelt går godt med ligestillingen i Danmark, mener jeg stadig, der er plads til forbedring. Det ville Mogens Jensen også vide, hvis han læste, hvad jeg skrev. Meget belejligt undlader ministeren fuldstændig at forholde sig til mine tre eksempler på steder, hvor ligestillingen er udfordret. Ligestillingsministeren skylder stadig et svar på, hvad han vil gøre for at hjælpe de mange kvinder i visse etniske minoritetsmiljøer, som lever i social kontrol uden frihed til at bestemme selv. Når Mogens Jensen undlader at forholde sig til en af vor tids største ligestillingsudfordringer, er det så, fordi han ikke har nogen svar på at løse problemstillingen? I så fald vil jeg opfordre ham til at komme i gang med arbejdet. Jeg mangler også Mogens Jensens svar på, hvordan han vil hjælpe de prostituerede, som ikke ønsker at forlade miljøet, men som i stedet ønsker rettigheder svarende til deres pligter. Hykleriet skriger jo til himlen, når socialdemokraterne med den ene hånd tager imod skattebetaling fra de prostituerede og med den anden hånd peger stigmatiserende på dem. På trods af uenigheden vil jeg rose Mogens Jensen for at afsætte midler til en undersøgelse af internetfora, hvor navnlig unge mænd opildner hinanden til diskrimination og seksuelle krænkelser mod kvinder. Det hører ingen steder hjemme, og det vil jeg gerne rose ministeren for at reagere på. Når det er sagt, savner jeg stadig Socialdemokraternes reflekterede bud på at løse nogle af vor tids største ligestillingsudfordringer. Det gælder ikke mindst i landets ghettoområder, hvor ligestilling langt fra er normen. Jeg er med på, at socialdemokraterne tror, de kan løse problemerne ved at bruge flere penge, men er det virkelig Mogens Jensens alvor at løse de store sociale udfordringer med et kursus og en kampagne til 600.000 kroner? Endelig vil jeg gerne opfordre ministeren til at tale ligestillingen op i stedet for ned. Det er muligt, at ligestillingen halter i Mogens Jensens hoved, men det generelle billede viser Danmark som et af verdens bedste lande, når det kommer til rettigheder og muligheder for alle mennesker.

Kultur

To gange L.O.C. på hjemmebane

Annonce