Annonce
Aarhus

Nu er det nok: Borgmestre kræver startdato for stærkt forsinket letbane

- Vi har kastet håndklædet i ringen, lyder meldingen fra Beder-Malling-Ejstrup Fællesråd. Man er holdt op med at forsøge at finde ud af, hvornår togene begynder at køre. Bestyrelsesmedlem Jørgen Hesselbjerg ærgrer sig over de tomme skinner. Foto: Flemming Krogh

Ledelsen for Aarhus Letbane skal møde borgmestre fra Odder, Syddjurs og Norddjurs. De vil have en tidsplan for åbningen af letbanens strækninger udenfor Aarhus, men den kan letbanens topfolk næppe levere. Frustrationerne er store.

ØSTJYLLAND: Nu skal der en åbningsdato for letbanen til Odder og Grenaa på bordet.

Det budskab vil den ny ledelse for Aarhus Letbane få leveret med eftertryk ved møder med borgmestrene fra Odder, Syddjurs og Norddjurs kommuner.

Den ny ledelse med formand Steen Stavnsbo og direktør Michael Borre skal i næste uge på rundtur for at sige goddag til de tre borgmestre, men værterne forventer meget mere end et høflighedsvist fra Aarhus.

- Det er forfærdeligt frustrerende at være borgmester i en kommune, hvor borgerne bare venter og venter på en lovet letbane. Vi har brug for en tidsplan, så der er en fast dato at arbejde med. Jeg møder eksempelvis ejendomsmæglere, der er dybt frustrerede. De mangler svar, når køberne vil vide noget om letbanens åbning og kørsel i øvrigt, siger borgmester Ole Bollesen (S), Syddjurs Kommune.

Annonce

Aarhus Letbane

Samarbejdet om Aarhus Letbane består af kommunerne Aarhus, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs, Odder, Randers, Silkeborg, Skanderborg og Region Midtjylland og Midttrafik.

Første etape af letbanen bliver cirka 110 kilometer lang. Den nye strækning fra Aarhus H til Lystrup består af 12 kilometer letbanespor. Grenåbanen, som løber fra Aarhus H, udgør cirka 70 kilometer. Odderbanen udgør knap 30 kilometer. Letbanen får i alt 49 stationer. Grenåbanens og Odderbanens nuværende stationer bevares og hertil kommer 17 stationer på den nye strækning.

Der er planlagt nye standsningssteder i Thorsager og Hessel på Djursland.

Aktuelt er letbanen åbnet i Aarhus. På letbanesporene på Djursland og til Odder kører der ingen tog, og der er ikke annonceret startdatoer for trafikken på de to strækninger.

Helt tilbage fra 1884 har der kørt tog på Odderbanen, men da dieseltogene skulle erstattes med elektriske letbanetog, stoppede trafikken. Foto: Flemming Krogh
Billetautomaterne i Malling virker. Men der kommer ingen tog. Foto: Flemming Krogh

Flere udsættelser

Åbningen af Aarhus Letbane til Odder og på Djursland er blevet udsat i flere omgange.

Senest var det planlagt at åbne strækningen til Odder i slutningen af sidste år, men den tidsplan faldt også fra hinanden.

Aktuelt er Odderbanen bygget færdig. Banestrækningen mangler dog flere godkendelser fra Trafikstyrelsen.

På Djursland forventes banearbejdet at være afsluttet i april. På den strækning har Aarhus Letbane endnu ikke ansøgt om de godkendelser, der er nødvendige for at sætte gang i togdriften.

- Nu må vi have en realistisk tidsplan. Det anser jeg som en helt fundamental ting i et samarbejde mellem forskellige myndigheder og aktører. I bund og grund har vi bare en forventning om, at Aarhus Letbane får togene til at køre så hurtigt som overhovedet muligt, understreger borgmester Jan Petersen (S) fra Norddjurs Kommune.

Dybt frustrerende

Uffe Jensen (V), Odders borgmester, har tidligere sagt, at letbanen nok ville komme til at køre i foråret 2018. Det regner han ikke med længere.

- Man har ikke engang fået tilladelse til at lave testkørslerne på Odderbanen endnu. På den baggrund er det jo ikke engang sikkert, at togene kommer til at køre i 2018. Dog både tror og håber jeg, at strækningen åbner i år, siger han.

Forsinkelsen gør ondt i Odder.

- Folk har skrevet og sagt til mig, at de nu har måttet købe bil nummer to, fordi letbanen endnu ikke er åbnet. Sidste år flyttede 700 mennesker til Odder, og mange af dem har angivet letbanen som hovedårsagen. De er dybt frustrerede.

Uffe Jensen er også selv frustreret, siger han.

- Nu har der ligget skinner på stedet i 140 år. Der er ingen borgere i Odder Kommune, der kan forstå, hvorfor det skal tage så lang tid at få nye tog til at køre på strækningen. Jeg kan heller ikke, siger han.

Frustrationen er lige så stor i Beder-Malling-Ajstrup Fællesråd. Efter et mislykket forsøg på at kommunikere med letbanens gamle ledelse tør man nu slet ikke gætte på en åbningsdag.

- Man kan sige, at vi har kastet håndklædet i ringen, erkender rådets formand, Jørgen Friis Bak.

Ingen løsninger

Formand Steen Stavnsbo fra Aarhus Letbane har skarpt fokus på udfordringer med letbanekørsel til Odder og på Djursland.

- Alle er frustrerede over den aktuelle situation. Men jeg kommer ikke til møderne til borgmestrene med færdige løsninger i tasken. Det er desværre umuligt, siger Steen Stavnsbo.

Aarhus Letbanes formand peger på, at åbningstidspunkterne for letbanestrækningerne til Odder og Grenaa ikke kun afhænger af letbaneselskabet.

- Tidspunkterne afhænger også af Trafikstyrelsen, som har en afgørende rolle i forhold til forskellige godkendelser. Vi arbejder dagligt på at opnå den bedst mulige og mest effektive sagsgang, så processen kan gå så hurtigt som overhovedet muligt, forklarer Steen Stavnsbo.

Tog i 2018

Steen Stavnsbo overtog formandposten i Aarhus Letbane for halvanden måned siden.

Han er overrasket over den kompleksilitet, som sagsgangene omkring letbanen rummer.

- Letbanen er den første af sin slags i Danmark. Derfor virker det til, at spillereglerne i høj grad defineres under selve forløbet. På den baggrund er det meget vanskeligt at arbejde med et tidsperspektiv. Men med forbehold for især sagsbehandlingen i Trafikstyrelsen har jeg dog en berettiget forventning om, at der i 2018 kommer til at køre letbanetog til Odder og på Djursland, forklarer Steen Stavnsbo.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce