Annonce
Biler

Nu er det slut med IAA-biludstillingen i Frankfurt

IAA-messen i Frankfurt har i mange år været den største biludstilling i verden og hjemmebane for tysk bilindustri. Men de seneste år er messen skrumpet, og nu skal udstillingen genopstå i en ny form i en anden tysk by. Foto: Mercedes
Den store IAA-messe lukker og slukker i Frankfurt og skal genopstå i en ny form i anden tysk by.

Masser af nye bilmodeller i skarpt spotlight, haller så store som fodboldstadioner og en magi med designer-touch fra den store internationale bilverden.

Den store IAA-messe i Frankfurt har i årtier været for bilentusiaster, hvad Roskilde Festival har været for musikelskere - et sted, hvor man både blev beriget og begejstret med nyt, man måske ikke anede eksisterede, og hvor man sagtens kunne slide et sæt skosåler op i løbet af et par dage.

Men det er nu slut med den internationale biludstilling i det store messecenter med skyskrabertårnet i den sydtyske finansby, der i siden starten i 1951 har kunnet kalde sig en af verdens største biludstillinger.

VDA, som er sammenslutningen for den tyske bilindustri, har nemlig besluttet, at posen skal rystes, og messen skal genopfinde sig selv i en anden tysk storby. Baggrunden er klar: Verden over er de store biludstillinger pressede, og det gælder også i Frankfurt, hvor besøgstallet senest faldt fra 810.000 i 2017 til 560.000 i fjor. Det har gjort udslaget for arrangørerne, som nu har muligheden for at komme videre, fordi en årelang aftale med det enorme messecenter i Frankfurt udløber.

Annonce

IAA messen i Frankfurt

Har rødder tilbage til 1951, er arrangeret af VDA, som organiserer den tyske bilindustri, og foregår hvert andet år. Seneste show var i 2019, hvor besøgstallet var faldet til 560.000 gæster mod 810.000 gæster ved showet i 2017.

Store shows

Optimismen var ellers stor op mod en af de hidtil største messer i 2015, hvor de tyske mærker traditionelt set har brugt hjemmebanefordelene til at vise flaget med pomp og pragt.

Det gjaldt især premium-mærkerne Audi, BMW og Mercedes, som opbyggede enorme stande til mange millioner euro, VW holdt endda koncernens legendariske ”Group Nights” i en sportsarena uden for byen.

Vinden var dog begyndt at vende. Selv om mange af de gæster, som kigger forbi på en sådan messe, er i købshumør, var flere og flere begyndt at orientere sig på nettet, mens nogle bilproducenter viste nyhederne på mindre og mere målrettede kundearrangementer.

Som et tegn på udviklingen havde Volvo allerede i 2015 meldt fra for at koncentrere sig om Genève som det eneste europæiske motorshow, hvor mærket stillede op.

Ved udstillingen i 2017 og senest i 2019 havde en lang stribe mærker fulgt med og meldte fra.

Dieselgate ændrede meget

Det store ryk kom med dieselgate, som rullede midt under udstillingen i 2015. Det satte sit præg to år efter, hvor bilproducenterne ikke alene havde færre penge at bruge på showet, kæmpe ekstravagante shows ville også være dårlige signaler at sende i en tid med en miljøskandale hængende over hovedet.

Bilmessen skal nu genskabe sig i en tid, hvor elbiler, connectivity, bæredygtighed og selvkørende biler er nogle af de store mantraer. Her er byer som Berlin, Hamborg eller München nævnt som muligheder.

Messen i Frankfurt har kørt parløb med det store motorshow i Paris, som er hjemmebanen for de franske mærker. Her har arrangørerne lovet gennemgående fornyelse, når det næste show løber af stablen her til efteråret.

Det bliver interessant at se, om IAA-messen kan genopfinde sig selv med samme optimisme.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Annonce