Annonce
Aarhus

Glæden er Jordens gæst i dag: Nu er det slut med det udskældte kunstværk 'Vanddragen'

Torvenes Brøndsløjfe - i daglig tale Vanddragen - er snart fortid i Aarhus. Dermed er det også slut med et farverigt kapitel i byens historie. Foto: Axel Schütt
Efter en årelang debat har byrådet nu besluttet at fjerne Torvenes Brøndsløjfe fra Store Torv.

AARHUS: Den skal fjernes. Hurtigst muligt.

Sådan svarede næsten to tredjedele, da vi i mandags spurgte læserne på stiften.dk, hvad der bør ske med Vanddragen på Store Torv.

Flere end 3000 har deltaget i afstemningen. Heraf ønsker 27 procent at lade dragen blive, 13 procent er ligeglade, og 60 procent ser den helst fjernet.

Og det bliver den så.

Det besluttede byrådet onsdag, da Torvenes Brøndsløjfe, som kunstværket retteligt hedder, igen-igen-igen var på dagsordenen.

Annonce
Under festugen bliver Vanddragen omdannet til byens største pissoir. Det er ikke værdigt.

Knud N. Mathiesen, byrådsmedlem for Dansk Folkeparti

Pisset på i mørket

Værket blev skabt af kunstneren Elisabeth Toubro og installeret i 2003, efter det havde vundet en konkurrence om ny udsmykning af Store Torv.

Straks begyndte en omtumlet tilværelse for den sagesløse vanddrage.

Den er blevet pisset på i nattetimerne og klatret på i dagtimerne - børn har sjældent sarte næser.

Den er blevet bandet langt væk, men også taget i forsvar. Den er gået i stykker, den er blevet forsøgt flyttet, den har pjasket torvet til i vand, og den har skabt undren blandt besøgende ude fra, for hvad er egentlig problemet?

Men kedelig - det er én ting, Vanddragen i hvert fald aldrig har været.

Hvis et kunstværks kvalitet kan måles i dets evne til at skabe debat og omtale, ja så har Vanddragen været kunst i verdensklasse.

Hvad så i stedet?

Nu er Vanddragen som århushistorie snart fortid, og det er en beslutning, der allerede får en del læsere på stiftens facebookside til at klappe i hænderne. Som en udtrykker det:

- Glæden er Jordens gæst i dag

Planen er, at kunstværket nu skal pilles op og køres i depot, afgjorde et stort byrådsflertal onsdag aften.

- Det kunstværk er aldrig kommet til at fungere efter hensigten. Blæser det for meget, ligger hele Store Torv i vand, og blæser det for lidt, pibler det kun ud gennem dyserne. Nu skal det fjernes, og så skal vi finde noget andet, som kan gøre Store Torv til et spændende sted, ikke mindst for børnene, sagde Ango Winther (S).

Han slog samtidig på tromme for at genbruge de vandrør, der ligger under Vanddragen til en ny installation, hvor vand også skal være en del af oplevelsen.

Det forslag var blandt andre Eva Borchorst Mejnertz fra Radikale Venstre med på:

- Vi skal have et springvand, som minder om det, der er lavet nede ved Toldboden. Det er aldeles vidunderligt for alle aldre, og jeg håber, vi kan skabe et sted på Store Torv, der kalder på leg og fællesskab.

Det er Elisabeth Toubro, der er kunstneren bag Torvenes Brøndsløjfe på Store Torv. Arkivfoto: Axel Schütt

Hvorfor det hastværk?

Det er endnu ikke afgjort, hvad der skal komme i stedet for Vanddragen, og det fandt byrådsmedlem for SF, Jan Ravn Christensen, mærkværdigt:

- Jeg er en af de få, som hverken elsker eller hader Vanddragen. Men hvorfor ikke vente med at flytte den, til man ved, hvad der skal være i stedet? Er det ikke dumt at fjerne noget og reetablere overfladen for så at fjerne belægningen igen senere, spurgte Jan Ravn Christensen.

Et eller andet nyt kommer der jo nok på Store Torv. Men hvad så med det gamle kunstværk, ville Dansk Folkepartis Knud N. Mathiesen gerne vide?

- De fleste kan nok blive enige om, at placeringen på Store Torv ikke er optimal. Under Festugen og andre events bliver Vanddragen jo omdannet til byens største pissoir. Det er ikke værdigt. Men det er heller ikke værdigt at blive gemt væk på et depot, sagde Knud Mathiesen i byrådssalen.

Hvis afløseren stadig skal være noget med vand, hvad så med et sjovt springvand som dette, der ligger ved siden af Toldboden på havnen, foreslog Eva Borchorst Mejnertz (RV). Arkivfoto: Ole Christensen

Hvad med Aarhus Ø?

Han foreslog derfor hurtigst muligt at finde en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne.

- Aarhus Ø ville være oplagt til en vanddrage. Eller Sydhavnen. Mon ikke, der findes private bygherrer, som gerne vil være med til at sponsere en flytning, uddybede Knud N. Mathiesen

Det vides endnu ikke, hvornår Torvenes Brøndsløjfe skal fjernes. Det bliver nu op til Teknik og Miljø at stå for den praktiske del af opgaven.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Århusianere higer efter mundbind mod corona: Apotek håber på snarlig levering

Læserbrev

Læserbrev: Vandmasserne skal til havet

I februar måned blev alle hidtidige rekorder for nedbør i Danmark slået. Ja, der tales endog om en såkaldt 100 års hændelse. Vandmassernes virkninger rundt i landet er voldsomme. Ådale, marker, haver og kældre er præget af store ødelæggende oversvømmelser. Landmænd kan se frem til store ekstra omkostninger til gensåning af druknede vinterafgrøder. Gyllebeholdere bugner fordi der ikke kan køres på markerne. Og mange steder er sågar landeveje oversvømmet med deraf følgende forstyrrelser af trafikken. Og det kan absolut ikke udelukkes, at de store nedbørsmængder er kommet for at blive. Samtidig står vores grundvand usædvanligt højt. Det skriger på politisk handling. Det bør nu stå lysende klart for enhver, at der snarest muligt bør træffes foranstaltninger til, at de store mængder vand kan flyde mere effektivt ud til havet. Med andre ord er vi politikere nødt til at sætte et langt stærkere fokus på åernes vandføringsevne. Mange steder er der ad åre opstået aflejringer på bunden, der virker som propper i hullet. Det betyder en konstant højere vandstand – også når det ikke regner. Virkningen er en snigende forsumpning af landskabet, så det efterhånden bliver svært at komme tørskoet ned til vandløbene, hvis man vil fiske eller nyde naturen. En anden alvorlig virkning er, at vandløbet og det omkringliggende terræn ikke har nogen evne til at opsuge og lagre vand, når der kommer store regnmængder. Og så skal det jo gå rivende galt når svampen er gennemvædet hele tiden. Derfor skal vi med en løbende og målrettet vedligeholdelse af vandløbene sørge for, at vandføringsevnen holdes intakt og et vandstanden i tørre periode holdes nede. Det er ikke raketvidenskab. Det er almindelig sund fornuft, som vi ikke behøver eksperter til at forklare. Heldigvis råder vandløbsmyndighederne, kommunerne, over en bred vifte af virkemidler, herunder opgravning af propper i åerne, grødeskæring, etablering af dobbeltprofiler og etablering af planlagte vådområder med kompensation til lodsejerne. Desuden skal der sikres en helhedsorienteret indsats på tværs af kommunegrænser. Samfundet har pligt til at skærme lodsejere mod tab som følge af oversvømmelser. Det skal ske med afsæt i vandløbsloven i kraft af vandløbsregulativer og helhedsorienterede vedligeholdelsesplaner, der sikrer vandets effektive vej til havet. Alt sammen under skyldig hensyntagen til miljø og natur. Disse hensyn kan heldigvis gå hånd i hånd, selvom visse kredse har travlt med at bilde alle ind, at der ikke må graves eller skæres grøde. En ting er sikkert: Vandmasserne skal ud til havet. Og det uden de voldsomme ødelæggelser og tab, der opleves i denne tid. Det er på høje tid, at vi politikere på alle niveauer tager bestik af klimaforandringerne og alt for mange års mangelfuld vedligeholdelse af vores vandløb.

Annonce