Annonce
Østjylland

Nu får de yngste også kortere skoledage

Skolerne i Randers Kommune kan allerede søge om dispensation til kortere skoledage for 4.-10. klassetrin. Men med det nye forlig følger også kortere skoledage for de yngste elever. Foto: Iris/Scanpix

Folkeskolereformen fra 2013 bliver justeret, hvilket blandt andet betyder kortere skoledage for eleverne. En nyhed, der vækker glæde i Randers Kommune, hvor rigtig mange folkeskoler allerede har gjort, hvad de kan, for at afkorte skoledagene for 4.-10. klasse.

Randers: - Jeg har altid sagt, at vi skal passe på ikke at gøre skoledagen for lang. Børn og unge skal også have mulighed for at lave andre ting end at gå i skole. Desuden ved os, der har med folkeskolen at gøre, at når man kommer hen efter klokken 14.30, er elevernes koncentrationsniveau ikke længere optimalt, siger formanden for Randers Kommunes skole- og uddannelsesudvalg, Steen Bundgaard (S), der også selv arbejder som lærer.

Han er dermed glad for, at regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF nu er blevet enige om at justere folkeskolereformen fra 2013, da det blandt andet vil betyde kortere skoledage for eleverne. Især for de yngste elever, som får en skoleuge, der bliver 2,25 klokketimer kortere end den nuværende.

Derudover får kommunerne og folkeskolerne med forliget mere frihed til selv at tilrettelægge skoleugen for de resterende klassetrin. Helt konkret får de mulighed for at fjerne to timer af den ugentlige undervisning og i stedet sætte ekstra lærere eller pædagoger ind i to andre timer i løbet af ugen.

Annonce
Formanden for Randers Kommunes skole- og uddannelsesudvalg, Steen Bundgaard (S), er glad for udsigten til, at alle klassetrin nu får kortere skoledage. Arkivfoto: Richard Sylvestersen

Allerede muligt i Randers

Et flertal i byrådet i Randers Kommune besluttede allerede i 2016 at give mulighed for, at en del af eleverne på kommunens folkeskoler kan få kortere skoledage. Undervisningsministeriet åbnede nemlig dengang mulighed for, at skolerne kan afkorte skoledagen med henblik på at understøtte elevernes faglige udvikling og give mulighed for større undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen. Til gengæld får eleverne så færre timer.

Allerede det første år benyttede en del skoler sig af muligheden for kortere skoledage, og siden da er mange andre fulgt trop. I sidste skoleår havde 17 skoler eksempelvis søgt om, at i alt 188 klasser kunne få en kortere skoledag. Det svarer til 78 procent af eleverne på mellemtrinet og i udskolingen, altså 4.-10. klasse.

- Det er en mulighed, rigtig mange har benyttet sig af. I dette skoleår har langt hovedparten - hvis ikke alle skoler - søgt om dispensation til at gøre skoledagen kortere for nogle klasser, fortæller Steen Bundgaard.

I sin tid besluttede byrådsflertallet dog, at muligheden for kortere skoledage kun skulle gælde for de ældste elever fra 4.-10. klasse. Dermed har det ikke været muligt for skolerne at gøre noget ved de lange skoledage i de mindste klassetrin, men med det nye skoleforlig kommer de kortere dage også til at gælde de yngste elever.

- Det er en rigtig god idé. Ved at korte i skoledagene og i stedet sætte to undervisere på i andre timer, får man mulighed for at lave nogle helt andre ting med eleverne. Det er en god løsning, fastslår Steen Bundgaard.

Pædagoger er bekymrede

Ved siden af skolerne står Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) og føler sig en smule overset.

- Timetallet er i dag 30 timer om ugen i indskolingen, 33 timer i mellemtrinnet og 35 timer i udskolingen - og hvis politikerne vil give børnene tidligere fri, så skal SFO'er, fritidshjem og klubber tage tidligere imod børnene. Det gør pædagogerne gerne, men så kræver det flere ressourcer, siger BUPL-formand Elisa Rimpler og fortsætter:

- Da skolereformen trådte i kraft, flyttede politikerne rundt regnet to milliarder kroner fra fritid til skole for at finansiere den længere skoledag. Siden dengang har politikerne løbende sparet på fritidsinstitutionerne, og i år kommer besparelserne til at ramme ekstra hårdt.

Hun henviser til nye tal fra kommunale budgetter for 2019, der viser, at kommunerne sparer 320 millioner kroner på fritidsområdet. Hvis man korrigerer for faldende børnetal, svarer det til en samlet besparelse på 290 millioner kroner.

Elisa Rimplers opfordring til politikerne er klar: Gør man alvor af planerne om at forkorte skoledagen, skal den øgede åbningstid i fritidsinstitutionerne finansieres krone for krone med øremærkede midler.

Også skoleformanden i Randers Kommune håber, at der med forliget følger en pose penge til netop SFO'er og lignende tilbud.

- Det er klart, at pasningsmulighederne er noget, vi skal have set på i forbindelse med de kortere skoledage. Men lige nu ved vi ikke ret meget, så vi må vente og se, hvad der følger med af økonomi, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Gaslugt fra restaurant: Politi og brandvæsen rykket talstærkt ud til Jægergårdsgade

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce