Annonce
Debat

Nu findes tyngdekraften!

Nønne Mai Svalholm, Koreograf og kunstnerisk leder i Svalholm Dans

Følelser og fornemmelser uden ord, uden sprog. Min krop i bevægelse, udfordrende og legende med rytmen, balancen, tyngdekraften og rummet omkring mig, som fyldes med lys og lyse stemmer. Rigtigt eller forkert er helt abstrakte størrelser.

Jeg hænger med hovedet nedad og svinger frem og tilbage, mens jeg drejer om min egen akse. Min søster svinger også, og vi digter på den samme historie. Jeg får en idé og overbeviser min søster om, at den er fantastisk. Så vi afprøver de cirkusnumre, vi ser i TV, fordi det ser så let og sjovt ud.

Tyngdekraften findes ikke. Det mulige findes. Jeg bliver overrasket over, at min søster falder så hurtigt mod gulvet, da hun stiger fra spisebordet direkte ud på mine skuldre. Jeg forstår ikke, hvordan det hænger sammen. Hun bevæger hele sin krop så hurtigt mod gulvet, selvom jeg holder godt fast i hendes fødder.

Nu findes tyngdekraften.

Jeg griner højt på et dansegulv, mens tunge beats vælter ind over mig. Oplevelsen af at være på rette vej og rette sted er så kraftig, at jeg er ved at eksplodere. Øjenkontakt med mange øjne. Og øjne, hvis blik fylder rummet og følger mine bevægelser.

Vi danser sammen, og jeg danser med dig og med alle andre mennesker i rummet, men mest med mig selv. I stuen, på badeværelset til musik, uden musik fra busstoppestedet til hoveddøren, til Den Gale Pose i baggy pants og sneakers, og senere i selv-designet og selv-syet tøj, der får gæsterne på færgen mellem Aarhus og Kalundborg til at synke en ekstra gang hen over kaffen, mest fordi jeg har klippet pelsdelene af mine turkise 80'er-ørevarmere, og syet dem fast på min stramme psykedeliske trøje i pink, lige der hvor brysterne sidder. Det ser helt rigtigt ud.

Nu nye rum med spejle og erfarne blikke for teknik og æstetiske linjer, og jeg kikker i spejlene, som nu er et redskab til udvikling og bevægelsen, den er kompliceret, så jeg bliver ved med at forsøge, til jeg græder af raseri og fortvivlelse.

Når jeg vågner om morgenen og svinger benene ud af sengen, kan jeg ikke gå på mine fødder, som er forkrampede af for stramme balletsko. Først når jeg drikker morgenkaffen og langsomt bevæger tæer og fødder, varmer de op og kan bruges.

I New York på en træbænk mellem to brede boulevarder med mange spor og en konstant strøm af biler og gule taxier i hver sin retning sidder jeg i solen og venter på næste klasse; en balletklasse med en virkelig flot instruktør.

Med ét holder alle bilerne stille for rødt, og det slår mig, at det er muligt at koreografere alle former for bevægelse, og mulighederne er fantastiske og uendelige. I dét bilerne gasser op igen for at fortsætte mod deres mål, følger jeg deres bevægelser med et ubevidst ryk bagud hen over træbænkens ru overflade, og et jag i højre balle får mig tilbage til virkeligheden. Jeg er meget smidig med det er helt umuligt selv at få den splint ud!

Annonce

Tyngdekraften findes ikke. Det mulige findes. Jeg bliver overrasket over, at min søster falder så hurtigt mod gulvet, da hun stiger fra spisebordet direkte ud på mine skuldre. Jeg forstår ikke, hvordan det hænger sammen. Hun bevæger hele sin krop så hurtigt mod gulvet, selvom jeg holder godt fast i hendes fødder. Nu findes tyngdekraften.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce