x
Annonce
Aarhus

Eneste sted i landet: Nu kan du læse film og billedkunst på højniveau på Statsgymnasiet

I dag kan eleverne på Århus Statsgymnasium kun få billedkunst som valgfag. Tea Wegger (forrest tv) synes det er fedt, at nye elever fra næste år får mulighed for at søge faget på højniveau. - Det er med til at styrke Aarhus som kunstnerisk by, mener hun. Foto: Søren Willumsen
Århus Statsgymnasium får som det eneste gymnasium i landet lov til at undervise i både mediefag og billedkunst på højniveau A.

AARHUS V: Går man med en billedkunstner eller filminstruktør eller -fotograf i maven og overvejer man at søge på gymnasiet, har Århus Statsgymnasium en ny valgmulighed i næste skoleår.

Som det eneste sted i landet har undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil tilladt Aarhus Statsgymnasium at udbyde en lokal studieretning, der giver mulighed for at tage enten billedkunst eller mediefag på det højeste A-niveau i kombination med engelsk på A-niveau. Tilladelsen gælder for de næste fem års optag til og med optaget i 2024-25.

At man på den måde vil kunne tage en studentereksamen som billedkunstner eller filmmager har gymnasiet arbejdet på i et par år, inden det nu er lykkedes at få et ja.

- Vi har altid været kendt som et gymnasium med en kreativ åre, men de senere år kun med musik på højniveau A. Så vi er meget glade for at kunne genoplive det med mediefag og billedkunst, siger rektor Dorte Fristrup.

Annonce

Bredt samarbejde

Århus Statsgymnasium har til den nye studiefagslinje i billedkunst, mediefag og engelsk indgået samarbejdsaftaler med en række institutioner i Aarhus:

Aros Aarhus Kunstmuseum.

Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet, herunder Afdeling for Kunsthistorie, Æstetik & Kultur og Museologi samt Afdeling for Medievidenskab og Journalistik.

Arkitektfirmaet Kjaer & Richter.

DR Aarhus.

Filmby Aarhus.

Aarhus Billed- og Medieskole

Ligestilling med musik

Indtil gymnasiereformen i 2017 kunne man tage de to fag som studieretning på B-niveau, men efter 2017 kun som valgfag, mens musik fortsat var på A-niveau.

Billedkunstlærer Bonnie Bay Andersen forklarer de nye muligheder:

- Det er jo ikke alle kunstinteresserede, der er musikalske. Nogle er mere visuelle. Og hvis man har lyst til at lave billedkunst eller levende billeder har man ikke hidtil kunnet forberede sig på gymnasiet til for eksempel senere at søge et kunstakademi eller Filmskolen. Så har man skullet bruge en masse tid efter gymnasiet på at dygtiggøre sig og lave en portefølje til at søge ind på. Med den nye linje kan man forberede sig på højt niveau allerede i gymnasiet.

Også andre fag

Modellen er den kendte, at eleverne først efter grundforløbets tre måneder vælger studieretninger. Det er altså først til den tid gymnasiet ved, om der reelt er elever nok til den nye lokale studieretning. Hvis der er, får eleverne både mediefag og billedkunst på B-niveau i 2. g og skal så vælge det ene fag som A-niveau i 3.g, mens de fortsætter med det andet på B-niveau.

Alle har derudover matematik og et naturvidenskabeligt fag på B-niveau. Og så engelsk på A-niveau:

- Mange elever kommer i dag i gymnasiet med et højt niveau i engelsk, som vi så kan løfte endnu højere. De ser mange film på engelsk - også mere end de læser engelsk, så det giver god mening at lave den kobling, at vi også ser og analyserer serier og film i engelsktimerne og her bruger begreber fra mediefag og billedkunst, supplerer engelsklærer Ida Thygesen.

Lærerne Dorte Granild (tv) og Bonnie Bay Andersen har kæmpet i flere år for at få lov til at tilbyde mediefag og billedkunst som studieretning på højniveau. Det har de og gymnasiet nu fået lov til. Foto: Søren Willumsen

Tillid i klassen

Mediefagslærer Dorte Granild og billedkunstlærer Bonnie Bay Andersen ser en stor fordel i at kunne samle en stamklasse omkring de kreative fag.

- Det er fag, der kræver meget ærlighed og mod, og der er mange relationer, så det er vigtigt at man kommer tættere på hinanden og har tillid til kammeraterne. Det er lidt sværere på et valgfag med elever fra fire forskellige klasser.

I mediefag arbejder eleverne med fortællinger i levende billeder og lyd.

- Halvdelen er tiden går med teori og halvdelen med praktiske øvelser, hvor de producerer og analyserer film og andre visuelle produktioner og podcasts. Det kan også ske i samarbejde med andre fag, fortæller Dorte Granild.

- Jeg blev faktisk lidt misundelig, da jeg hørte, at man næste år kan vælge billedkunst på højniveau. Det ville jeg gerne have haft mulighed for, siger Caroline Mouritsen (th), der har samfundsfag og engelsk. Hun har samtidig billedkunst som valgfag, hvor hun onsdag med kammerater lavede en øvelse om at afkode og omkode tegn i "byrummet". Foto: Søren Willumsen

En del af fødekæden

Og i billedkunst handler det om visuelle, sanselige og æstetiske processer, hvor eleverne både lærer teori som kunsthistorie og skal tegne, male, forme og lave billeder som praktiske øvelser.

Gymnasiet beskriver selv den nye studieretning som en fødekæde til de kunstneriske uddannelser.

Ifølge lærerne har tusinder af unge i Danmark evner, interesser og karrieredrømme inden for de visuelle og kunstneriske brancher. Samtidig er de kreative industrier i stor vækst og efterlyser højtuddannede unge.

- Det giver derfor rigtig god mening at klæde vores elever på til den fremtid, siger Dorte Granild.

Nu vil ansøgningsrunden 1. marts vise om de kommende ansøgere til Århus Statsgymnasium er enige.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kæmpe tak til undervisere og ”forældre-tutorer” for den store indsats

Vores børn og unges trivsel og læring er vigtig. Også selvom vores hverdag er vendt på hovedet. Og vi endnu ikke ved, hvor længe nedlukningen kommer til at vare. Det er imponerende at se den enorme indsats, som de danske gymnasie- og skolelærere lægger for dagen i øjeblikket. Hvordan de engagerer børn og unge. Hvordan de skaber en så normal hverdag, som det overhovedet er muligt. I en unormal tid. På vores lokale gymnasium har lærerne været klar fra første dag. Med virtuel undervisning, virtuelt gruppearbejde og travle skoledage. Med undervisere, der er i hopla. Hvor der er plads til sjov. Alt imens de unge bliver udfordret af ny viden. Det er bare flot. Det samme hører jeg fra flere forældre til børn i fri- og folkeskoler. Der er fuld damp på. Lærerne knokler for at sikre, at børnenes hverdag kører. Selvfølgelig er der skønhedsfejl, plads til forbedring. Men fremfor alt er det utrolig positivt at se, hvordan teknologien bliver brugt. Hvordan alle kaster sig over de nye udfordringer. Men jeg taler også med forældre, der mildt sagt er presset af at være hjælpelærere mange timer hver dag. Samtidig med at de selv skal passe fuldtidsarbejde med opgaver, der skal løses. Virtuelle møder med kollegaer og kunder, der skal holdes. At den nye hverdag kan være svær at få til at gå op. Og det er der vel sådan set ikke noget at sige til. Alle løfter ekstra opgaver i denne tid. Vi må hjælpes ad. Vi må være klar til at trykke på PYT-knappen, de gange hvor vi eller andre ikke kommer i mål, som vi kunne ønske os. Det tror jeg såmænd også, at lærerne i den anden ende er klar over. Men lige nu, midt i den globale sundhedskrise, bør vi trods alt glæde os over, at mange skoler og gymnasier lykkes med at engagere børn, unge og forældre – i et stærkt og nødvendigt samarbejde. Det er sammenhold.

Aarhus

Så klappede fælden: Serie-svindler fanget efter forvirrende løgne i Aarhus

Aarhus

Øllet kunne alligevel blive billigere: Lørdag er de gyldne dråber gratis på Aarhus-værtshus

Annonce