Annonce
Aarhus

Nu kan du snart stemme: Hvad er byrådets bedste beslutning i 150 år?

Kvindemuseum, politigård og rådhus. Den gamle bygning på Domkirkepladsen 5 har gennem årene lagt rum til mangt og meget, og det var her, at byrådet for 150 år siden trådte sammen første gang. Hammerschmidt Foto, 1907, Aarhus Stadsarkiv.

Folkestyret i byrådene kan fejre en slags 150 års fødselsdag i år. Også i Aarhus, hvor den kongevalgte borgmester fra 1869 skulle tage valgte borgere med på råd. Fødselsdagen fejrer Aarhus Stadsarkiv fra næste uge ved at invitere vælgerne til at stemme om byrådets bedste beslutning i de 150 år.

Det er i år 150 år siden, byrådet trådte sammen første gang. Folkestyret fejrer vi ved at lade vælgerne stemme om byrådets bedste beslutninger - ved at dykke ned i kommunens arkiv!

Det var ellers ikke nogen demokratisk institution i vor forstand, der så dagens lys i 1869, selv om det med tiden blev til et ægte lokalt folkestyre. Vi bliver nødt til at grave lidt dybt for at se sagen i sammenhæng.

Annonce

Byens styre var for de få udvalgte

Byrådet afløste de såkaldte borgerrepræsentationer, der i 1837 havde afløst en anden sammenslutning kaldet de eligerede borgere. Det lyder fornemt, men i praksis var der tale om, at magistraten foreslog nogle kandidater, som borgerne kunne vælge imellem. Magistraten bestod af en kongevalgt borgmester, der dog i de større byer som Aarhus var flankeret af en eller flere borgerlige rådmænd, men de var valgt eller godkendt af staten.

Når de helt store beslutninger stod for døren, kunne man kalde alle borgere sammen til en rådstueforsamling, men de var kun rådgivende. Store sagsområder var lagt uden for borgerrepræsentationens kontrol i en række kommissioner. De tog sig af havnevæsen, skole, fattigvæsen, brolægning, skatteligning og sundhed, og de borgere, der var med i dem, var solidt pakket ind af præster, politimestre og embedsmænd.

Borgerrepræsentationerne var et lille skridt mod demokratiet. Meget lille. Valgret blev kun givet til mænd, der enten havde grundejendom af en vis værdi eller var selvstændige erhvervsudøvere, det vil sige havde borgerskab. Vælges kunne man kun, hvis man betalte tilpas meget i næringsskat.

Det fik ikke folk til at flokkes på valgdagene. I 1840 var 15 procent af de stemmeberettigede mødt frem for at stemme, i 1848 - der ellers var det år, de store borgerlige revolutioner rullede hen over Europa, og folk overalt gik på barrikaderne for deres politiske rettigheder - var det kun 8 procent.

De rigeste stemte to gange

De demokratiske strømninger tog imidlertid til, og i 1849 blev Grundloven indført. Den gav lidt flere mænd adgang til at stemme til Folketinget.

Alle "uberygtede" kunne deltage i folketingsvalg, hvis de vel at mærke var over 30 år, havde egen husstand, ikke var sat under administration og ikke havde fået fattighjælp. Grundlovsfædrene lovede, at det samme skulle komme til at gælde købstæderne, og det skete så mellem 1855 og 1860. Men der var en stor forskel. De rigeste fik nemlig lov til at vælge den ene halvdel. Den anden halvdel kunne de også være med til at vælge, så de havde altså to stemmer.

I 1869 trådte så altså det første byråd sammen. Den kom til at bestå af den kongevalgte borgmester som formand og 19 medlemmer. De fik nok at se til. Kommissionernes opgaver blev nemlig overført til dem. Aarhus var i en rivende udvikling, og opgaverne væltede ind til de 13 udvalg, byrådet fik. Et til kommunekassen og andre til havn, fattig- og skolevæsen, brolægning, vej, bygning, belysning, sygehus, legat, skov, forskønnelse og markvæsen.

Dertil kom, at byrådets arbejde blev mere åbent for byens indbyggere: Byrådsmøderne var offentlige, men byrådet kunne vælge at holde lukkede møder. Meget væsentlig for større åbenhed over for borgerne var byrådets beslutning om, at byrådsmøderne skulle udgives i trykt form.

Før da havde Aarhus Stiftstidende fået stillet et referat af møderne til rådighed, men som et lille forskud på det senere byrådsarbejde udkom de fra 1867 i en trykt udgave, den første med titlen "Uddrag af Aarhus Communalbestyrelses forhandlinger i Aaret 1867." Disse forhandlinger er i dag digitaliseret og udgivet af Aarhus Stadsarkiv på AarhusArkivet.dk.

Stemmeprocenten var fortsat lav. I 1870 stemte blot 290 ud af 2.078 vælgere. Da Venstre og Socialdemokratiet i henholdsvis 1883 og 1894 fik erobret plads i byrådet, fik den politiske diskussion en anderledes skarp tone. Der blev kamp om vælgernes gunst og pladserne, og stemmeprocenten steg. Kvinder og tjenestefolk fik stemmeret og blev valgbare efter en lov fra 1908, men skyldte man i skat, eller havde man ikke betalt sin fattighjælp tilbage, var valgurnen stadig lukket land. For bordenden af byrådet sad stadig den kongevalgte borgmester, men kun indtil 1919, da socialdemokraten Jakob Jensen blev den første, der blev valgt af byrådets flertal.

Tusinder af beslutninger - men hvad var de bedste?

Gennem år og dag har byrådet med sine beslutninger eller mangel på samme formet byen, som vi kender den i dag. Skoler, parker, affaldshåndtering, hospitaler og meget andet er resultatet af deres beslutninger.

Men hvad var de bedste? Nu går vi i gang med at vælge dem. Fra og med næste uge lægger Stadsarkivet op til diskussion, når vi årti for årti præsenterer fem kandidater, som I - læserne - kan stemme om. Første gang tager vi fat på 1860'erne - det bliver nemt, for byrådet var kun aktivt ét år, nemlig fra 1869, men derefter bliver det sværere.

Der kan stemmes på en kampagnehjemmeside, som åbner i næste uge. Her kan man læse mere om de udvalgte beslutninger, for de er alle linket til både en artikel på Aarhuswiki.dk og til gengivelsen af en oprindelige beslutning fra byrådets arkiv.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce