Annonce
Aarhus

Nu kan du stemme: Hvad var byrådets bedste beslutning i 1860'erne?

Rådhuset på Domkirkepladsen fotograferet i 1907. Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.

Aarhus Byråd fylder 150 år. Aarhus Stadsarkiv fejrer jubilæet ved at lade århusianerne stemme om udvalgte beslutninger. Hvad er det bedste, Aarhus Byråd har gjort for byen? Alle kan være med til at vælge, hvilke beslutninger som var særligt væsentlige for byens udvikling og som har gjort Aarhus til den by, den er i dag.

I år er det 150 år siden, Aarhus Byråd trådte sammen som den første egentlige folkevalgte forsamling. Det lokale folkestyre blev indført 1. januar 1869, og denne uges kandidater til afstemningen om byrådets bedste beslutning gennem tiderne er dermed alle fra 1869. Aarhus får et moderne politikorps, det første folkebibliotek indvies, og byrådssalen bliver åbnet for tilhørere, men hvilken beslutning er den bedste, folkestyret har frembragt for byen? Det kan du være med til at bestemme. Læs mere om kandidaterne og stem på din favorit fra 1869.

Annonce

Sådan stemmer du

Afstemningen om byrådets bedste beslutning, siden det blev oprettet i 1869, foregår på internetsiden https://byraad150.aarhus.dk, som Aarhus Stadsarkiv står bag. I 15 uger i træk præsenteres de markante beslutninger årti for årti.Hver søndag præsenteres fem kandidater fra et årti på afstemningssiden, i Århus Stiftstidende og på stiften.dk.

Afstemningen løber fra søndag til torsdag morgen. Om torsdagen kåres årtiets vinder på afstemningssiden. Afslutningsvis stemmes der om, hvilken af alle vinderbeslutningerne fra de 15 årtier, som skal være den samlede vinder.

På afstemningssiden https://byraad150.aarhus.dk kan man læse meget mere om de enkelte beslutninger og baggrunden for dem. Her er også link til oplysninger om beslutningerne i byrådets arkiv i aarhusarkivet.dk og i stadsarkivets byhistoriske leksikon på aarhuswiki.dk.

Fiskergade i 1870 ? lige efter byens nye bygningsnummersystem, var blevet indført. Fotograf Iver Frederiks Dresler, Aarhus Stadsarkiv.

1869 - Byrådssalen bliver åbnet op for tilhørere

Ved byrådsmødet 7. april 1869 vedtog byens nye byråd at lade en væg på rådhuset vælte mellem byrådssalen og et forværelse. Rådhuset lå på dette tidspunkt i det nuværende Kvindemuseum på Domkirkepladsen.

En umiddelbart lille beslutning, men en beslutning som var en del af en større demokratiseringsproces. Pladsen som den væltede mur efterlod sig, skulle indrettes med stole, så der fremover var plads i byrådssalen til tilhørere.

Politimester Goll og politiassitent Hauerbach ved området omkring Dalgas Avenue ca. 1908. I baggrunden ses Sct. Josephs Hospital på Tietgens Plads. Ukendt fotograf, Den Gamle By.

1869 - Byen får nyt husnummersystem

Aarhus får sit første husnummersystem, da man i 1700-tallet begynder at brandforsikre byens ejendomme. Egentlige husnumre havde man fortsat til gode. Man boede ikke i Rosensgade 15, men "i huset ved siden af slagteren" eller "i Høegh-Guldbergs gård".

I 1827 besluttede stiftamtet, at alle huse og gårde skulle have et tydeligt nummer, som skulle males over indgangen til huset. Bag beslutningen lå et ønske om at gøre panteregisteret mere pålideligt. Herefter indførtes i Aarhus Købstad husnumre med en fortløbende nummerering fra 1 til knap 1000. Nummersystemet var dog noget anderledes end i dag. Eksempelvis svarede hus nummer 67 til Mejlgade 36, mens hus nummer 488 svarede til Fiskergade 25.

I 1869 var nummersystemet blevet for uoverskueligt, og det var derfor nødvendigt at ændre det. De enkelte gader fik nu alle numre fra 1 og opefter. Man hentede inspiration i de engelske husnumre, hvor de ulige numre var i den venstre side af gaden og de lige i den højre side. Højre og venstre side blev beregnet ud fra, at man stod med ryggen mod centrum og begyndte med de laveste numre og gik opad. Det er det nummersystem, der stadig bruges.

Aarhus Kommune havde dog tyvstartet det nye system og gader anlagt efter 1864 fik også nummerering efter det nye system - eksempelvis Østergade.

Pavillonen i Riis Skov ca. 1875. Fotograf Iver Frederik Dresler, Den Gamle By.

1869 - Byen får et moderne politikorps

Aarhus Byråd nedsatte i 1867 en komité med det formål at reformere byens politi. Det skete efter anmodning fra den nye politimester og byfoged Louis Hammerich. På det tidspunkt bestod politistyrken af 5 politibetjente og 12 vægtere med en vagtmester som leder.

Byrådets komité hentede inspiration fra Odense og København. Resultatet af arbejdet blev, at hele politistyrken blev fyret, og i stedet blev der ansat en politiassistent, 7 politibetjente, 12 patruljebetjente - kaldet natbetjente - og en tårnvægter.

Patruljebetjentene erstattede det nu nedlagte vægterkorps, og som vægterne mødte patruljebetjentene kl. 21 og patruljerede natten igennem i byens gader. Tårnvægteren holdt øje med ildebrande fra Domkirkens tårn og udråbte klokkeslættet. Dette embede blev nedlagt i 1879.

I takt med udviklingen og dermed udvidelsen af politistyrken i løbet af 1900-tallet måtte politiet indgå adskillige lejemål, så de forskellige afdelinger var spredt på 6-7 adresser.

Efter at have haft til huse forskellige steder i byen, blandt andet i det tidligere Rådhus beliggende ved Store Torv - hvor det nuværende Kvindemuseum og Besættelsesmuseet holder til - fik politiet i Aarhus først samlet alle sine afdelinger i en ny fælles politigård ved Dynkarken og Sønder Alle i 1983.

Interiør fra Aarhus Folkebibliotek i Vestergade 23 ca. 1910. Ukendt fotograf, Den Gamle By.

1869 - Pavillonen i Riis Skov indvies

Efter en anmodning fra Skovkommissionen i 1867 om en hensigtsmæssig, tidssvarende beværtningspavillon i Riis Skov nedsatte Aarhus Byråd et udvalg, som behandlede sagen.

Riis Skov var et populært udflugtssted med etablissementer, som måske nok kunne trænge til fornyelse. Det var derfor i første omgang tanken, at en ny pavillon skulle erstatte Salonen, der blev indviet i 1826, og Ferdinandspladsen, der var anlagt i 1825, samt overtage Skovfogedhusets traktøropgaver.

Det endte dog med, at den nye pavillon blev bygget på resterne af det gamle skovfogedhus og side om side med de to andre etablissementer. Den ottekantede pavillon kom til at danne ramme for sang, dans, keglespil, musik, og senere blev der anlagt skydebane og legeplads, indtil den i 1939 blev omdannet til Aarhus Vandrerhjem.

Salonen, som i 1938 blev til Sjette Frederiks Kro, var et mere folkeligt sted, hvorimod Pavillonen var velbesøgt af byens bedre borgerskab. Flere af byens storkøbmænd, som var repræsenteret i udvalget, der behandlede sagen, tog sig således et spil kegler her hver lørdag.

1869 - Det første folkebibliotek indvies

Oberst Høegh-Guldberg tog i 1821 initiativ til oprettelsen af Aarhus Stiftsbibliotek. Det løb dog ind i lokalemæssige og økonomiske problemer og kom ikke rigtigt til at fungere, men bestod frem til 1881. Det var tænkt som et videnskabeligt bibliotek, men var åbent for alle.

I 1868 mente en række borgere, at tiden var inde til et offentligt bibliotek for arbejderklassen. Et møde blev holdt på rådhuset med deltagelse af byens økonomiske og politiske førende mænd. De støttede op om en god sag for folkeoplysning og støtte til byens uddannede almue og bidrog samtidig med bestyrelsesarbejde og økonomisk støtte af private midler.

Aarhus Byråd stillede lokaler til rådighed for folkebiblioteket i Paradisgades Skole fra dets åbning i 1869 og gav fra 1874 et fast årligt tilskud. Samme år flyttede biblioteket til Vestergade 23, for så i 1934 at flytte til Mølleparken.

Fra 2015 har Hovedbiblioteket været placeret i Dokk1 ved Aarhus Havn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Annonce