Annonce
Østjylland

Nu kan krydset sættes: 81 kæmper om byrådstaburetterne

81 kandidater stilller op til byrådsvalget i Syddjurs. Allerede nu kan der stemmes.

Færre end sidst stiller op til valget i Syddjurs, og de kvindelige kandidater er klart i undertal

SYDDJURS: Stemmesedlen bliver ikke helt så lang denne gang som ved kommunalvalget i 2013. I år stiller 81 Syddjurs-borgere op mod 96 sidst.

Syddjurs Kommune har netop løftet sløret for, hvem der stiller op til valget den 21. november. 54 mænd og 27 kvinder optræder på stemmesedlen, og alle er godkendt og dermed klar til valgkampens slutspurt.

Kandidaterne er fordelt på 11 lister, og det er to flere end ved 2013-valget. De nye i klassen er Alternativet, Nye Borgerlige samt Per Zeidlers Social Liberal Borgerliste. Derimod optræder Borgerlisten ikke på stemmesedlen i denne omgang.

Venstre og SF stiller med de største hold - begge partier har 16 kandidater. Nye Borgerlige og Social Liberal Borgerliste er mindst med to kandidater, sidstnævnte stiller med far og søn, Per og Christian Zeidler.

SF og Liberal Alliance balancerer kønsmæssigt med præcis lige mange kandidater af hvert køn. Omvendt tager Socialdemokratiet sig noget maskulint ud - kun to af partiets 13 kandidater er kvinder.

Enhedslisten stiller som de eneste op på partiliste. Det betyder, at kandidaterne vælges i den rækkefølge, de er stillet op. Der kan være undtagelser, hvis en kandidat længere nede på listen får markant flere stemmer end spidskandidaten, men det er ikke hverdagskost.

De andre partier og lister i Syddjurs stiller op på sideordnet liste, hvor det er de politkere, der får flest krydser, som vælges.

På stemmesedlen kommer der ud for langt hovedparten af kandidaterne til at stå, hvor vedkommende bor. Det er kun Dansk Folkeparti og Alternativet, som ikke benytter den praksis.

Annonce

Borgmesterparti står alene

Det ligger også fast, hvilke partier der har indgået valgforbund. Det betyder groft sagt, at har et parti flere stemmer, end en byrådsplads koster, så går de overskydende stemmer til et andet parti i valgforbundet.

I Syddjurs er der tre valgforbund. Det første består af Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten. Radikale og Alternativet er gået sammen i det andet valgforbund, mens det tredje udgøres af Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

Borgmesterpartiet Venstre er ikke med i noget valgforbund, og det samme gør sig gældende for Social Liberal Borgerliste.

Allerede nu kan krydset sættes. Vælgerne kan brevstemme frem til og med den 17. november, og det kan ske på Borgerservice i Ebeltoft, Hornslet Bibliotek, Rønde Bibliotek og Kolind Bibliotek.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Mand fundet død i Aarhus Havn

Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce