Annonce
Erhverv

Nu kan rejsende betale færgebilletten med nummerpladen

Molslinjen tager mandag ny teknologi i brug, der gør det muligt for rejsende over Kattegat eller til Bornholm at betale færgebilletten via bilens nummerplade. (Arkivfoto).

Molslinjen tager ny teknologi i brug, der gør det muligt at betale færgeoverfarten ved hjælp af nummerpladen.

Kør om bord, mens betalingen klares ved hjælp af nummerpladen.

Sådan lyder det mandag til passagerer hos Molslinjen, der med bilen om bord på færgen skal krydse Kattegat eller til Bornholm.

Det nye system, der skanner nummerpladerne på biler, der kører om bord, fungerer allerede på Storebæltsbroen.

Løsningen blev lanceret i påsken 2018, og indtil videre har 175.000 kunder tilmeldt sig løsningen.

- Meningen er at gøre det så nemt at bestille billet og komme om bord på færgen som overhovedet muligt.

- Vi tror på, der er mange, som vil benytte sig af det her, siger pr- og kommunikationschef Jesper Maack, Molslinjen.

Bilister, der passerer Øresundsbroen, kan ligeledes betale ved hjælp af løsningen, som kaldes PayByPlate (betal ved hjælp af nummerpladen, red.).

For at betale med nummerpladen skal man aktivt tilmelde sig ordningen.

- Hvis man har tilmeldt sin nummerplade, så genkender skanneren den, når man ankommer til færgen.

- Så kan man enten bestille billet eller klare betalingen med nummerpladen, hvis man har tilmeldt sit kreditkort til ordningen, forklarer Jesper Maack.

Man har hidtil kunnet bruge et lignende system, BroBizz, til betalingen.

PayByPlate bygger på samme princip. Men teknologien bag PayByPlate er mere avanceret, fortæller Jesper Maack.

- Vi tror, at nummerpladegenkendelse er en bedre og mere fremtidssikker løsningen end BroBizz, som er ved at være en ældre teknologi.

- I bund og grund er det samme genkendelse, der sker, men med den nye løsning går det bare lidt hurtigere og er lidt mere smidigt, siger han.

Som erhvervsrejsende kan man køre om bord i sidste øjeblik. Andre rejsende skal - som de også har skullet hidtil - komme i god tid inden færgens afgang.

Teknologien med nummerpladegenkendelse kendes i øvrigt fra politiet.

Siden 2015 har politiet haft lov til at opstille kameraer på forskellige trafikknudepunkter i Danmark.

Det gør det muligt for politiet at komme på sporet af eventuelle lovbrydere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Østjyske borgmestre om statsministerens planer: Skævt og urimeligt, hvis vi skal bløde endnu mere

Leder

Kære Kina: Forstå det nu - vores ytringsfrihed kan ikke trues til tavshed

En satiretegning igen. Fra Jyllands-Posten igen. Og fordømmelser igen. Hvis ikke vi allerede vidste det her i Danmark, så er der lande og regeringer, der ikke ser på ytringsfrihed, som vi gør her i landet. Ytringsfriheden er en grundlovssikret ret, som gør, at vi kan udtrykke vores meninger og holdninger gennem bogstaver, ord, streger og tegninger om alt, hvad vi måtte mene noget om. Det være sig religion, sport, mad, dans og livet i helhed. Vi skal ikke spørge nogen om lov, før vi sætter bogstaver sammen til ord og holdninger, eller før vi får streger og farver til at udtrykke en holdning. Det er vores ret i Danmark at ytre os. Og den står nedfældet i grundlovens §77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Og hvorfor nu denne påmindelse om vores rettigheder? Fordi vores rettigheder ikke deles af alle andre lande og regeringer, hvilket Kina nu for fuld udblæsning minder os om med kravet om en offentlig undskyldning fra Jyllands-Posten og dens tegner, Niels Bo Bojesen, der i en tegning af det kinesiske flag har udskiftet den ene store stjerne og de fire små med gule coronavirusser som en tegnet kommentar til den verdensomspændende sygdomstrussel, der lige nu er højaktuel. Det er meget svært med danske øjne at se tegningen som en kritisk kommentar til Kina, men med kinesiske regeringsøjne er det lige præcist, hvad tegningen udtrykker; kritik af Kina og dermed åbenbart også en ydmygelse. Den slags er svært for Kina at acceptere - og svært for os at forstå. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal ytre os om eksempelvis coronavirussens udgangspunkt i netop Kina. Jyllands-Posten - og vi danskere - skal ikke bøje sig for pres fra hverken Kina eller andre lande. Jyllands-Posten skal stå fast på sin ret, og vi danskere skal bakke Jyllands-Posten op. Ingen tvivl om det. At det officielle Kina har lige så svært ved at forstå vores ytringsfrihed og vide rammer for at udtrykke holdninger gennem ord og streger, som vi danskere har ved at forstå deres følelse af æreskrænkelser og ydmygelser. Danmark og Kina rummer to vidt forskellige kulturer, hvilket flertallet af vi danskere godt kan se og forstå, men som det - set fra Danmark - tyder på, så har Kina meget svært ved at se, forstå og acceptere det forhold. Så hvad kan man gøre ved det? Man kan fortsætte med at tale sammen, at argumentere og fortsat gøre alt muligt for at få Kina til at indse, at i Danmark kommer vi ikke til at ændre på ytringsfriheden for at gøre andre lande og dets regeringer glade. Sådan fungerer ytringsfrihed ikke - ikke i Danmark og ikke i de andre lande, der benytter sig af samme form for demokrati, hvor borgerne frit kan tale og tegne.

112

Tyve tømte skolekøkken under ombygning: Store fryse- og køleskabe stjålet

Aarhus

Sammenstød på E45: Uheld vest for Aarhus skaber lang kø

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce