Annonce
Aarhus

Nu kommer de termiske kameraer på havnen og ved åen: Her skal de hænge

Kamera A kigger mod nord fra Dokk1. Illustration: Teknik og Miljø
Kort efter endnu en drukneulykke bliver der nu etableret varmefølsom kameraovervågning over en del af havnearealet og åen.

AARHUS: Mandag 10. februar blev en 72-årig kvinde fundet i det kolde vand ved Aarhus Ø.

Stærkt forkommen blev hun reddet op og bragt på hospitalet, men hendes liv stod ikke til at redde. Klokken 02.10 natten til onsdag afgik hun ved døden.

Kvinden er blot det seneste offer i en række dødsfald, som knytter sig til det vand, Aarhus er bygget klos op ad.

Vand som er smukt at skue ud over. Vand som bringer varer med sig fra fjerne lande. Vand som er skægt at lege i og på.

Men også vand, som ubarmhjertigt sluger den, der alene falder i en mørk aften eller nat.

Annonce
Kamera B overvåger langs åen, hvor meget af byens natteliv udspiller sig - men kun op til Clemens Bro, så det er ikke hele strækningen, der er med for nuværende. Illustration: Teknik og Miljø

Seks kameraer tre steder

Der har været talt meget om såkaldt varmefølsomme kameraer, der automatisk registrerer, når et varmt legeme dratter i det kolde vand. Hvorvidt sådan nogle ville kunne redde liv.

Nu kommer de så. Indtil videre tre styk, som inden udgangen af marts skal placeres på Dokk1 og Navitas.

Det er afdelingen for Teknik og Miljø ved Aarhus Kommune, der har taget initiativ til at investere i indtil videre seks kameraer. Ud over de tre varmesøgende (termiske) kameraer skal der nemlig også sættes tre almindelige kameraer op, som til gengæld er styrbare.

De kan bruges til aktivt at afsøge vandet og guide redningsmandskabet det rigtige sted hen, når først ulykken er sket.

Erfaringer fra Aalborg

Hos Teknik og Miljø forklarer driftschef Kim Gulvad Svendsen, at kameraerne kommer op som følge af et samarbejde med Aalborg Kommune, som allerede gennem nogle år har benyttet sig af kameraer på havnekajerne.

- På baggrund af vores samarbejde med Aalborg Kommune vælger vi nu at dele vores indsats op i to sideløbende spor. Vi installerer tre styrbare kameraer, som efter en testfase vil kunne understøtte beredskabets arbejde, når der sker ulykker ved vandet. Samtidig installerer vi også tre termiske kameraer, som på sigt selv skal kunne sende en alarm, hvis de opdager, at en person er faldet i vandet. Den del kræver dog en noget længere testfase, før vi forventer at se resultater, siger Kim Gulvad Svendsen.

Det termiske system er endnu ikke modent til at udgøre rygraden i beredskabet, men til gengæld viser erfaringerne fra Aalborg Kommune tydeligt, at det styrbare system hurtigt kan gøre en forskel.

- I Aalborg Kommune er man allerede langt fremme med både det styrbare og det termiske system. Det termiske system bærer dog fortsat spor af at være et udviklingsprojekt. Det er det styrbare system, der har hjulpet Nordjyllands Beredskab med at redde liv, og derfor skal det selvfølgelig bare installeres, så vi giver beredskabet de bedste værktøjer, siger Kim Gulvad Svendsen.

Kamera C skal hænge på Navitas og afsøge en del af det samme område som kamera A, men også længere nordpå og østpå ud i havnebassinet. Illustration: Teknik og Miljø

Penge til flere?

De seks kameraer, der i første omgang installeres, dækker tilsammen havnearealet mellem Dokk1 og Navitas samt den del af åen, der strækker sig fra Dokk1 til Skt. Clemens Bro.

Kameraerne skal ikke ses som en endegyldig sikring af åen og havnearealet, men som et supplement til de i forvejen opsatte redningsstiger, redningskranse, sikkerhedswirer, med mere.

Den 72-årige kvinde, der faldt i vandet ved Aarhus Ø i mandags, ville ikke være blevet reddet af de tre nye kameraer, for de kigger som sagt ikke i den retning.

Det er dog muligt at sætte flere kameraer op og i princippet dække hele havnearealet, men det kræver i så fald en politisk beslutning om at indkøbe og installere flere.

To af kamerastationerne får base på hver sin side af Dokk1. Illustration: Teknik og Miljø
Kamera C skal placeres på den yderste spids af Navitas. Illustration: Teknik og Miljø
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Aarhus

Cyklister må ud på omvej: Den århusianske 'cykelmotorvej' står flere steder under vand

Annonce