Annonce
Indland

Nu kommer der pant på juice, saft og smoothies

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Fra i dag er over 400 slags juice og saft med i det danske pantsystem. Men de bliver rullet langsomt ud.

Det er ikke kun længere øl og vand, der skal pantes.

Også flasker og dåser med juice, saft, most og smoothies skal fremover med tilbage til butikken, når de er tomme.

Mandag udvides det danske pantsystem nemlig, så emballagen fra flere end 400 slags juice, saft, most og smoothies snart er med under pantparaplyen.

Derfor vil mere end 50 millioner plast- og glasflasker og aluminiumsdåser nu ende i pantautomaterne og blive genbrugt hvert år, anslår Dansk Retursystem, der har eneret på dansk pant.

Ændringen blev vedtaget i Folketinget sidste år, og Heidi Schütt Larsen, vicedirektør hos Dansk Retursystem, glæder sig over udsigten til mere genbrug.

- Der har været et stort politisk ønske om, at de her emballager også skulle ind i pantsystemet på grund af klima og ressourcer. Det sparer en masse CO2 og ressourcer fra vores jordklode, siger Heidi Schütt Larsen.

I forvejen afleverer danskerne i gennemsnit 3,8 millioner flasker og dåser hver dag, og Danmark har en af verdens højeste returprocenter.

Det vil dog ikke være hver eneste flaske juice og saft, der fra på mandag kommer med pantmærker. Butikkerne laver nemlig en glidende overgang, så de produkter, der er på hylderne nu, får lov til at blive solgt og drukket.

Først fra 1. november skal alt, der bliver solgt, være med pant på.

I supermarkederne byder man udvidelsen velkommen, selv om det vil kræve lidt mere arbejdskraft at håndtere den ekstra pantmængde.

- Det lægger lidt mere pres på baglokalerne, men vi synes, at det er en rigtig god og vigtig ting, så vi kan mindske plastforbruget, siger Signe Frese, direktør for social ansvarlighed i Coop, der står bag kæder som Fakta og Brugsen.

Hun regner med, at de nye produkter gradvist vil ramme hylderne over de næste måneder.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

112 For abonnenter

Spark, slag og knivstik mens offer lå ned: Fem gerningsmænd på fri fod

Annonce