Annonce
Kultur

Nu lyser Ringgadebroen hver aften indtil 2023

Som en slags vartegn for en af byens kreative bydele, området ved Godsbanen, stråler Ringgabroen oplyst af en række store projektører.

Kulturhovedstad 2017 tyvstartede med indvielsen af et nyt kunstværk i Aarhus. Det er en af byens lokale kunstnere, Signe Klejs, som står bag lysinstallationen der oplyser Ringgadebroen.

AARHUS: Flere hundrede unge og ældre århusianere gik torsdag aftenvandring på godsbanearealet. I forventning om at se den tidlige start på kulturåret 2017 - eller på Kulturhovedstad 2017, som det officielt hedder.

Igennem to år har den århusianske kunstner Signe Klejs arbejdet på sit projekt med at oplyse Ringgadebroen.

- Navnet på installationen 'Hesitation of Light' er inspireret af videnskabsmanden Ole Rømer, som beviste, at lyset har en hastighed. Mit værk ændrer sine farver konstant, efter hvordan solen farver lyset på himmelen bag broen. Lyset bliver opfanget af nogle kameraer, som styrer hvilken farve, der skal oplyse broen. På den måde opstår der en lille forsinkelse, der referer til titlen på værket, forklarede kunstneren, som ikke var nervøs inden knappen skulle tændes.

- Vi har afprøvet det flere gange, men jeg må indrømme, at jeg blev en smule rørt, da jeg så den lysende bro og fornemmede folks positive reaktion, lød det fra Signe Klejs.

Værket vil stå indtil år 2023. Hver aften vil folk i området kunne nyde den lysende bro indtil midnat. Lyset på broen vil igen blive tændt om morgenen, men ellers være slukket i dagstimerne.

Annonce
Lys på Ringgadebroen. Signe Klejs. Foto: Flemming Krogh
I aftentimerne og morgentimerne vil århusianerne kunne nyde synet af den oplyste bro.
Der var mange mennesker som havde trodset kulden og mørket, for at opleve indvielsen af det nye kunstværk.
Kunstneren Signe Klejs har skabt det lysende værk, hvor byens ikoniske Ringgadebro fra 1938 indgår.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce