Annonce
Byudvikling

Nu lysner det for boligbyggeri i 25 etager: Folketinget fjerner omstridt lugtparagraf

Nu kan planlægningen af det 25 etager høje bolighus - til højre - på Frederiks Plads fortsætte, efter at Planlovens lugtparagraf er fjernet. Til venstre ses den erhvervsbygning, som NCC er i gang med at opføre, og hvor Nordea får sit århusianske hovedsæde. Illustration: C.F. Møller
I snart to år har hovsa-paragraf i Planloven bremset planer om et boligbyggeri i 25 etager på Frederiks Plads. Nu har Folketinget ændret den del af planloven, der lagde store begrænsninger på byudviklingen i dele af det centrale Aarhus.

AARHUS: Efter næsten to års kamp er det nu lykkedes at få Folketinget til at ændre den lugtparagraf i Planloven, der lagde betydelige begrænsninger på byudviklingen i det centrale Aarhus.

Torsdag besluttede et flertal i Folketinget at ændre Planloven, så mulige – ufarlige – lugtgener fra virksomheder på Aarhus Havn ikke længere er en hindring for boligbyggeri i højden i en større zone omkring virksomhederne.

Nu må der igen – som før hovsa-paragraffen for snart to år siden blev skrevet ind i den nye planlov – bygges boliger i højden med altaner og terrasser og med vinduer, der kan åbnes, i områder, hvor der kan forekomme lugtgener fra virksomheder.

Det kræver blot, at der er lugt-frie friarealer ved jorden, og at det er tinglyst på boligerne, at der kan være lugtgener.

Annonce

En glædens dag

I Aarhus har lugtparagraffen stoppet planlægningen af et 25 etager højt boligbyggeri på Frederiks Plads.

- Det projekt kan vi komme videre med nu, siger Martin Busk, der er direktør i Bricks, der står bag boligprojektet.

Og han fortsætter:

- Opgøret med lugtparagraffen betyder, at industri og byudvikling nu kan leve side om side. Industrien lægger ikke længere unødvendige begrænsninger på byudviklingen. Det er en glædens dag for Aarhus.

Højt byggeri på rutebilstationen

For selv om det aktuelt kun er boligbyggeriet på Frederik Plads, lugtparagraffen har bremset, lagde den store begrænsninger på kommende byudvikling i Aarhus.

- Fremadrettet får det stor betydning, at det nu endelig er lykkedes at få ændret lugtparagraffen, siger kommunens bystrategiske chef, Bente Lykke Sørensen.

Området ved rutebilstationen er et af de steder, hvor lugtparagraffen lagde begrænsninger, som nu er væk.

Her har Aarhus Kommune gennem en årrække opereret med planer om nybyggeri blandt andet i form af flere høje bolighuse, når rutebilstationen på et tidspunkt bliver flyttet.

Det er kun boligbyggerier, lugtparagraffen har lagt store begrænsninger på. Kontor- og erhvervsbyggerier har ikke været ramt. Derfor har kommunen for eksempel uden problemer kunnet planlægge omdannelsen af Sydhavnen, der blandt andet kommer til at indeholde fire høje erhvervsbyggerier – det højeste på hele 108 meter.

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Fra 10-15 millioner til uvished om AGFs regnskab: - Vi kan simpelthen ikke regne ud, hvilket resultatet vi ender med

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Danmark

Live: Coronavirus ændrer studentereksamen - alle afgangselever skal op i færre fag 

Aarhus

Hold afstand: Vi skal vænne os til at møde politiet i naturen

Annonce