Annonce
Aarhus

Nu sker det: Skadestue og akutafdeling flytter fra Nørrebrogade til Skejby

Særligt helikopterlandingspladsen er de glade for på Aarhus Universitetshosptial. Gevinsten ved at bruge helikopteren er blevet betydeligt bedre her, siger ledende overlæge på Fælles Akut, Ole Mølgaard. Foto: Axel Schütt

Personalet har knoklet for at blive klar til flytningen af skadestue og akutafdelingen fra det tidligere Kommunehospitalet på Nørrebrogade til Skejby. 29. maj er store flyttedag.

SKEJBY: Snart er det slut med at indfinde sig på skadestuen på Nørrebrogade, hvis man eksempelvis har slået sin fod eller skåret sig i fingeren.

For fra 29. maj klokken 10 er skadestue og akutafdelingen nemlig ikke længere at finde på Kommunehospitalets kendte adresse.

Flytningen er blevet udskudt et par gange, men nu er den altså en realitet, og efter den 29. maj finder man skadestue, traumestuer, koordinationen, lægevagten samt akut-afdelingen på Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Man har valgt at flytte det hele på en gang fortæller Ole Mølgaard, ledende overlæge på Fælles Akut-afdelingen:

- Det hjælper ikke at flytte skadestuen herind, hvis de efterfølgende skal transporteres ned på Nørrebrogade, så derfor har vi valgt at flytte meget på en gang.

Annonce

Flytning til Skejby


  • Et sengeafsnit (Akut 3 i Tage-Hansens Gade) starter flytning den 24. maj
  • Den store udflytning af skadestue, traumestuer, koordinationen, Akut 1 og 2 med videre foregår 29. maj
  • Skadestuens og Lægevagtens flytning er en del af en større flytning, hvor både Akutafdelingen og en række andre afdelinger, som medvirker til den akutte behandling af patienter, flytter
  • Før klokken 10 skal du som normalt henvende dig på Nørrebrogade, men efter klokken 10 skal du i stedet møde op på den nye skadestue ved Skejby, der får sin egen indgang, til højre for indgang J
  • Er du indlagt eller under behandling på en af de ovenstående afdelinger før klokken 10, bliver din behandling færdiggjort på Nørrebrogade
Der er plads til seks ambulancer i rummet her, og her er hurtig adgang til traumecentret, skadestuen og rummet, hvor man kan blive CT-scannet. Foto: Axel Schütt

Skarp træning til personalet

Frem til 29. maj klokken 10 skal man altså stadig henvende sig på skadestuen i Nørrebrogade. Ambulancerne vil også fortsat køre patienterne dertil.

- Der vil være dobbeltbemanding den dag, så dem, der er mødt op på Nørrebrogade før klokken 10 vil selvfølgelig blive færdigbehandlet der, siger Ole Mølgaard og fortsætter:

- Det giver ikke mening at flytte patienterne, fordi de er der så kort tid. Vi håber, at vi kan afslutte patienterne i skadestuen og de korttidsindlagte inden dagen er omme.

Efter klokken 10, vil ambulancerne fragte patienter til Skejby, og det er også her, man selv skal henvende sig.

Ole Mølgaard fortæller også, at alt personalet har været i skarp træning for at blive klar til flytningen:

- Medarbejderen har været herude i tre dage og gennemgå forskellige scenarier. De flytter ikke ind, uden at have arbejdet her. De har bare ikke arbejdet med patienter.

Der er også blevet knoklet med at få det hele på plads, blandt andet fordi, at hver eneste stue på sengeafsnittet skal være ens, så alle remedier findes på nøjagtig samme plads i hver eneste skuffe.

På traumecentret behandler de potentielt svært tilskadekomne patienter på et højt specialiseret niveau. Der er plads til to patienter, men der vil typisk kun være én af gangen - med mindre der eksempelvis er patienter fra samme trafikuheld eller lignende. Foto: Axel Schütt

Tid er altafgørende

Som de fleste, der kører forbi har opdaget, er akutafdelingen i Skejby udstyret med en stor helikopterplatform på toppen. Den bruges, når der kommer såkaldte tidskritiske patienter, der skal ned til traumecentret, og den lander mellem én og to gange om dagen, fortæller Ole Mølgaard.

- Gevinsten ved at bruge helikopteren er blevet betydeligt bedre her, siger han.

Tidligere landede helikopteren som regel ved havnen, og patienterne skulle derfra fragtes til Nørrebrogade med ambulance. En tur, der kunne tage mange minutter.

Nu går der 90 sekunder fra helikopteren lander, til patienten er nede på stuen.

- Patienterne, som vi modtager her, har jo tidskritiske sygdomme, og derfor er det vigtigt, at det går hurtigt. Hvis tiden ikke betød noget, ville de jo gå til deres egen læge, siger Ole Mølgaard.

Der er desuden en landingsplads til helikopteren i nærheden af hjerteafdelingen. Det skyldes simpelthen, at afstanden til hjertecentret ellers bliver for stor.

På sengeafdelingen er alle rum ens, helt ned til hver enkelt detalje, som at hver ting er placeret samme sted i hver eneste skuffe. Her er Pernille Christensen og Cecilie Bjerre, begge akutsygeplejesker, ved at fylde indhold i skufferne. Foto: Axel Schütt

Nemt at komme videre

På det nye sygehus ligger alt meget tæt, hvad enten du kommer ind med ambulance eller gående på egne ben.

Med ambulancen er der direkte adgang til et rum med CT-scanner, til skadestuen og til traumecentret. Men også fra skadestuen, venteværelset og rummene, hvor vagtlægen sidder, er det nemt at komme videre hvis det skulle være nødvendigt.

Noget, som Ole Mølgaard bestemt ser som en fordel:

- De fleste kommer jo fordi de skal til vagtlægen med en mindre alvorlig ting, eller fordi de skal forbi skadestuen og have syet en flænge. Men ideen er, at viser man sig at være mere syg, så er man der, hvor de kan gøre noget ved det.

Flytningen 29. maj omfatter blandt andet skadestue, traumestuer, koordinationen samt Akut 1 og 2. Det er endnu ikke præcist fastsat, hvornår resten af det gamle universitetshospital i Nørrebrogade flytter.

I rummet her sidder der på almindelige dage mellem 10 og 12 vagtlæger, der snakker med patienter, der ringer ind. På mere travle dage som jul og nytår, kan der sidde op mod 18. Foto: Axel Schütt
Ole Mølgaard kalder rummet her for 'kontrolcentret'. Her har de overblik over patienter på hele hospitalet, og det er her de beslutter, hvem gør hvad og er hvor. Når en patient kommer ind, kan man nemt knytte ham eller hende til en stue, en læge og en sygeplejerske. Foto: Axel Schütt
Når man kommer som patient til skadestuen eller akutafdelingen, skal man benytte indgangen her til venste, kort før indgang J. Skiltet over skadestuen er allerede sat op, men for at undgå forvirring, er det stadig dækket til. Foto: Axel Schütt
Det nybyggede sengeafsnit består af enkeltmandsstuer. Skabet til venstre er i virkeligheden en seng, man kan slå ud, hvis der er brug for overnatning til en pårørende. Foto: Axel Schütt
Skadestuen her er altid bemandet, og det er her, du oftest først kommer ind som patient. Foto: Axel Schütt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF udlejer back til ny klub i 1. Division

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

Hærværksmænd knuste ruder og hældte maling på gulvet og væggene: Frisør i Egå udsat for groft hærværk

Annonce