Annonce
Aarhus

Nu skyder den op: Aarhus får sin første minaret

Arbejdere findpudser Aarhus' første minaret, der skyder 24 meter op på Sintrupvej i Brabrand bag genbrugspladsen. Foto: Søren Willumsen

Den 24 meter høje minaret er næsten fiks og færdig for Aarhus´ 7.000 tyrkere. Det er den første i Aarhus og skyder op i industrikvarteret i Brabrand.

BRABRAND: Nu er den næsten færdig med sine 24 meter højde. Kranen gør i disse dage de sidste detaljer færdige på Aarhus' første minaret.

Bygherren er Tyrkisk Kulturforening, der for år tilbage byggede den tyrkiske moské på Sintrupvej i Brabrand, og nu er den første minaret i Aarhus snart helt på plads. Det sker bag genbrugspladsen, side om side med vognmandsfirmaer og andet industri, hvor kuplen på moskéen også er på plads.

Minareten er først og fremmest et symbol, har Tyrkisk Kulturforening tidligere udtalt til Stiften.dk. Et symbol på, at de 7.000 tyrkere i Aarhus nu har fået en reel moské, et værdigt sted at dyrke deres religion. Brabrand Ulu Cami, som det nye tyrkiske kulturcenter hedder, rummer den første nybyggede moské i Aarhus og den første tyrkiske moské i Danmark.

Minareten bliver ikke et bønnetårn, hvorfra imamen, eller den religiøse forkynder, som han hedder her, kommer til at kalde til bøn. Det har formanden for Tyrkisk Kulturforening, Bedir Toy, sagt til avisen.

- Vi har en aftale med byrådet. Vi sagde nej dengang, da byggeriet skulle godkendes, og i islam er en aftale en aftale. Jeg ser det heller ikke som nødvendigt. Vi ligger midt i et erhvervsområde, forklarede Bedir Toy.

Akustikken i bederummet med den 14 meter høje og 14 meter brede, smukt udsmykkede kuppel er klar og tydelig. Bønnekaldet foregår indendøre.

At kunne invitere århusianske tyrkere til bøn i en moské, der er indrettet og udsmykket til formålet, var en drøm, der gik i opfyldelse for kulturforeningen.

- En stormoské var en mangel. Jeg synes ikke, det var gode vilkår, at man skulle tage sit bedetæppe med til Globus 1 for at gå til storbøn, sagde Bedir Toy, da avisen første gang besøgte byggeriet.

Hans store ønske var, at moskéen blev placeret ved siden af City Vest og Gellerup Kirke. Det skete ikke.

- Så ville der ligge to Guds huse ved siden af hinanden. Men nu har byrådet placeret os her, og vi takker alligevel, både for opbakningen og godkendelsen, forklarede Bedir Toy til avisen.

Annonce
Foto: Søren Willumsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Påbud til kommunens sygepleje-indsats i en del af Aarhus: - Kritikken hører til noget af det værste, jeg har set

Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Aarhus

En stemning af første skoledag: 169 århusianere havde en fest med at blive danske statsborgere

Aarhus For abonnenter

Ombudsmand trækkes ind i sag om privatisering af veje i Aarhus: Er der sket lovbrud og fiflet med sandheden?

Annonce