Annonce
Byudvikling

'Nu starter det for alvor': Stadsarkitekten viste rundt i Sydhavnens udvikling

Stemningen var munter og afslappet på rundvisningen - og inden den gik i gang, tilbød rådmand Bünyamin Simsek at flytte stadsarkitektens bil, så han ikke fik en bøde. Foto: Michael Svenningsen
En stadsarkitekt, et par rådmænd, en entreprenør og en byudvikler var blandt deltagerne i en rundvisning i Sydhavnen torsdag.

AARHUS: De kommende år kommer der til at ske rigtig meget på Sydhavnen i Aarhus.

Bydelen, der allerede har fået nye byggerier i form af Danske Banks hovedkvarter og Frederiks Plads, skal de næste tre år bygges om, men der skal samtidig være plads til de nuværende beboere.

Sådan lød budskabet på en rundvisning torsdag på Sydhavnen, som stadsarkitekt Stephen Willacy stod for. Undervejs underholdt også Rabih Azad-Ahmad (R) og Bünyamin Simsek (V), rådmændene for henholdsvis Kultur og Borgerservice og Teknik og Miljø, byudvikler Rune Kilden og salgs- og udviklingschef hos A. Engaard, Peter Thorsgaard med deres visioner for området.

Annonce

Fakta om projektet i Sydhavnen

  • Lokalplanen ligger klar snarest muligt i løbet af 2020. I 2021 går man "i jorden", altså der går man i gang med at grave, og i løbet af 2023 skulle de første af de nye indbyggere kunne flytte ind.
  • Danske Banks nye hovedsæde står allerede klar. Her er der plads til 600 ansatte.
  • Derudover skal der bygges 89.000 etagekvadratmeter, som blandt andet kommer til at indeholde to hoteller, et nyt Train med to sale, faciliteter til kunstnere og meget mere.
  • Højeste bygning i det nye område bliver efter planen på 27 etager - eller 108 meter i højden.
  • Området skal stadig rumme de nuværende beboere - fra socialt udsatte over kunstnere til kontorbygninger.

De visioner omfatter blandt andet et par hoteller, et parkeringshus over jernbanesporet og et højhus overfor Filmbyen. Men det kommer også til at omfatte et iværksætterhus, atelier og ikke mindst bevarelse af både plads og faciliteter til de socialt udsatte, som opholder sig i området, lovede Rune Kilden.

- Det bliver en udfordring at skabe plads til dem, men det skal være en ambition for området, at der ikke bare bliver ved med at have plads, men at der også bliver udviklet på det område, sagde han under dagens rundtur.

'Nu starter det for alvor'

Entreprenørfirmaet A. Engaard har allerede været meget involveret i udviklingen af Sydhavnen, og kommer også til at spille en rolle i det fortsatte arbejde. Derfor var salgs- og udviklingschef Peter Thorsgaard også med på dagens rundvisning og fortalte om deres arbejde med området.

- Der kommer til at ske rigtig meget hernede, og det har været spændende at arbejde med byudvikling på en anderledes måde. Nu skal vi arbejde på at placere bygningerne klogt i forhold til det byliv, vi gerne vil skabe hernede, sagde han foran den gamle smedje, som skal laves om til en blanding af spisehus, forsamlingshus og atelier.

Stadsarkitekt Stephen Willacy havde plancher med, så han kunne illustrere udviklingen for tilhørerne. Foto: Michael Svenningsen

Dagens hovedrundviser, Stephen Willacy, glæder sig over at arbejdet nu for alvor kan gå i gang.

- Jeg har det sådan, at nu starter det for alvor, sluttede han med at sige.

Indenfor de næste måneder starter arbejdet med lokalplanen for området. Efter planen går det første byggeri i gang i 2021, og de første af de nye indbyggere skulle kunne flytte ind i 2023.

Rune Kilden mener, at der stadig skal være plads til de socialt udsatte i den nye Sydhavn. Men det er ikke nok at der er plads, der skal også udvikles på faciliteterne til dem, siger han. Foto: Michael Svenningsen
Når man holder i kø om morgenen i retning mod Spanien, kan man om nogle år nyde denne udsigt. Illustration: A. Enggaard
Står man under Kulkransporet og kigger mod nord, så vil man - på en god sommerdag - blive mødt af dette syn. Illustration: A. Enggaard
Sådan kan Aarhus' skyline se ud, når byggerierne på Sydhavnen er færdige. Illustration: A. Enggaard
Ved Kulkran-sporet kommer der en bygning i flere tager med fokus på lyd. Illustration: A. Enggaard
Byggeriet i Sydhavnen set fra luften. Nederst til højre ligger Danske Banks nye bygning, mens Filmbyen ligger til venstre. Illustration: A. Enggaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Aarhus For abonnenter

Nelson boede 14 år i en flygtningelejr: - Det betyder alt for mig at blive dansk statsborger

Annonce