Annonce
Sport

Nu var bagkæden ikke længere nok for Århus: Taktisk ændring gav pote

Nikolaj Læsø scorede fire gange i lørdagens kamp. Foto: John Randeris
Det lykkedes for Århus at spille lidt bredere i lørdagens kamp mod Ribe-Esbjerg.

HÅNDBOLD: En af de store årsager til de tre foregående Århus Håndbold-nederlag i træk er, at den pågældende modstander på dagen alle har været gode til at skubbe op på bagkæden og har forhindret holdet i, at hammerhænderne fra Torben Petersen, Nikolaj Læsø og Anders Kragh Martinusen lynede.

Og det havde cheftræner Erik Veje Rasmussen tydeligvis også set.

For i lørdagens kamp mod Ribe-Esbjerg var spillet bredere, hvilket Nikolaj Vinther og Tobias Møller nød godt af, da de stod for syv af Århus' 30 scoringer. Og så var Torben Petersen i øvrigt stadig til stede og blev kampens topscorer med 11 mål.

- Vi havde forberedt lidt forskelligt, og vi skulle forsøge at brede spillet bedre ud. Mod Mors-Thy stod de for eksempel nærmest med fem mand i midterblokken, og det er godt nok svært at skyde sig forbi.

- Alt i alt synes jeg, vi har god succes med at spille bolden ud til sidelinjen, og det var helt sikkert med til, at vi tog sejren i dag, siger Århus-målmand Jens Fredsgaard efter kampen.

Annonce

Herrehåndboldligaen

Ribe-Esbjerg HH - Århus Håndbold 27-30 (15-15)

Ribe-Esbjerg: Miha Zvizej 5, Simen Schønningsen 4, Runar Karason 4, Mathias Jørgensen 3, Nicolai Nygaard 3, Gunnar Steinn Jónsson 2, Lars Mousing 2, Lasse Uth 2, Kasper Kvist 1, Tim Winkler 1.

Århus Håndbold: Torben Petersen 11, Nikolaj Læsø 4, Nikolai Vinther 4, Emil Jessen 3, Mads Peter Lønborg 3, Tobias Møller 2, Besard Hakaj 2, Lukas Jørgensen 1.

Kampen undervejs: 2-5, 6-11, 12-12, 17-16, 20-26, 27-28.

Udvisninger: Ribe-Esbjerg: 2x 2 minutter, Århus: 4x 2 minutter.

Smed en femmålsføring

Netop Fredsgaard startede kampen på banen men fik ikke fat i meget. Han havde to store redninger inden for de første 10 minutter på henholdsvis Runar Karason og Nicolai Nygaard, men redningsprocenten endte blot på 22. Derfor var det i stedet Christoffer Bonde, der udgjorde hele anden halvleg og stod med en flot redningsprocent på 45.

Men manglen på sejr i de seneste tre kampe kunne godt både ses og mærkes. Der var tydelige spændinger i Århus-holdet, der i første halvleg smed en femmålsføring til pause. Og i anden halvleg var holdet ved at smide den seksmålsføring, som der ellers var blevet etableret med 13 minutter tilbage. Til sidst tog Christoffer Bonde dog fra og sikrede sejren.

- Det var utroligt dejligt at vinde i dag. "Underligt" beskriver nok egentlig kampen meget godt. Man kunne godt mærke, at vi var en smule usikre, og i første halvleg begår vi nogle dumme udvisninger og laver et hav af tekniske fejl, som vi ikke må begå. Og da vi så begår den fejludskiftning i anden halvleg, som jeg i øvrigt ikke kan se, er vi lige ved at lukke dem tilbage i kampen, siger Jens Fredsgaard, der havde et lettet smil på sine læber.

Sejren betyder, at Århus Håndbold ligger nummer ti efter 11 kampe. Men der er blot to point op til GOG på ottendepladsen og sølle fem point op til TTH, der ligger nummer to. Ribe-Esbjerg har 13 point og ligger nummer fire.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce