Annonce
Erhverv

Nutellas ejer køber danske småkager for to milliarder

Charly Triballeau/Ritzau Scanpix
Det danske selskab Kelsen Group, der laver småkager, bliver solgt til Ferrero Group - kendt for Nutella.

Den danske småkagevirksomhed Kelsen Group er blevet solgt for to milliarder kroner til et datterselskab under italienske Ferrero, der blandt andet er kendt for Nutella og chokoladen Ferrero Rocher.

Det oplyser det amerikanske fødevareselskab Campbell Soup, der hidtil har ejet Kelsen, i en pressemeddelelse.

Den præcise pris for handlen er 300 millioner dollar, hvilket svarer til 1,985 milliarder kroner.

Kelsen Group er kendt for småkager som Kjeldsens og Royal Dansk.

Virksomheden omsætter for omkring en milliard kroner årligt og har 400 ansatte. Den har produktion i Nørre Snede og Ribe.

Virksomhedens småkager bliver solgt i mere end 100 lande på verdensplan og står ifølge Ferrero særligt stærkt i Kina, Hongkong og USA.

Campbell købte Kelsen Group i 2013 fra den danske kapitalfond Maj Invest og en kreds af andre investorer. Dengang lød prisen på 325 millioner dollar.

I 2018 blev Kelsen Group sat til salg, og i februar lød det, at selskabet ventede at have en køber plads i juli, hvilket viste sig at holde stik.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har der været flere interesserede købere til den danske virksomhed.

Det gælder blandt andet Mondelez International, der er kendt for Oreo-kiks, samt kapitalfondene KKR & Co. og Bain Capital.

Kelsen Groups historie går tilbage til 1933, hvor det blev grundlagt som et mindre familiebageri.

Gennem årene er virksomheden vokset til en stor koncern, der i dag producerer omkring 25.000 ton småkager om året.

Handlen mellem Campbell Soup og Ferrero ventes at falde på plads i løbet af de næste to måneder.

/ritzau/

Annonce
Link til meddelelse om salg på Campbells hjemmeside
Link til pressemeddelelse fra Ferrero på Businesswire
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Selvfølgelig skal de møde til tiden, men...

En del af børn og unges opdragelse er at lære at møde til aftalt tid. Det handler ikke kun om skolen, men også når man laver aftaler med andre. Vi skal kunne stole på hinanden. Derfor skal unge lære at møde til tiden. Også når de er nået i gymnasiet. At de ikke altid gør det, er en kendt sag. Men der kan være gode forklaringer på, at en elev ikke er til stede, når klokken ringer ind til en times undervisning. Ved dagens begyndelse kan bus eller tog være forsinket, og hvis eleven er taget hjemmefra i passende tid til at nå frem til første time, har det ingen mening, at han eller hun skal have fravær for for sent fremmøde, hvis forklaringen ligger i, at den offentlige transport ikke fungerer som lovet. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kommer eleverne i møde, når hun har besluttet at afskaffe den bekendtgørelse om fravær, som den tidligere regering indførte i oktober sidste år. Hun vil lade landets gymnasier og deres lærere vurdere, hvornår en elev skal noteres for fravær. Hun mener, at lærerne fuldt ud er i stand til at vurdere, hvornår der er tale om en elev, som kommer for sent sammen med 300 andre, fordi busserne er forsinkede, og hvornår det handler om elev, der er sløv i optrækket. For de findes også. Der er sikkert også dem, der regner på, om de kan holde sig inden for grænsen for advarsler og lignende og tager sig en ekstra fridag på den konto. For slet ikke at tale om dem, der kan finde på at gå hjem før skoledagen slutter eller dem, der ikke sørger for at være i klassen, når frikvarteret slutter. Her skal gymnasiet og lærerne selvfølgelig gribe ind. Sløvhed, slendrian og ligegyldighed skal ikke tolereres. Men den sunde fornuft skal råde, når en elev, der kommer for sent, har en forklaring, som lyder plausibel. Systemet med at notere fravær bør heller ikke afskaffes, for det giver skolen en mulighed for at gribe ind, hvis en elev har brug for støtte i det faglige eller på trivsel i skolen. Så skal der sættes ind på andre måder, og ikke alle elever er lige åbenmundede om deres eventuelle problemer.

Annonce