Annonce
Aarhus

Ny Aarhus Ø plan: Højst ni etager ved Nørreport

Sådan kunne Fællesrådet for Aarhus Ø tænke sig, at der blev bygget på Hængslet - grunden ved Nørreport. Visualisering: Fællesrådet for Aarhus Ø

12-14 etager høj "Berlin-mur" ved Nørreport er aflyst i nyt forslag til udviklingsplan. Fællesråd efterlyser udsigt til havnen.

AARHUS: Et forslag til udviklingsplan for den indre del af Aarhus Ø vil gøre det umuligt at gennemføre byggeriet af et 12-14 etager højt erhvervsbygger på grunden tættest på Nørreport.

Et byggeri, Fællesrådet for Aarhus Ø har kaldt en "Berlin-mur", der totalt ville tage udsigten mod havnen og havet.

Udviklingsplanen opererer i stedet med bygningshøjder på otte etager og punktvis ni etager.

Men selv om der er udsigt til noget lavere byggeri, er Fællesrådet for Aarhus Ø stadig ikke tilfreds.

I udviklingsplanen skal bebyggelsen mellem Bernhardt Jensens Boulevard og Dagmar Petersens Gade opføres som karréer - akkurat som bebyggelsen på Kystvejen, Mejlgade og snart sagt alle andre gader i den inderste del af Aarhus. Dermed bindes Aarhus Ø rent arkitektonisk sammen med Aarhus C.

Men karre-byggeri er massivt byggeri.

Og da fællesrådet ønsker, at folk, der færdes på Kystvejen, skal kunne se, at de er i nærheden af havn og vand, præsenterer det her en anden løsning.

Mindre, enkeltstående bygninger på området, der kaldes Hængslet, som tillader et kig mellem Kystvejen og havnebassinet mellem Pier 2 og 3.

Annonce
I et nyt forslag til udviklingsplan for Aarhus Ø foreslår Aarhus Kommune, at der bygges i karréer på Hængslet. Fællesrådet for Aarhus Ø har lavet denne visualisering af et karrébyggeri.

Oprindelig helhedsplan

Et forslag, der ifølge Søren Møller fra Fællesrådet på Aarhus Ø bygger videre på arkitekt Knud Fladelands oprindelige helhedsplan for "de bynære havnearealer", som det blev kaldt.

- Det vil skabe sammenhæng til den gamle bydel gennem udformning og materialevalg og ved, at man ikke bygger massivt og højt helt ud til hjørnet af Nørreport, siger Søren Møller.

Han frygter ikke, at mellemrummene mellem bygningerne bliver vindtunneler.

- Hængslet er det område på Aarhus Ø, som ligger mest i læ. Vi mener sagtens, at man kan lave læ og afgrænsning i vores forslag, siger Søren Møller, der foreslår, at gaderne mellem bygningerne gøres bilfri.

I forslaget til udviklingsplan for den indre del af Aarhus Ø er der ikke lavet visualiseringer af de forskellige muligheder for byggeri.

Derfor har Fællesrådet for Aarhus Ø for egne midler betalt for de visualiseringer, vi her bringer.

Forslaget til udviklingsplan behandles i Magistraten på mandag.

Fællesrådet har i øvrigt endnu et ankepunkt.

Mens kommunen ønsker byggeri af 110.000 etagemeter i op til ni etager og at der skal bygges højt helt ud i hjørnet mod Nørreport.

- Vi mener ikke, at man bør bygge mere end cirka 100.000 etagemeter. Det blev nemlig fremhævet af rigtig mange i borgerinddragelsen, at man ikke ønskede så højt og tæt et byggeri, som det er tilfældet på Pier 4, siger Søren Møller.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Østjyske borgmestre om statsministerens planer: Skævt og urimeligt, hvis vi skal bløde endnu mere

Leder

Kære Kina: Forstå det nu - vores ytringsfrihed kan ikke trues til tavshed

En satiretegning igen. Fra Jyllands-Posten igen. Og fordømmelser igen. Hvis ikke vi allerede vidste det her i Danmark, så er der lande og regeringer, der ikke ser på ytringsfrihed, som vi gør her i landet. Ytringsfriheden er en grundlovssikret ret, som gør, at vi kan udtrykke vores meninger og holdninger gennem bogstaver, ord, streger og tegninger om alt, hvad vi måtte mene noget om. Det være sig religion, sport, mad, dans og livet i helhed. Vi skal ikke spørge nogen om lov, før vi sætter bogstaver sammen til ord og holdninger, eller før vi får streger og farver til at udtrykke en holdning. Det er vores ret i Danmark at ytre os. Og den står nedfældet i grundlovens §77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Og hvorfor nu denne påmindelse om vores rettigheder? Fordi vores rettigheder ikke deles af alle andre lande og regeringer, hvilket Kina nu for fuld udblæsning minder os om med kravet om en offentlig undskyldning fra Jyllands-Posten og dens tegner, Niels Bo Bojesen, der i en tegning af det kinesiske flag har udskiftet den ene store stjerne og de fire små med gule coronavirusser som en tegnet kommentar til den verdensomspændende sygdomstrussel, der lige nu er højaktuel. Det er meget svært med danske øjne at se tegningen som en kritisk kommentar til Kina, men med kinesiske regeringsøjne er det lige præcist, hvad tegningen udtrykker; kritik af Kina og dermed åbenbart også en ydmygelse. Den slags er svært for Kina at acceptere - og svært for os at forstå. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal ytre os om eksempelvis coronavirussens udgangspunkt i netop Kina. Jyllands-Posten - og vi danskere - skal ikke bøje sig for pres fra hverken Kina eller andre lande. Jyllands-Posten skal stå fast på sin ret, og vi danskere skal bakke Jyllands-Posten op. Ingen tvivl om det. At det officielle Kina har lige så svært ved at forstå vores ytringsfrihed og vide rammer for at udtrykke holdninger gennem ord og streger, som vi danskere har ved at forstå deres følelse af æreskrænkelser og ydmygelser. Danmark og Kina rummer to vidt forskellige kulturer, hvilket flertallet af vi danskere godt kan se og forstå, men som det - set fra Danmark - tyder på, så har Kina meget svært ved at se, forstå og acceptere det forhold. Så hvad kan man gøre ved det? Man kan fortsætte med at tale sammen, at argumentere og fortsat gøre alt muligt for at få Kina til at indse, at i Danmark kommer vi ikke til at ændre på ytringsfriheden for at gøre andre lande og dets regeringer glade. Sådan fungerer ytringsfrihed ikke - ikke i Danmark og ikke i de andre lande, der benytter sig af samme form for demokrati, hvor borgerne frit kan tale og tegne.

112

Tyve tømte skolekøkken under ombygning: Store fryse- og køleskabe stjålet

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce