x
Annonce
Aarhus

Ny Aarhus-forskning: Dine gener kan vise, om du lider af åreforkalkning

Morten Krogh Christiansen fremviser en undersøgelse af kranspulsrårene. Foto: Nicolai Foldgast
Dugfrisk forskning viser, at der er en stærk sammenhæng mellem graden af åreforkalkning i hjertet og en såkaldt genetisk score. Dette har forskere fra flere hospitaler i Region Midtjylland og Aarhus Universitet fundet ud af, og målet er at tilpasse medicinen til den enkeltes patients behov. Forhåbentlig kan metoden udrulles i praksis indenfor ti år.

AARHUS: - Jo højere genetisk score du har, desto større tendens til åreforkalkning i hjertet har du. En høj score betyder derfor, at åreforkalkningen er mere udtalt, samt flere af hjertets blodkar er ramt, lyder det fra Morten Krogh Christiansen.

Han er læge og ph.d. fra Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. Han har sammen med den øvrige forskningsgruppe stået for det store projekt, som udføres i et samarbejde mellem flere hospitaler i Region Midtjylland, Aarhus Universitet og islandske DeCode Genetics.

Helt konkret har 1645 patienter fået taget en blodprøve og undersøgt deres genetiske risiko som en såkaldt genetisk score, der er baseret på målinger af flere millioner genetiske varianter i ens arvemasse. En analyse, som koster under 500 kroner per patient. Derudover fik patienterne foretaget en CT-skanning, som viser hjertets kranspulsårer, og om der er tale om åreforkalkning eller ej. Herefter blev sammenhængen mellem den genetiske score og graden af åreforkalkning undersøgt.

Og resultaterne fra forskningsprojektet er brugbare, hvis man spørger Morten Krogh Christiansen.

- Vi har fundet ud af, at den genetiske score hænger stærkt sammen med forekomsten af åreforkalkning i hjertet. Patienter med en højere genetisk score har generelt set mere udbredt åreforkalkning og er ramt af det i en sværere grad end patient med en lavere score. Næste skridt er at undersøge, hvordan generne helt konkret påvirker patienterne. Vi vil gerne vide, om den genetiske score kan hjælpe os med at identificere de patienter, der har behov for behandling med ballonudvidelse eller bypass-operation. Men også om den genetiske score kan fortælle os hvilke patienter, der i fremtiden vil udvikle blodpropper, forklarer han.

Noget, som faktisk allerede er skudt i gang. Her undersøger forskningsgruppen op mod 7.000 patienter.

Annonce

Åreforkalkning i hjertet

  • Hjertets kranspulsårer løber uden på hjertet og forsyner hjertemusklen med friskt blod.
  • Ved åreforkalkning i hjertets kranspulsårer reduceres blodgennemstrømningen til hjertemusklen. Derved får det sværere ved at pumpe frisk blod fra hjertet ud til kroppens organer. Derudover giver åreforkalkning risiko for dannelse af blodpropper.
  • Symptomer på åreforkalkning i hjertet kan blandt andet være smerter i brystkassen eller åndenød.
  • Risikofaktorer:
    • Forhøjet kolesterol.
    • Fortøjet blodtryk.
    • Diabetes.
    • Overvægt.
    • Rygning.
    • Alder - desto ældre man er, desto højere er risikoen for at udvikle åreforkalkning.
    • Køn - mænd har en større tendens til at blive ramt.
    • Manglende motion.
  • Behandlingsformer:
    • Livsstilsændring.
    • Kolesterol-sænkende medicin.
    • Blodfortyndende medicin som for eksempel hjertemagnyl.
    • Ballonudvidelse - plastikrør føres til de forsnævrede områder, hvor en ballon pustes op og udvider blokarret, så passagen i blodkarret genetableres og et gitter indsættes, så blodkarret ikke klapper sammen.
    • By-pass-operation - en anden blodåre syes til kranspulsåren, så blodet kan løbet uden om det forsnævrede sted.
    • Hjertemedicin - kan nedsætte hjertets iltkrav og udvide kranspulsårene, så hjertets iltforbrug tilpasses til iltforsyningen.

Individuel behandling

Ifølge Hjerteforeningens seneste opgørelse fra 2016 har knap 160.000 danskere åreforkalkning i hjertet, hvoraf der blev registreret 17.460 nye tilfælde det pågældende år.

3.677 omkom som følge af sygdommen, og det skønnes, at sygdommen hvert år koster det danske samfund lidt over 3,6 milliarder kroner i form af tabt produktion som følge af manglende kontakt til arbejdsmarkedet, men også i form af behandling og pleje af de sygdomsramte.

Men hvad kan man så bruge en genetisk score til, og hvad er det overordnede mål med forskningen?

- For det første er den genetiske score en forbedring af den allerede eksisterende måde at undersøge patienterne på. Som det er nu, tjekker lægerne blandt andet for forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, diabetes samt overvægt. Dertil spørger de ind til patientens livsstil samt familiemedlemmers tidligere sygdomsforløb. Men hvis man lægger en genetisk score oven i hatten, vil man endnu mere præcist kunne udlede, om en patient har åreforkalkning i hjertet eller er i risiko for at udvikle det senere hen i livet, lyder det fra forskningsleder og overlæge Morten Bøttcher fra Hospitalsenheden Vest, der er en del af forskningsgruppen.

Dermed kommer vi over til det overordnede mål med forskningen: Større fokus på den enkelte patient.

- Tanken er at lave individuelle behandlinger. Patienterne reagerer nemlig forskelligt på den eksisterende medicin, hvilket også påvirkes af generne. Med en genetisk score kan vi forhåbentlig i fremtiden gå ind og tilpasse medicineringen til hver enkelt patient - både hvilken form, der er tale om, samt mængden deraf, lyder det fra professor Hans Erik Bøtker fra Aarhus Universitetshospital, som også deltager i forskningsprojektet.

Fremtidsperspektiver

Én ting er forskning, noget andet er praksis. Direkte adspurgt om, hvornår metoden med den genetiske score kan tages i brug på landets hospitaler, er der gode udsigter.

- Forskning på området går rigtig hurtigt for tiden, så jeg vil skyde på, at en genetisk score potentielt vil kunne tages i brug på hospitalerne indenfor ti år, siger Morten Krogh Christiansen.

Han følger lynhurtigt op med en bemærkning om fremtidsperspektiverne.

- Derudover kan man faktisk godt forestille sig, at man også kan bruge de samme genetiske informationer fra blodprøven til også at udregne genetisk scores til at tjekke for andre sygdomme. Det kan for eksempel være kræft og sukkersyge, siger han.

Morten Krogh Christiansen ser frem til den videre forskning på området, hvor op mod 7.000 patienter skal undersøges. Foto: Nicolai Foldgast
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Hjælp kulturlivet og vores OL-atleter - læg ekstra på lottokuponen

Forleden, da jeg købte en Eurojackpot-kupon i den lokale brugs, tænkte jeg, hvordan kan vi støtte op om vores OL-atleter, så de ikke kommer til at lide økonomisk, indtil legene afvikles engang til næste år. Og vores kulturinstitutioner lider også, dem må vi og skal vi også hjælpe. En by som Aarhus uden Moesgaard, Den Gamle By, Aros m.v. er ikke en dansk storby, selvfølgelig skal de have hjælp. Jeg undersøgte, hvor mange der spiller lotte hver uge, det drejer sig da om en hel del. En lottokupon indeholder 10 rækker og koster 150 kr. at spille. Når man så ved, hvordan vinderchancerne er, så er man risikovillig, når man satser 150 kr. - så det vil for den enkelte ikke betyde det mindste, hvis man oveni prisen for lottokuponen skulle erlægge 10 kroner til støtte for vores OL-atleter og kulturen i Danmark. Bliver 10 kroner pr. lottokupon til noget? Ja, det bliver faktisk til ret meget, for hver uge spiller 1.185.137 personer lotto, så hvis vi ganger med 10, så er vi godt på vej til at hjælpe alle i land og videre, så vi kan se og nyde vores OL-atleter på TV og besøge vores kulturinstitutioner. Hvis vi regner videre året ud, så har vi indsamlet 456.000.000 kroner - det lukker da de værste huller, mens ellers må det jo bare fortsætte ind i det nye år. Coronaen skal ikke smadre alt det, vi elsker.

Danmark

Live: FN-klimatopmøde udskudt på grund af coronavirus

Annonce