Annonce
AGF

Ny AGFer har meldt afbud til landsholdet for at spille pokalkamp

Alex Gersbach har været i AGF i et par måneder men har stadig sin debut til gode. Onsdag forventer han dog at være på banen i pokalkampen mod Marstal/Rise. Foto: Axel Schütt
Alex Gersbach har stadig sin debut til gode i AGF. Han har et imponerende CV men venter tålmodigt i køen bag Casper Højer Nielsen i kampen om spilletid på venstre back.

FODBOLD: Nu kommer der en lille afsløring. Fodboldspillere elsker ikke nødvendigvis fodbold for enhver pris.

Tag for eksempel onsdagens pokalkamp mod Fynsserieholdet Marstal/Rise på Ærø. Det er ikke alle spillerne i AGFs Superligatrup, der står i kø til bussen for at blive en del af den fire timer lange rejse hver vej for at spille fodbold på en knoldet bane mod bagersvende og postbude.

Men Alex Gersbach kan næsten ikke vente til det bliver onsdag.

Den 22-årige australske venstre back er noteret for seks landskampe. Han har spillet i Æresdivisionen og Ligue 1 og i Europa League for Rosenborg. Han har et CV for en god Superligaspiller. Men virkeligheden er, at han er en af de ukendte i AGFs trup.

Efter to måneder i Aarhus har Alex Gersbach stadig sin debut for AGF til gode. Casper Højer Nielsen "står i vejen". Men i pokalturneringen er der plads til at lufte reserverne. Og derfor har forsvarsspilleren meldt afbud til Australiens U23-landshold, som han ellers skulle have spillet et par kampe for i disse dage.

- Jeg talte med landstræneren og vi besluttede, at det var bedre for mig at blive her og spille pokalkampen fordi jeg endnu ikke har optrådt for AGF. Han er glad på mine vegne for, at jeg får spilletid her i stedet for at jeg skulle rejse rundt om jorden. Jeg er glad for, at han har forståelse for min situation, siger Alex Gersbach.

Annonce

Alex Gersbach

  • Født: 8. maj 1997
  • Højde og vægt: 183 centimeter og 73 kg
  • Position: Venstre back
  • Klub: AGF (kontrakt til sommeren 2022)
  • Tidligere klubber: FC Sydney (Australien), Rosenborg (Norge), Lens (Frankrig) og NAC Breda (Holland)
  • Landshold: Fik debut for det australske A-landshold i 2016 og har i alt spillet seks kampe for "Socceroos"

Venter tålmodigt

Australieren er tydeligvis i form. Det afslører de spændte muskler og den lave fedtprocent. Men det er endnu ikke blevet til spilletid i AGF. Og det blev kun blev til 90 minutters fodbold én gang siden marts i hans tidligere klub NAC Breda.

- Jeg nyder at træne og har fokus på at være så skarp som mulig, så jeg kan tage min chance når jeg får den.

Hvordan har du det med, at det stadigvæk ikke er blevet til spilletid i AGF?

- Det er lidt hårdt, men jeg kan kun koncentrere mig om mig selv. Jeg forsøger ikke at bekymre mig om det. Jeg har fokus på mig selv for at være sikker på, at jeg er i topform når jeg får chancen. Klubben tror på mig og har en plan med mig, de har ikke hentet mig her til uden grund. Jeg må bare være tålmodig.

- Jeg har tidligere oplevet ikke at spille i weekenderne, så jeg ved, hvad jeg skal gøre. Jeg stoler på, at klubben ikke har hentet mig uden grund og min tid nok skal komme. Jeg gør mit for at presse Casper Højer og hjælpe holdet når der er brug for det, siger Alex Gersbach.

Der er ingen garantier i fodbold. Men det kræver ingen doktorgrad at regne ud, at Gersbach er hentet til AGF for at stå klar når og hvis Casper Højer Nielsen bliver hentet af en af de bejlere, der har haft snøren ude efter backen i de seneste transfervinduer.

Australiere og fodbold

Selvom Alex Gersbach har mere end en håndfuld landskampe på CVet, er han stadig et ubeskrevet blad i Danmark.

Men han er ikke meget for selv at sætte ord på sin egen spillestil over for de mange AGF-fans, der stadig har til gode at se ham i aktion.

- Den slags gør jeg mig helst ikke i. Jeg lader mit spil snakke for mig ... Men altså, jeg er jo australier. Så jeg kan ikke spille fodbold, men jeg kan løbe hurtigt, tackle og er god til at bruge min fysik, griner australieren.

Humøret er højt endnu.

Og på onsdag kommer Alex Gersbach endelig i kamp for AGF.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Annonce