x
Annonce
Norddjurs

Ny alliance skal binde Grenaa og Halmstad sammen

Den nye kattegatalliance blev underskrevet af: Mattias Rossköld, kommunaldirektør i Halmstad Kommune, Jan Petersen, borgmester i Norddjurs Kommune, Lina Siljegård, tillväkstdirektør i Halmstad Kommune, Jonas Bergman, borgmester i Halmstad Kommune og Christian Bertelsen, kommunaldirektør i Norddjurs Kommune. Pressefoto
Halmstad bliver Norddjurs’ nye nabo, når Stena Line får ny færgerute efter nytår. Nu er der skrevet under på et tæt partnerskab om at udnytte de muligheder, det giver for en Kattegatregion mellem Danmark og Sverige.

GRENAA: De to kommuner Norddjurs og Halmstad knytter tættere bånd og har indgået en partnerskabsaftale forud for, at Stena Line i starten af 2020 vil erstatte den nuværende færge Grenaa-Varberg med ruten Grenaa-Halmstad.

Torsdag havde Norddjurs' borgmester Jan Petersen besøg af en større delegation fra Halmstad Kommune.

- Havet er ikke en barriere. Det er en forbindelse. Vi har allerede forbindelser på den svenske side, men de bliver stærkere nu. Stena Lines nye færge bliver en korridor mellem Østjylland og Halland. Tilsammen er vi nu en Kattegatregion, siger Jan Petersen.

Formålet med besøget var at underskrive partnerskabsaftalen ’Kattegatalliancen’ mellem Halmstad og Norddjurs Kommuner, som sætter rammerne for vækst og udvikling på tværs af Kattegat til gavn for ikke bare indbyggere og erhvervsliv i de to kommuner, men også i hele oplandet bag.

Annonce
- Det er dejligt, at der nu kommer fokus på et dansk-svensk samarbejde nord for Kronborg. For Djursland er Halmstad en nærmere nabo end København, sagde Bertel Haarder på mødet i Grenaa. Pressefoto

Kattegatalliancen samler Norden

Under mødet blev samarbejdets muligheder ridset op af bl.a. folketingsmedlem Bertel Haarder (V), der er formand for Nordisk Kulturfond og Grænsehindringsrådet og i 2021 også bliver præsident for Nordisk Råd.

- Det er dejligt, at der nu kommer fokus på et dansk-svensk samarbejde nord for Kronborg. For Djursland er Halmstad en nærmere nabo end København, sagde Bertel Haarder.

Grænsehindringer mellem vores nordiske naboer er noget, der altid har optaget Bertel Haarder både som minister og delegeret i Nordisk Råd. Blandt andet mener han, at der skal være en gensidig anerkendelse af uddannelserne, så det f.eks. er lettere for en social- og sundhedshjælper fra Sverige at få arbejde i Danmark.

Attraktive priser

Jonas Bergman, der er borgmester i Halmstad, glæder sig som alle andre i hans kommune til at få den nye forbindelse. Det er første gang i 20 år Halmstad får en færge.

Den svage svenske krone gør Halmstad til en billig og attraktiv destination for danske turister.

- Vi bliver pludselig tilgængelige for mange mennesker fra hele Østjylland, og vi vil sammen med resten af Halland forsøge at holde dem i vores nærområde, så de ikke bare kører igennem. Og når de så er der, så kan de jo samtidig få lavet bil og gå til frisøren til attraktive priser, siger Jonas Bergman.

Selvom Danmark omvendt er et dyrt land at rejse i for svenskerne, så vurderer borgmester i Norddjurs Jan Petersen, at der også er et stort turistpotentiale for Djursland.

- Når Stena Line gør, som de gør, så er det jo, fordi færgen dermed får en bedre strategisk placering. Det får betydning for hele regionen. En ny og stærkere transportkorridor til Sverige kan også både tiltrække og fastholde virksomheder i området, vurderer borgmester Jan Petersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Link til de nyeste corona-tal

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Aarhus

Jobbank bugner af sundhedspersonale: Men indtil videre har hospitaler i corona-alarm selv klaret krisen

Danmark

Live: Nyt pressemøde om kontrolleret genåbning af Danmark - følg med direkte her

Aarhus

Food Festival fortsætter som planlagt: - Vi arbejder uforandret på at planlægge en festival til september

Aarhus

Før genåbning: Forældre og ansatte efterlyser klare retningslinjer

Annonce