Annonce
Østjylland

Ny ansøgning om støtte til trinbræt

Favrskov Kommune har for tredje gang søgt om statsstøtte til at genåbne Laurbjerg Station. Arkivfoto

Birgit Liin håber, at tredje gang er lykkens gang.

LAURBJERG: Tredje gang bliver lykkens gang! Sådan lyder det optimistisk fra formanden for borgergruppen 'Trinbrættet tilbage til Laurbjerg' Birgit Liin, efter at Favrskov Kommune netop har sendt en ansøgning til Trafik- og Bygge- og Boligstyrelsen om medfinansiering af trinbrættet.

Prisen for at genåbne trinbrættet er op mod 11 mio. kr. Favrskov Kommune har selv afsat fem mio. kr. til projektet. Kommunen har nu søgt om et tilskud på 5,4 mio. kr. fra puljen til forbedring af kollektiv trafik i yderområder. Styrelsen har modtaget 27 ansøgning for ialt 67 milioner kroner.

- Kommunen har søgt fra den pulje hele to gange tidligere, men forskellen fra sidst er blandt andet, at vi i 2016 har fået regional opbakning fra Business Region Aarhus' Mobilitetskommission, og at vi i øvrigt har ret solid landspolitisk opbakning, siger Birgit Liin.

Annonce

DTU-analyse

Mobilitetskommissionen mener, at den kollektive trafik skal styrkes, og i den forbindelse kan det være relevant at etablere eller genåbne stationer på den eksisterende jernbane.

Hun lægger ikke skjul på, at hun havde håbet, at den meget omtalte analyse af effekterne af en stationsåbning var klar til at sende med.

- Da vi søgte om medfinansiering i 2015, lykkedes det DF at få gennemtvunget en uvildig DTU-analyse af effekterne af en stationsåbning. Vi havde håbet på, at rapporten fra Danmarks Tekniske Universitet ville være færdig før jul, så vi kunne have fået den med i ansøgningen, men vi venter stadig på den. Forsinkelsen fik dog ikke lov til at stoppe vores ansøgning, for vi skulle jo overholde ansøgningsfristen, siger Birgit Liin, som glæder sig over et fantastisk godt samarbejde med Favrskov Kommune i forbindelse med ansøgningen

Op- og nedture

Proceduren er nu, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen gennemgår ansøgningerne og laver en indstilling til forligskredsen med S, SF, RV, Enhedslisten og DF.

- Hvis forligskredsen ikke er enig i indstillingen, vil transportministeren derefter lede forhandlingerne om fordelingen af midlerne i puljen. Men vi regner med en tilbagemelding midt på året, siger Birgit Liin.

Historien om åbning af et trinbræt i Laurbjerg er efterhånden en meget lang føljeton med op og nedture. Sidste år nådede man et langt skridt, da DF gennemtvang en uvildig analyse. Inden da offentliggjorde Trafikstyrelsen i foråret 2014 en rapport med en del fejlagtige oplysninger.

Laurbjerg Station blev nedlagt i 1982. De seneste 15 år har lokale borgere kæmpet for at få trinbrættet genåbnet, ikke kun til gavn for Laurbjerg men for borgerne i hele området, som med tog hurtigt kan nå til arbejdspladser i blandt andet Aarhus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Det sorte hul

Der var kun gået et kvarter før August mistede tålmodigheden: “Jeg prøver lige at genstarte, far. Så kan det være at der er en opdatering.” “Det er stadig det samme - jeg røg bare direkte ind - jeg kom ikke engang ind i lobbyen,” råbte August inde fra værelset. Han kom langsomt ind i stuen igen: “Far, tror du der er sket noget?”. For første gang siden det store brag, fjernede jeg blikket fra stuens TV. “Nææh, det tror jeg ikke,” sagde jeg langsomt, men jeg følte mig ikke helt sikker. “Kan du ikke prøve at søge på det?” spurgte August videre. August er 11 år, og lever stadig i internettets sandkasse. Det vil sige primært i YouTube og lidt billedsøgninger på Google i ny og næ. Og selvom medier som Facebook, Instagram og Twitter endnu ikke er hans hverdag, så er han længe bekendt med at alt det man ikke ved, ikke har og ikke kan - det “søger man på.” “Jo, lad os prøve at se,” sagde jeg. August stillede sig ved min side. Som han stod der ved siden af mig i stolen, var vi nærmest lige høje. Han lagde sin ene arm om nakken på mig, så han kunne få sit hoved helt tæt på mit. Synkront kiggede vi ned på iPhonen i mine hænder. “Vi starter på Twitter," sagde jeg med højtidelig stemme. Nærmest som om jeg i bedste Sherlock Holmes-stil havde bebudet hvor jeg mente vi kunne finde morderen. “Hvis nogen ved noget, om noget der sker lige nu, så er det på Twitter!” fortsatte jeg med samme “nu skal far lige fixe det”-højtidelighed i stemmen. Til min store overraskelse - og til Augusts store ærgrelse - viste det sig, at der ikke var noget at finde på Twitter. I hvert fald ikke noget vi ikke allerede selv vidste. I stedet tegnede sig et omrids af, at det, vi var vidner til, var noget ganske særligt. 10 minutter senere havde jeg været mine “usual suspects” af nyhedskanaler og websites igennem. Jeg drejede langsomt hovedet og så på August. “Alt er væk” sagde jeg i en blanding af oprigtig forundring og betagelse. “Deres website er væk, deres YouTube-videoer er væk, deres Instagram-billeder er væk og deres 15.000 post på Twitter er væk. Alt er simpelthen væk.” Den sidste sætning mumlede jeg mest for mig selv, for lige at smage på, hvad det var jeg havde erfaret på min rundtur rundt i cyberspace. “Det eneste der er, er det samme sorte hul, som vi ser på vores skærme," fortsatte jeg og så begejstret på August. August delte på ingen måde min faglige-nørde-begejstring over det digitale-event-marketing-gimmic mesterværk, jeg netop var ved at forstå omfanget af. “Kommer Fortnite så aldrig tilbage?” spurgte August med slet skjult frygt i stemmen. “Jeg ved det ikke” - sagde jeg og skjulte et smil på læben. Cirka 39 timer og 56 minutter senere (men hvem tæller) ringede min telefon. Det var et FaceTime-opkald fra August. Jeg var på kontoret et par timer, og han havde fået lov til blive hjemme. Halvvejs gennem min “Hej August”-sætning, afbrød han mig. “Far, nu sker det," nærmest hviskede han, mens han skiftede kamera-input så jeg ikke længere kunne se August, men i stedet kunne se det han så. På skærmen kunne jeg se et udsnit af Augusts værelse, nærmere bestemt hans skrivebord og computerskærm. På computerskærmen kunne jeg se den, nu alt for velkendte, mørke skærm, med det svagt pulserende sorte hul i midten. Det lignende sig selv - som det havde set ud lige siden vi så det første gang. Men det svage puls af lys rundt om hullet var taget til. Pludseligt i et digitalt “big bang” sprang mørket og hullet i stykker i et hav af lys og partikler. Det føltes som om man blev suget med ind i en malstrøm af stjerner og galakser. Men med et tog det hele form, og ud af det kosmiske kaos fødtes en verden - og et nyt kapitel af eksistens. Det var betagende at se på! August brød radiotavsheden: “Far, jeg er nødt til at lægge på nu - jeg skal ‘in-game’!” Fortnite Chapter 2 var en realitet - og efterårsferien var reddet!

Annonce