Annonce
Erhverv

Ny app skal matche virksomheder og nye medarbejdere på fem minutter

Er der brug for fleksible hænder eller fødder til rengøring, en lagertjans eller andet arbejde i en tidsbegrænset periode, så kan Jobilant måske være løsningen? App'en har i første omgang sit udgangspunkt i Østjylland, men der er ingen hindringer for, at virksomheder og nye medarbejder kan finde hinanden i resten af landet også. Foto: Axel Schütt

Med inspiration fra platforme som Uber og Tinder har Kim Møller-Nielsen skabt en ny app-tjeneste, hvor virksomheder og jobtagere hurtigt kan finde hinanden til korte ansættelsesforhold. Stillinger, som mange virksomheder i dag helt dropper at få besat, lyder det fra stifteren af Jobilant.

SKANDERBORG: Du kender det måske allerede fra Tinder.

Dating-app'en, hvor mænd og kvinder lystigt swiper 'interesseret' (det er til højre) eller 'ikke interesseret' (til venstre) på smartphonen mellem massevis af profiler i håb om at finde en kæreste eller et knald. 'Liker' to personer hinanden er der et match, og de kan så chatte videre om et eventuelt møde af mere eller mindre intim karakter.

På omtrent samme måde fungerer Jobilant, som Kim Møller-Nielsen og et par partnere lancerer torsdag 8. marts. App'en er bare ikke et socialt kødkatalog, hvor drifterne har frit spil. Det er derimod en ny løsning for små og mellemstore virksomheder til småjob og korttidsansættelser.

Job, som mange virksomheder i dag ikke slår op, fordi det tager tid, og fordi det er for dyrt via et vikarbureau. Konsekvensen er, at konkrete stillinger og arbejdstimer aldrig bliver besat, og det er det, Kim Møller-Nielsen og Co. nu vil ændre på.

Annonce

Jobilant

Platformøkonomisk app-tjeneste til at matche arbejdsgivere og arbejdstagere med hinanden i korttidsansættelses-forløb.

Stiftet i 2017 af direktør Kim Møller-Nielsen (drift, salg og teknik), Zdenko Santini (marketing) og advokat Rasmus Thusgaad (jura).

Kontor på Niels Bohrs Vej i Skanderborg.

App'en er i beta-mode fra 8. marts 2018

Sådan fungerer det

I app'en Jobilant lægger arbejdsgiveren en stilling eller arbejdsopgave op - typisk en ansættelse på to-tre uger, men det kan også være helt ned til få timers arbejde. En algoritme vælger herefter de profiler fra kataloget af potentielle arbejdstagere, som kunne være interesseret i netop dette job ud fra jobbeskrivelse, erfaringer og geografi. Det kan for eksempel være 100 forskellige brugere af app'en.

De, der har interessere i jobbet, trykker på 'interesseret'. Alle andre trykker 'nej tak' eller swiper forbi. Det giver nu virksomheden en række interesserede personprofiler at vælge ud fra.

Virksomheden kan samtidig se, hvordan andre virksomheder har 'ratet' personen som arbejdskraft, ligesom brugerne i øvrigt kan se, hvordan andre brugere tidligere har 'ratet' virksomheden som arbejdsplads.

Virksomheden tilbyder så jobbet til den interesserede, som lederen finder bedst egnet til jobbet. Det er et match. Og partnerne underskriver kontrakten direkte i app'en.

- Det er vores mål, at alle typer stillinger skal kunne besættes inden for fem minutter. For virksomhederne er det en ny og nem vej til ekstra hænder og korttidsansættelser, og jobtagerne behøver ikke sidde og vente på, at jobcentret eller bureauet ringer. De kan let tage ansvar for deres eget arbejdsliv, forklarer Kim Møller Nielsen.

Danmarks fleksible arbejdsmarked

23.000 fuldtidsstillinger i vikarbranchen årligt svarende til 39 mio. arbejdstimer (Vikarbranchens årsrapport 2017, DI)

Andelen af korttidsansættelser er steget fra 8,63 procent i 2015 til 13,61 procent i 2016 (OECD)

52 procent studerende har studiejob, og af disse ønsker 17 procent (svarende til 48.000) at arbejde mere (TNS Gallup for Nordea, 2016)

62 procent af vikarerne ser arbejdet som et springbræt til fast arbejde (Dansk Erhvervs vikaranalyse 2017)

33 procent har vikararbejde for at få erhvervserfaring (Dansk Erhvervs vikaranalyse 2017)

20 procent har vikararbejde for at få ekstra indtægt (Dansk Erhvervs vikaranalyse 2017)

Matchmaking uden bøvl

Idéen fik den tidligere direktør for Abus Nordic i Horsens under en cykeltur med en ven. Her kastede de sig ud i en diskussion om godt og skidt ved platform-økonomi og for eksempel kørselstjenesten Uber.

Efterhånden drejede snakken sig i retning af erhvervslederens frustration over at bruge stadig mere tid på at have det rette antal hænder og fødder i organisationen og den pris, som vikarbureauerne tager for at løse opgaven.

Kim Møller-Nielsen lægger ikke skjul på, at tjenester som Uber og Tinder er en del af idégrundlaget ligesom egne erfaringer som erhvervsleder. Det handler om at matche arbejdsgivere og arbejdstagere nemmest og hurtigt muligt og uden administrativt bøvl.

- Når virksomheden og medarbejderen har fundet hinanden og indgået en aftale, så sørger vi for resten. Vi indberetter løn, skat med mere, så de skal ikke engang oprette medarbejderen i deres eget lønsystem. Vores krav er blot, at virksomheden selvfølgelig overholder sin egen overenskomst på området. App'en er gratis at bruge for jobtageren, og for virksomheden er vores betaling 7,5 procent på toppen af lønnen i gebyr. Her i begyndelsen er vi i beta-mode, og mens vi er i denne fase, har vi besluttet, at systemet er gratis at anvende, siger Kim Møller-Nielsen.

Han vurderer, at Jobilant typisk vil være 30 procent billigere at benytte frem for en standardkontrakt via et vikarbureau.

Tryk 'Interesseret' eller 'nej tak' og swipe videre til næste korttids-ansættelse. App'en læner sig op ad platformtjenester som Uber og Tinder. Foto: Axel Schütt

Af lyst eller nød

- Vores mål er at facilitere arbejdsmarkedet på en god måde og komme til at gøre en forskel, og så må virksomheder og jobtagere selvfølgelig gerne blive afhængige af vores løsning. Og ender et match med en fast stilling for vikaren i sidste ende, så klapper vi i vores hænder, for det vil kun sælge vores app endnu bedre, når alle er glade, fortæller Kim Møller-Nielsen.

Jobilant vil i første omgang have sit epi-center i Østjylland, for systemet kræver en tilpas stor kritisk masse. Samtidig er målgruppen i begyndelsen det brede segment inden for 3F som lagerhåndtering, rengøring og servicefagene, men i princippet vil arbejdsgivere og jobsøgende kunne finde hinanden alle steder og inden for alle fag.

- Nogle tager en korttidsansættelse af nød, fordi de ikke kan få en fast stilling inden for deres fag, men der er også folk, der vælger det af lyst og den frihed, der følger med. Det kan for eksempel være elektrikeren, som gerne tager en ekstra vagt eller to om ugen for at tjene lidt ekstra til husholdningen eller familiens sommerferie.

Sværere at være leder

Ifølge Kim Møller-Nielsen er det blevet sværere at være virksomhedsleder i løbet af de seneste 10 år. Det er i hvert fald hans egen oplevelse.

- Mange virksomheder møder i dag store krav til hastighed. Alt er efterhånden lean, og driften er optimeret så meget som muligt. Samtidig er verdenen blevet meget mere kompleks med fænomener som bigdata, disruption, Internet of Things og den nye persondataforordning at forholde sig til. Det har bestemt ikke gjort behovet for korttidsansættelser mindre, og netop derfor skal det også være nemt og bekvemt, forklarer Kim Møller-Nielsen og fortsætter:

- I Danmark har vi et reguleret og fleksibelt arbejdsmarked, som vores digitaliserede løsning er udviklet til i modsætning til for eksempel Uber, som ikke passede til danske forhold.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Annonce