Annonce
Østjylland

Ny behandling kan udrette mirakler

Grethe Andersen, overlæge og professor i neurologi, understreger at det er afgørende at reagere hurtigt, hvis man har mistanke om en blodprop i hjernen. Arkivfoto

En blodprop i hjernen kan udrette store skader. Men hvis patienten kommer i behandling hurtigt, kan ny behandling gøre en stor forskel. Blandt andet randrusianerne har glæde af den nye form for indgreb, der udføres tre steder i landet.

Annonce

Aarhus: Det er helt afgørende at reagere hurtigt, hvis man har mistanke om en blodprop i hjernen. Det understreger overlæge og professor Grethe Andersen fra neurologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

I dag kan man nemlig enten opløse en blodprop medicinsk eller trække den ud med et kateter, inden den forårsager alt for stor skade. Betingelsen er, at det sker hurtigt efter at den er opstået.

- Det handler ikke om timer, men om minutter, siger Grethe Andersen.

Borgere i Randers, der får symptomer på en blodprop, behandles hos neurologerne i Aarhus.

Hvert år rammes cirka 12.000 danskere af en blodprop i hjernen. 4000 er under 65 år, og altså stadig i den erhvervsaktive alder.

- Blodproppen kommer oftest som et lyn fra en klar himmel, uden forvarsel. Man kan være fuldstændig rask, løbe maraton og alt muligt, men pludselig blive ramt.

Symptomer på blodprop

En blodprop eller blødning i hjernen viser sig typisk ved en eller flere af følgende symptomer:Lammelser i den ene side af krop eller ansigtSprogforstyrrelse - f.eks. problemer med at finde ordKoordinations- og balanceproblemerHovedpineUdfald af en halvdel af synsfeltetSvimmelhed ledsaget af andre symptomer, f.eks. koordinationsbesvær

Kilde: Hjernesagen.dk

Annonce

Hurtig hjælp er god hjælp

Grethe Andersen understreger, at den person, der rammes, måske ikke selv er klar over det, fordi en del af symptomerne er manglende erkendelse af sygdommen.

- Vi har eksempler på, at folk i stedet for at ringe 112 går i gang med at google symptomerne på nettet eller ringer til børn eller kolleger, siger hun. Derfor er det vigtigt, at familie, arbejdskolleger og andre reagerer, hvis en person pludselig opfører sig anderledes. Det kan være den ene halvdel af ansigtet hænger, at talen bliver sløret eller at personen ikke kan gå normalt.

- En blodprop gør ikke ondt, så der er ikke en smerte, der kan advare den ramte person om, at noget er galt. Det er så vigtigt, at patienter kommer hurtigt. Med ny behandling kan vi fjerne blodproppen med medicinsk behandling, trombolyse. Eller, hvis det er en stor prop, trække den ud med et kateter.

Grethe Andersen glæder sig over, at det i dag er muligt at hjælpe talrige patienter, så de får et liv, der på mange måder er normalt, også selv om de har været ramt af en blodprop.

Men det er i øjeblikket kun muligt at give denne behandling tre steder i landet: Aarhus, Odense og København. Det betyder dels, at der for nogle patienter simpelthen er for langt til behandling.

Desuden, at de afdelinger der tilbyder behandlingen, har alt for travlt. Der er nemlig ikke fulgt senge med, i takt med at flere kan behandles.

Annonce

Stort pres på afdelinger

- Vi kan jo ikke sige nej til at behandle patienter, der kommer med symptomer på en stor blodprop, som hidtil har været indlagt på andre hospitaler uden mulighed for kateterbehandling. Det ville være umenneskeligt. Men det betyder et stort pres på personalet. Det er jo ikke nok, at der er en læge til at hive blodproppen ud. Det tager tre timer. Men patienten skal også modtages, have en seng og behandles efterfølgende, understreger Grethe Andersen.

- Det kræver mere personale på trombektomicentrene.

Hun håber på, at politikerne får øjnene op for, at der skal bevilges flere penge til den nye behandling af blodpropper. Til gavn for den enkelte, men også for samfundsøkonomien. Hvis flere får færre skader som følge af blodpropper i hjernen, betyder det færre udgifter til genoptræning og flere penge i skatteindtægter, fordi patienter kommer tilbage på arbejdsmarkedet.

- Vi har muligheden for at udføre mirakler, og på sigt bliver behandlingen endnu bedre. Men det kræver, at man kommer i tide.

Annonce

Peter blev ramt

I august sidste år blev 55-årige Peter Sørensen fra Assentoft ramt af en blodprop i hjernen. Med ét var hans liv pludselig forandret. Hans førlighed og syn var forsvundet, han kunne ikke synke og havde andre alvorlige skader. Siden har Peter kæmpet for at komme tilbage til et nogenlunde normalt liv sammen med sin kone, Susanne Ringe Sørensen. Læs deres historie her: https://amtsavisen.dk/randers/Peter-blev-ramt-af-blodprop-Livet-bliver-aldrig-det-samme-igen/artikel/378643

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Få overblikket: Her er de nye restriktioner, der gælder fra mandag

CORONAVIRUS

Live: Mundbind skal bæres i fitnesscentrene - men ikke under træning

Aarhus For abonnenter

I kirke juleaften? Nytårsaften med vennerne? Corona-professoren svarer på fem dilemmaspørgsmål

Annonce