Annonce
Danmark

Ny bog går tæt på ondskaben: Politiet fandt 21 poser med kvindelige kønsdele i danskers fryser i Sydafrika

Sidste gang Helle Maj taler med Peter Frederiksen er den 15. marts 2018, da han modtager sin straf. Hun spørger ind til et par navne i USA, hvor journalistparret mener, at Peter Frederiksen står bag et dobbeltdrab på to børn. Foto fra bogen

Helle Maj kalder ham Danmarks mest dæmoniske dræber. I bogen "Tækkemanden" fortæller hun historien om den danske mand, der blev kendt verden over, da politiet fandt 21 poser med kvindelige kønsdele i hans fryser i Sydafrika. I den periode, Helle Maj læste Peter Frederiksens dagbøger, vaskede hun sine hænder meget grundigt og tit. Men ikke alt kan vaskes af med vand og sæbe.

Det er mod slutningen af interviewet, forfatteren pludselig selv stiller et spørgsmål:

- Må jeg høre engang - kan du holde ud at læse den bog, eller er den for frastødende? Det er der nogen, der synes, siger Helle Maj.

Det er hende, der har skrevet "Tækkemanden", som udkom i denne uge. Og det er hendes mand, fotograf Jørn Stjerneklar, der har taget billederne og har været hendes makker på en vanvittig researchtur fra Sydafrika og Lesotho i Afrika til Gl. Holte og Nordsjælland. En tur med ét formål: At komme tættere på Peter Frederiksen.

Det er ham, der er tækkemanden. Han mestrer et fint gammelt håndværk, hvor man syr strå fast på tagkonstruktionen med tyk ståltråd. Men det er de andre ting, han gør, som kan virke frastødende. Og det er nogle af de ting, der gør, at han lige nu bor i en underjordisk celle i det mest sikre fængsel i hele Afrika. Her sidder han isoleret 23 timer i døgnet, og han er ikke i direkte kontakt med andre mennesker. Hverken med de andre indsatte, som er bandeledere, massemordere eller med dem, der har voldtaget børn, eller med fangevogterne.

- Vi ville finde ud af, hvem Peter Frederiksen er. Det var vores mål med denne her bog, siger Helle Maj og peger på bogen.

Annonce

Helle Maj

Helle MajFødt 1963 på Frederiksberg.

Uddannet på Danmarks Journalisthøjskole og Politiken 1984-1988.

Startede produktionsselskabet Mayday Press med fotograf Jørn Stjerneklar i 1989. Flyttede til Afrika samme år, først Namibia, så Uganda og Kenya. I 2000 tilbragte hun tre et halvt år i USA, hvor hun dækkede it-stof for Børsen. Herefter vendte hun tilbage til Kenya.

I 2005 rykkede Mayday Press til Sydafrika.Jørn StjerneklarFødt 1957 på Amager.

Gik freelance som selvlært fotograf i 1983.

Rejste Sydamerika og Afrika tyndt allerede i 1970'erne og 1980'erne, før han med Helle Maj stiftede Mayday Press i 1989 og flyttede til Kenya. Var i USA 2000-2003, Kenya 2003-2005. Og Cape Town fra 2005 til i dag.

Aage Frederiksen sammen med en meget ung Peter Frederiksen på job i Nordsjælland. De to havde et meget tæt forhold. Foto fra bogen

Storvildtjægeren

Der er mindst én historie om Peter Frederiksen, som du nok har hørt om i forvejen. Det gik hele verden rundt, da politiet i september 2015 fandt 21 poser med afskårne kønsdele fra kvinder i den 63-årige danskers kummefryser i den sydafrikanske by Bloemfontein. Det var hans egen kone, Tshidi, der kontaktede politiet, da hun fandt poserne, mens hun ledte efter noget kød til aftensmaden. Hun fortalte også politiet, at hendes mand havde skåret hendes kønsdele af uden at få lov.

Det skulle blive fatalt for hende at gå til politiet, men det vender vi tilbage til.

For Helle Maj og Jørn Stjerneklar begynder historien om den danske tækkemand længe før nogen vidste, hvad han gemte i fryseren. Og hvad han i øvrigt gemte af sorte hemmeligheder. De møder ham første gang i november 2014 i en hotelbar. Han har en løvetand i en lædersnor om halsen og ligner en type, de kender alt for godt fra de 25 år, parret har dækket Sydafrika som henholdsvis journalist og fotograf.

- Der er mange pralerøve blandt de europæiske storvildtjægere, man møder hernede, og han var den der brovtende type med store armbevægelser, som snakkede meget om sig selv, siger Jørn Stjerneklar.

Helle Maj på arbejde for politiet, i forbindelse med ransagning af Peter Frederiksens depot. På jorden ligger blandt andet Lars von Triers film "Antichrist", som Peter Frederiksen var helt vild med. Foto fra bogen

Makkerskab med politiet

Alligevel bliver de tilpas nysgerrige over hans vilde historier på kanten af loven. Han bor i Afrika, fordi han er efterlyst i Danmark efter flere grove overtrædelser af våbenloven. Han vil gerne have, at Helle Maj skal skrive hans utrolige historie:

- Jeg har en historie, som er bedre end "Den sorte enke", siger han til hende.

Det er titlen på Helle Majs første bog om, hvem der i virkeligheden stod bag drabet på den danske millionær Preben Povlsen i Sydafrika.

Da de mødes med ham igen i hans hjem, bruger de meget tid sammen. Efter tre dage rejser de vantro de 1000 kilometer hjem til Cape Town, hvor de bor. Med sig har de mere end 12 timers filmet interview, som senere bliver kernen i dokumentaren "Hvid mands dagbog". Og som nu er afsættet til en bog, der følger den danske våbenhandler helt tilbage til barndommen i Gl. Holte.

Bogen er også historien om et uhørt tæt samarbejde mellem det sydafrikanske politi og den danske journalist og hendes mand. Helle Maj fortæller politiet, at hun ved, Peter Frederiksen noterer alt ned i sine dagbøger. Og hun ender med selv at være den, der oversætter de danske dagbogsnotater til engelsk.

- Der træder vi over en linje, hvor vi får adgang til bevismateriale, og så kan vi ikke dække sagen journalistisk mere, siger Helle Maj.

Hun laver en aftale med politiet, og hun og Jørn Stjerneklar bliver en vigtig del af efterforskningen. Til gengæld må de ikke offentliggøre noget før efter retssagen.

Fotograf Jørn Stjerneklar i samtale med Peter Frederiksen i byretten i Bloemfontein juni 2016. Under hele retsforløbet snakker de to sammen. På trods af at Peter Frederiksen mener, både Maj og Stjerneklar er nogle "røvhuller". Foto fra bogen

Ingen straf for omskæringer

Dommen falder i marts 2018: To gange livsvarigt fængsel for en stribe forbrydelser. Heriblandt at have bestilt drabet på sin kone, Tshidi, mens han sad i fængsel og for voldtægt og andre overgreb på sin steddatter.

I retten slår en socialrådgiver fast, at Peter Frederiksen ikke kan rehabiliteres. Det sker med ordene: Enhver rehabiliteringsproces starter med erkendelsen "Jeg har handlet forkert". Det føler Peter Frederiksen ikke, at han har.

Og dommeren slutter med at sige: Jeg kunne have besluttet ikke at idømme dig to livstidsdomme, hvis jeg havde haft sympati over for dig. Det er jeg ikke parat til. Jeg tager hensyn til forbrydelsens grovhed og samfundets interesse.

Ironisk nok fik Peter Frederiksen ingen straf for de kvinde-omskæringer, som gjorde ham til en gruopvækkende nyhedshistorie i hele verden.

- Det er forbudt at skære i folk, hvis man ikke er læge, i Sydafrika. Men de har sjusket, så da sundhedsloven blev opdateret, glemte de at få en strafferamme for overtrædelse af loven med, siger Helle Maj.

Men der er rigeligt med strafferammer til en mand som Peter Frederiksen. I "Tækkemanden" trækker Helle Maj tråde fra Peter Frederiksen til flere andre mord, som ikke var en del af retssagen mod ham. Og til anden kriminalitet.

Men bogen følger også sporet baglæns tilbage til en barndom, som bestemt heller ikke er for sarte sjæle. Helle Maj har gennemført 180 interviews med blandt andre efterladte, ofre, politifolk, familie og elskerinder.

- Det har været et puslespil at få kortlagt Peters barndom, siger Helle Maj.

Forfatter og journalist Helle Maj og hendes mand, fotograf Jørn Stjerneklar lider begge af postruamatisk stresslidelse efter mange traumatiske oplevelser i Afkrika. Oplevelserne med Peter Frederiksen fik symptomer til at blusse op igen. Foto fra bogen

- Han vil rydde os af vejen

Peter Frederiksen har vist sig at have særdeles gode forbindelser, og har kunnet boltre sig på et kontinent, hvor bestikkelse åbner døre, og hvor penge kan få fjernet mennesker, der er i vejen, hvis man er kynisk nok.

Det er tækkemanden, og han er også kommet helt ind i hovederne på Helle Maj og Jørn Stjerneklar. Især da det undervejs i kautionssagen i 2016 viste sig, at Peter Frederiksen ved en fejl havde fået deres adresse i Cape Town.

- Da var vi bange for ham, siger Helle Maj og suppleres af sin mand:

- Jeg fik en mavepuster, for han er superfarlig. Det farligste menneske, jeg har mødt, tror jeg, siger Jørn Stjerneklar.

I forvejen er Maj og Stjerneklar mærket af mange års dækning af vold, krig og sult.

- Vi har jo begge to været udsat for alle mulige grimme ting, og lider jo af ptsd (posttraumatisk stresslidelse, red.), men det går jo i sig selv for det meste. Men når det så bliver så kontant, at nu kan han få fat i os, og vi holder øje i bakspejlet, så får man et tilbagefald. Det gjorde vi begge to. Heldigvis ikke samtidig.

- Jeg fik sådan nogle træthedsanfald. Jeg kunne stå op om morgenen efter at have sovet godt, og så en time efter skulle jeg bare sove igen, siger Helle Maj.

- Og jeg havde nætter, hvor jeg ikke sov, fordi det kværner rundt i hovedet, siger Jørn Stjerneklar.

- Vi har lært, at vi kan klare det ved at tale om det med hinanden og erkende, at vi indimellem må søge professionel hjælp. Hvis du ikke har nogen at snakke om følelser med, så bliver du skør, siger Helle Maj.

Og Peter Frederiksen flytter nok ikke helt ud af hovederne på de to:

- Jeg er sikker på, at han oppe i sit hoved har besluttet sig for, at vi skal ryddes af vejen, hvis det bliver muligt, siger Helle Maj.

"Tækkemanden" udkom på People's Press den 14. november. Forfatter Helle Maj og fotograf Jørn Stjerneklar står bag bogen, der afdækker Peter Frederiksens liv.

Som Peter Madsen

- Føler I egentlig, at I har været heldige at få fingrene i den her historie eller det modsatte ?

- Jeg vil sige det sådan, at hvis der igen er en, der kontakter os og siger, at han har en historie, der er bedre end Peter Frederiksens, så siger jeg: Nej tak. Find en anden journalist. Men det har været spændende og en opgave, jeg ikke ville have været foruden, siger Helle Maj.

Hun gik i gang med bogen for at finde ud af, hvem Peter Frederiksen egentlig er. Det har hun ikke fundet ud af, erkender hun:

- Han er uden for kategori. Han kan voldtage små børn, han kan skære i kvinder, han kan dræbe, han kan bestille drab, han er kannibal, han er storsvindler, han er en gemen tyv, han har rockerforbindelser, laver bomber og sælger våben, og han er charmerende. Jeg kan ikke forstå ham, siger Helle Maj.

Hun har interviewet to psykiatere, og når de skal sætte ord på, er det "psykopat" og "polymorf pervers". Samme betegnelse som morderen Peter Madsen, der skamferede og dræbte journalisten Kim Wahl om bord på sin ubåd.

Vi er tilbage ved Helle Majs spørgsmål: Er bogen for frastødende? Selv mener hun, at den er spændende.

- Måske skulle vi bare have lavet den som en fiktiv roman og kaldt den en krimi, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce