Annonce
Udland

Ny bog og film i populære Hunger Games-serie er på vej

Timothy A. Clary/Ritzau Scanpix
Den meget populære bogserie "Hunger Games" om Katniss Everdeen solgte mere end 100 millioner eksemplarer.

En ny bog og film i den meget populære "Hunger Games"-serie er på vej.

Det skriver forlaget Scholastic, der udgiver den populære bogserie, i en pressemedelelse mandag. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Bogen udkommer efter planen næste år og vil blive filmatiseret derefter, oplyser filmselskabet Lionsgate, der står bag filmatiseringen af bøgerne.

Den nye bog kommer til at foregå 64 år før handlingen i de tre andre bøger. Her vil man igen besøge den postapokalyptiske verden Panem, men i perioden, der er kendt som "the Dark Days" i fortællingen.

Her kæmper nationen med at komme tilbage på fode efter en hård krig.

De originale tre bøger har solgt over 100 millioner eksemplarer.

Bøgerne er skrevet af Suzanne Collins og handler om teenageren Katniss Everdeen, der bliver tvunget til at deltage i et realityprogram, hvor deltagerne skal kæmpe til døden.

Bøgerne er blevet til fire film, der har indtjent knap tre milliarder dollar over hele verden. Her bliver Katniss Everdeen spillet af den amerikanske skuespiller Jennifer Lawrence.

Formanden for Lionsgate, Joe Draken, glæder sig til at komme i gang med at lave filmen.

- Som det stolte hjem for "Hunger Games"-filmene har vi svært ved at vente på, at Suzanne Collins' næste bog bliver publiceret, siger han.

- Vi har talt med hende undervejs i skriveprocessen, og vi ser frem til at arbejde sammen med hende om filmen, siger Joe Draken.

Suzanne Collins siger, at bogen vil udforske naturtilstanden, hvem vi er, og hvad vi opfatter som nødvendigt for vores overlevelse.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

Annonce