Annonce
Aarhus

Ny bog om området, der gjorde Aarhus international

Ud over en række velskrevne artikler om folk, som har en tæt tilknytning til området, rummer 'Aarhus Ø - Livet i og omkring Aarhusbugten' også en række opskrifter, som naturligvis er baseret på råvarer, der er hentet op fra havet omkring Aarhus Ø.

Aarhus Ø er vokset frem på rekordtid. En ny bog viser, hvordan de markante byggerier er vokset frem og fortæller om de mange mennesker, som bruger områderne imellem de høje bygninger.

AARHUS: Forsidebilledet på den nye bog 'Aarhus Ø - Livet i og omkring Aarhusbugten' er snyd. Det forestiller et ganske vellignende og gigantisk højt hus - Lighthouse på hjørnet af Aarhus Ø ud mod bugten.

Det høje hus, eller tårn om man vil, er nemlig ikke bygget endnu. Men selvom forsidebilledet leger med virkeligheden og fremstiller et fremtidigt byggeri, rummer den nye bog livet på den nyanlagte bydel ellers kun meget realistiske og virkelighedsnære beskrivelser.

I en række kapitler får man en gennemgang af tankerne bag arkitekturen, hvor Stadsarkitekt Stephen Willacy fremhæver området som en bydel med internationalt perspektiv. Han fremhæver området som en ny bydel, hvor man fra starten har tænkt levevilkår ind, så det ikke kun handler om at lave et stort antal boliger.

Ø-haverne, hvor 'bybønder' hygger sig med nyttehaver, høns og bistader, får et helt kapitel for sig. Ligesom Havsvømmebanen, hvor havsvømmere og dykkere boltrer sig i sommerhalvåret, får masser af plads i bogen med fine fotos og læseværdige beskrivelser.

Annonce
Nicolai Hommelhoff, idëmand til bogen, håber, at den får en god modtagelse. Foto: Axel Schütt

Bogen er en slags opfølger til bogen 'Aarhus Bugten', som blev en stor succes for to år siden.

- Da vi lavede 'Aarhus Bugten' fik vi lavet 2.000 eksemplarer af bogen. De blev hurtigt solgt, og derfor fik vi trykt 2.000 mere. Nu håber vi på, at den nye bog om livet og alle de nye byggerier på Aarhus Ø, får samme modtagelse, siger Nicolai Hommelhoff, idémand til bogen.

Den driftige århusianer, som i en længere periode har arbejdet med at skabe nye projekter på Aarhus Ø, oplever stor interesse for områdets udvikling.

- Mange århusianere nyder at komme her. For at gå ture i området og følge udviklingen her eller for at nyde sommeren på Strandbaren, i Havbanens friske vand eller i nyttehaverne. Det kan man læse om i den nye bog.

- Selvom Ø-haverne ikke bliver bevaret i deres nuværende form (området skal give plads til det markante byggeri Lighthouse, red.) forventer vi, at nyttehaverne overlever, som en integreret del af Ø-linjen, der kommer til at sno sig igennem en del af Aarhus Ø, imellem byggerierne, lyder det fra Nicolai Hommelhoff, som har mange nye idéer til, hvordan området kommer til at forandre sig i fremtiden.

Om få år kan Nicolai Hommelhoff og de andre folk bag bogen lave en opfølger, hvor forsiden kan blive et ægte billede af Lighthouse, som bygherren har fået tilladelse til at opføre 128 meter højt.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce