Annonce
Aarhus

Ny bog om området, der gjorde Aarhus international

Ud over en række velskrevne artikler om folk, som har en tæt tilknytning til området, rummer 'Aarhus Ø - Livet i og omkring Aarhusbugten' også en række opskrifter, som naturligvis er baseret på råvarer, der er hentet op fra havet omkring Aarhus Ø.

Aarhus Ø er vokset frem på rekordtid. En ny bog viser, hvordan de markante byggerier er vokset frem og fortæller om de mange mennesker, som bruger områderne imellem de høje bygninger.

AARHUS: Forsidebilledet på den nye bog 'Aarhus Ø - Livet i og omkring Aarhusbugten' er snyd. Det forestiller et ganske vellignende og gigantisk højt hus - Lighthouse på hjørnet af Aarhus Ø ud mod bugten.

Det høje hus, eller tårn om man vil, er nemlig ikke bygget endnu. Men selvom forsidebilledet leger med virkeligheden og fremstiller et fremtidigt byggeri, rummer den nye bog livet på den nyanlagte bydel ellers kun meget realistiske og virkelighedsnære beskrivelser.

I en række kapitler får man en gennemgang af tankerne bag arkitekturen, hvor Stadsarkitekt Stephen Willacy fremhæver området som en bydel med internationalt perspektiv. Han fremhæver området som en ny bydel, hvor man fra starten har tænkt levevilkår ind, så det ikke kun handler om at lave et stort antal boliger.

Ø-haverne, hvor 'bybønder' hygger sig med nyttehaver, høns og bistader, får et helt kapitel for sig. Ligesom Havsvømmebanen, hvor havsvømmere og dykkere boltrer sig i sommerhalvåret, får masser af plads i bogen med fine fotos og læseværdige beskrivelser.

Annonce
Nicolai Hommelhoff, idëmand til bogen, håber, at den får en god modtagelse. Foto: Axel Schütt

Bogen er en slags opfølger til bogen 'Aarhus Bugten', som blev en stor succes for to år siden.

- Da vi lavede 'Aarhus Bugten' fik vi lavet 2.000 eksemplarer af bogen. De blev hurtigt solgt, og derfor fik vi trykt 2.000 mere. Nu håber vi på, at den nye bog om livet og alle de nye byggerier på Aarhus Ø, får samme modtagelse, siger Nicolai Hommelhoff, idémand til bogen.

Den driftige århusianer, som i en længere periode har arbejdet med at skabe nye projekter på Aarhus Ø, oplever stor interesse for områdets udvikling.

- Mange århusianere nyder at komme her. For at gå ture i området og følge udviklingen her eller for at nyde sommeren på Strandbaren, i Havbanens friske vand eller i nyttehaverne. Det kan man læse om i den nye bog.

- Selvom Ø-haverne ikke bliver bevaret i deres nuværende form (området skal give plads til det markante byggeri Lighthouse, red.) forventer vi, at nyttehaverne overlever, som en integreret del af Ø-linjen, der kommer til at sno sig igennem en del af Aarhus Ø, imellem byggerierne, lyder det fra Nicolai Hommelhoff, som har mange nye idéer til, hvordan området kommer til at forandre sig i fremtiden.

Om få år kan Nicolai Hommelhoff og de andre folk bag bogen lave en opfølger, hvor forsiden kan blive et ægte billede af Lighthouse, som bygherren har fået tilladelse til at opføre 128 meter højt.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce